US Boulogne
Grundlagt: 1898
Liga: National 1
Placering: #3
Hjemmebane
Stade de la Libération
Boulevard Eurvin, Boulogne-sur-Mer
Kapacitet: 15242
Overflade: Græs
US Boulogne Kampe
Her kan du se kampprogrammet for US Boulogne i år.
US BoulogneFærdigspillede Kampe
Runde 34
US Boulogne
Runde 33
Dijon FCO
Runde 32
US Boulogne
Runde 31
FC Villefranche Beaujolais
Runde 30
US Boulogne
Runde 29
US Concarneau
Runde 28
US Boulogne
Runde 27
Valenciennes FC
Runde 26
US Boulogne
Runde 25
US Orléans
Runde 24
US Boulogne
Runde 23
AS Nancy
Runde 22
US Boulogne
Runde 21
Le Mans FC
Runde 19
US Quevilly-Rouen Métropole
Runde 18
US Boulogne
Runde 17
US Boulogne
Runde 16
FC Sochaux-Montbéliard
Runde 15
US Boulogne
Runde 14
FC Versailles 78
Runde 13
US Boulogne
Runde 12
FC Rouen
Runde 11
US Boulogne
Runde 10
Nîmes Olympique
Runde 9
US Boulogne
Runde 8
Aubagne FC
Runde 7
US Boulogne
Runde 6
FC Gobelins
Runde 5
US Boulogne
Runde 3
US Boulogne
Runde 2
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
Runde 1
LB Châteauroux
US Boulogne Stillinger
Her kan du se US Boulognes National 1 stilling. US Boulogne ligger lige nu på 3 plads i National 1 stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
AS Nancy
|
32 | 20 | 5 | 7 | 54 | 28 | 26 | 65 |
|
| 2 |
Le Mans FC
|
32 | 17 | 7 | 8 | 48 | 34 | 14 | 58 |
|
| 3 |
US Boulogne
|
32 | 15 | 11 | 6 | 46 | 34 | 12 | 56 |
|
| 4 |
Dijon FCO
|
32 | 12 | 11 | 9 | 37 | 35 | 2 | 47 |
|
| 5 |
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
▲
|
32 | 12 | 10 | 10 | 26 | 28 | -2 | 46 |
|
| 6 |
Aubagne FC
▼
|
32 | 13 | 6 | 13 | 43 | 37 | 6 | 45 |
|
| 7 |
US Orléans
▼
|
32 | 12 | 9 | 11 | 43 | 41 | 2 | 45 |
|
| 8 |
US Concarneau
|
32 | 11 | 9 | 12 | 48 | 46 | 2 | 42 |
|
| 9 |
Valenciennes FC
|
32 | 10 | 12 | 10 | 38 | 36 | 2 | 42 |
|
| 10 |
FC Rouen
▲
|
32 | 9 | 13 | 10 | 42 | 39 | 3 | 40 |
|
| 11 |
US Quevilly-Rouen Métropole
▲
|
32 | 11 | 7 | 14 | 31 | 41 | -10 | 40 |
|
| 12 |
FC Sochaux-Montbéliard
▼
|
32 | 8 | 14 | 10 | 29 | 30 | -1 | 38 |
|
| 13 |
FC Versailles 78
▼
|
32 | 8 | 12 | 12 | 41 | 44 | -3 | 36 |
|
| 14 |
FC Gobelins
▲
|
32 | 7 | 14 | 11 | 32 | 38 | -6 | 35 |
|
| 15 |
FC Villefranche Beaujolais
▼
|
32 | 7 | 13 | 12 | 29 | 37 | -8 | 34 |
|
| 16 |
LB Châteauroux
|
32 | 8 | 9 | 15 | 40 | 62 | -22 | 33 |
|
| 17 |
Nîmes Olympique
|
32 | 6 | 10 | 16 | 24 | 41 | -17 | 28 |
|
US Boulogne Spillere sæsonen 24/25
Her er alle 27 spillere på US Boulognes hold i 24/25, til både National 1 og andre turneringer som US Boulogne er med i:
Victor Delins
Goalkeeper
Trøje #1
Yannick Pandor
Goalkeeper
Trøje #16
Xavier Lenogue
Goalkeeper
Trøje #30
A. Uriev
Goalkeeper
Trøje #30
T. Pruvost
Goalkeeper
Trøje #50
Romain Jannequin
Defender
Trøje #0
Adrien Pinot
Defender
Trøje #2
Elhadj Dabo
Defender
Trøje #4
Demba Thiam
Defender
Trøje #5
Guédé Zohoré
Defender
Trøje #5
Hervé Touré
Defender
Trøje #6
Julien Boyer
Defender
Trøje #12
Abel Rodrigues
Defender
Trøje #13
Corentin Cal
Defender
Trøje #15
Sonny Duflos
Defender
Trøje #19
Teddy Averlant
Midfielder
Trøje #7
Jean Vercruysse
Midfielder
Trøje #8
Abdel Hbouch
Midfielder
Trøje #10
Sébastien Flochon
Midfielder
Trøje #17
Joffrey Bultel
Midfielder
Trøje #18
Sohan Paillard
Midfielder
Trøje #20
S. Keita
Midfielder
Trøje #32
Abdelwahab Baala
Attacker
Trøje #3
Thibault Rambaud
Attacker
Trøje #9
Théo Epailly
Attacker
Trøje #11
Corentin Fatou
Attacker
Trøje #12
Alexis Busin
Attacker
Trøje #14US Boulogne Historie og Info
Union Sportive Boulogne Côte d’Opale – i daglig tale US Boulogne eller blot USBCO – er en af de ældste fodboldinstitutioner i det nordlige Frankrig. Klubben blev grundlagt helt tilbage i december 1898 og har siden da udviklet sig fra et lokalt amatørhold, der delte sig mellem atletik og fodbold, til en professionel organisation med en fortælling, der spænder over mere end et århundrede. Gennem årene har Boulogne været vidne til forbløffende højdepunkter, hårde nedture, økonomiske redningsaktioner og ikke mindst en enestående, men kort, optræden i Ligue 1 i sæsonen 2009-2010.
På trods af at klubbens trofæskab sammenlignet med de franske giganter er beskedent, finder man adskillige markante sportslige milepæle i de røde og sortes historie. Fra semifinalen i Coupe de France i 1937 til den sensationelle oprykning til landets bedste række i 2009 har Boulogne gang på gang demonstreret en evne til at rejse sig og skabe resultater, der rækker ud over klubbens strukturelle størrelse og økonomiske muskler. Læg hertil et væld af profiler – lige fra tidlige landsholdsspillere som Alexis og Pierre Mony til nyere kendisser som Franck Ribéry og N’Golo Kanté – og man forstår, hvorfor US Boulogne har en særlig plads i fransk fodbolds kollektivhistoriske hukommelse.
I dag befinder klubben sig på et punkt, hvor fortællingen om fremgang og tilbagegang fortsat skrives. Ifølge nogle kilder spiller USBCO siden 2025 igen i Ligue 2, mens andre officielle oversigter placerer holdet i Championnat National efter oprykningen fra National 2 foråret 2024. Uanset hvilken version, der viser sig at være den endelige, er én ting sikker: Boulognes rød-sorte emblem bæres fortsat af et publikum, som kendetegnes af urokkelig lokal stolthed, og en ledelse, der bestræber sig på at skabe stabilitet forude. Nedenfor følger en grundig gennemgang af alle væsentlige aspekter af klubben – fra de tidligste amatørrødder til nutidens organisation, økonomi, infrastruktur, fanmiljø og sportslige ambitioner.
Historisk overblik
Stiftelsen og de allerførste år (1898-1935)
I december 1898 tog en gruppe unge idrætsfolk fra Boulogne-sur-Mer initiativ til at danne Union Sportive Boulonnaise. Mens foreningen i begyndelsen havde et bredt idrætsfokus, viste det sig hurtigt, at fodboldafdelingen havde størst gennemslagskraft. Allerede omkring år 1900 triumferede klubben i det regionale Championnat Maritime, som man vandt i 1900, 1903, 1904, 1905, 1906, 1907, 1908, 1909 og igen i 1922.
Efter overgang til det mere prestigefyldte Championnat du Nord i midten af 1920’erne kulminerede den tidlige epoke, da Boulogne i sæsonen 1925-26 sluttede a point med RC Roubaix på førstepladsen. I 1926 fremhæves klubben ligeledes som vinder af den nordfranske liga i enkelte kilder. Samtidig nåede holdet til ottendedelsfinalen i Coupe de France i 1925, 1928 og 1931 samt til kvartfinalen i 1929, hvor eventyret dog stoppede.
US Boulogne satte også aftryk på det franske landshold. I perioden 1907-1925 leverede klubben seks A-landsholdsspillere: Georges Bon, Maurice Tilliette, Paul Mathaux, brødrene Alexis og Pierre Mony samt Louis Bloquel. Begivenhederne understreger det høje niveau, gruppen af lokale fodboldpionerer opnåede i de tidlige år.
Førkrigs-professionalisme og Coupe de France-brag (1935-1939)
Under præsident Marcel Lacroix’ ledelse tog USB det store skridt over i professionel fodbold i 1935. Klubben indtrådte i Division 2 og klarede sig hæderligt, om end uden det store røre i toppen. Det største lyspunkt kom i Coupe de France-turneringen 1936-37, hvor Boulogne eliminerede hele tre Division-1-hold – FC Mulhouse, RC Roubaix og RC Paris – og nåede semifinalen. På Parc des Princes faldt man dog med 0-6 til det daværende storhold FC Sochaux den 4. april 1937.
I Division 2 bød tiden frem til Anden Verdenskrig på stabile præstationer. En bemærkelsesværdig individuel bedrift var Harold Newells topscorertitel i sæsonen 1938-39, hvor englænderen nettede hele 39 mål.
Efterkrigstid, tilbagevenden som amatører og ny Division 2-periode (1945-1979)
Krigen bragte usikkerhed, og Boulogne mistede sin professionelle status. Først i 1957, efter flere lokale initiativer, søgte klubben igen optagelse i Division 2, og to år senere – med Pierre Wattez i spidsen – blev man endelig genvalgt til rækken.
De efterfølgende to årtier gav klubben et solidt ståsted i den næstbedste række. Det bedste resultat kom i sæsonen 1972-73, hvor Boulogne sluttede som nummer to i Gruppe A. Et intenst op- og nedrykningsplayoff mod AS Monaco endte dog med et samlet nederlag (2-2 hjemme og 1-8 ude), og drømmen om Ligue 1 glippede.
I 1969 skiftede man officielt navn til Union Sportive du Grand Boulogne (USGB). Sportsligt lykkedes det at blive i Division 2 frem til 1979, hvorefter en længere nedtur satte ind.
Nedrykninger, økonomisk krise og navneskift (1979-1994)
Fra 1979 til 1982 oplevede klubben tre nedrykninger på fire år: først til Division 3, derefter til Division 4 og til sidst til Division d’Honneur. Med Robert Sénéchal som træner og organisator lykkedes det dog at stabilisere holdet i Division 4 fra 1983 til 1991, efterfulgt af en kortvarig Division 3-episode (1991-93).
I 1994 truede et konkursbo; gælden skulle efter sigende være på tre millioner franc. Borgmesteren i Boulogne-sur-Mer, Jean Muselet, indtrådte resolut og skød personligt én million franc i kassen. Samtidig trådte Jacques Wattez til som præsident. Under Wattez’ ledelse antog klubben i 1997 sit nuværende navn: Union Sportive Boulogne Côte d’Opale.
Kort efter blev de sidste økonomiske byrder delvist udlignet, da mere end 8.000 tilskuere fyldte Stade de la Libération til Coupe de France-opgøret mod Olympique de Marseille i 1998 (0-1). I marts 1999 markerede Boulogne sit 100-årsjubilæum med en prestigefyldt venskabskamp mod Liverpool FC – og vandt overraskende 2-1.
Genopbygning, Philippe Montanier-era og Ligue 1-sensationen (2004-2010)
I 2004 ansatte klubben den tidligere målmand Philippe Montanier som cheftræner. På blot få sæsoner førte han Boulogne til først CFA-mesterskabet i 2005 og dernæst oprykning til Championnat National. Samme år nåede holdet Coupe de France-kvartfinalen, hvor et kontroversielt dommeropgør mod AJ Auxerre endte med exit efter forlænget spilletid.
Sæsonen 2006-07 resulterede i en andenplads i National, hvilket betød tilbagevenden til Ligue 2. DNCG (det franske økonomiske tilsyn) satte indledningsvist en stopper for oprykningen, men den 4. juli 2007 blev grønt lys givet.
I 2007-08 sikrede Boulogne sig overlevelse i allersidste spillerunde med en dramatisk sejr over Chamois Niortais. Året efter kulminerede egnens fodbolddrøm: Den 29. maj 2009, foran et euforisk hjemmepublikum, slog Boulogne Amiens SC 4-0 og overtog tredjepladsen i Ligue 2 – nok til den første Ligue 1-billet i klubbens historie.
Ligue 1-opholdet varede dog blot én sæson. Trods en lovende 2-1-premieresejr mod Grenoble Foot 38 den 16. august 2009 endte Boulogne som nummer 19 med 31 point og måtte tilbage i Ligue 2.
Nedtur, National-årene og pandemiens konsekvenser (2010-2022)
Efter tilbagekomsten til Ligue 2 blev Laurent Guyot i december 2010 erstattet af Michel Estevan. Bedringen udeblev, og 11. maj 2012 fulgte nedrykningen til Championnat National. En ny Cup-overraskelse i 2015 bragte Boulogne til kvartfinalen, hvor AS Saint-Étienne først vandt efter straffesparkskonkurrence.
Under COVID-19-pandemien blev National-sæsonen 2019-20 afbrudt, netop som Boulogne lå på tredjepladsen. Det sædvanlige playoff mod nummer 18 fra Ligue 2 blev annulleret, og oprykningen glippede uden kamp. To år senere – i 2021-22 – ramte den alvorligste sportslige nedtur i nyere tid, da Boulogne sluttede sidst i National og rykkede ned i National 2.
Ny genrejsning og modstridende statusangivelser (2022-)
Sæsonen 2022-23 i National 2 var mere end vanskelig, men en stærk forårssæson sikrede overlevelse på 9.-pladsen. I 2023-24 ramte Boulogne igen topniveauet i den fjerde bedste række; den 27. april 2024 blev oprykningen til Championnat National sikret via en 3-1-sejr over Racing CFF, og holdet blev samlet divisionsvinder.
Ifølge visse officielle oversigter er USBCO herefter vendt tilbage til Ligue 2 pr. 2025 – 13 år efter nedrykningen i 2012. Andre kilder oplyser imidlertid, at klubben stadig indleder kalenderåret 2025 som deltager i Championnat National. Den endelige status afhænger af opgørelse af administrative beslutninger og eventuelle licensafgørelser; situationen belyser den forandringstakt, som har præget Boulognes nyere historie.
Sportslige meritter og rekorder
Klubtrofæer og bedste placeringer
| Konkurrence | Bedste resultat / Titel | År |
|---|---|---|
| Championnat Maritime | Mestre | 1900, 1903, 1904, 1905, 1906, 1907, 1908, 1909, 1922 |
| Championnat du Nord | 1. plads (delt) | 1925-26 |
| Championnat du Nord | 1. plads | 1926* |
| CFA (4. niveau) | Mestre nationalt | 2005 |
| Championnat National (3. niveau) | 2. plads / Oprykning | 2007 |
| Ligue 2 | 3. plads / Oprykning | 2009 |
| Championnat National 2 | Vinder (gruppe / samlet) | 2023-24 |
| Coupe de France | Semifinale | 1937 |
| Coupe de France | Kvartfinale | 1929, 2005, 2015 |
*Flere kilder angiver 1926 som et selvstændigt mesterskab; andre nævner kun en delt førsteplads i 1925-26-sæsonen.
Individuelle priser og topscorere
- Division 2 (Ligue 2) topscorer 1939: Harold Newell – 39 mål.
- Division 2 topscorer 1971: Yves Triantafilos – 20 mål.
- Division 2 topscorer 2009: Grégory Thil – 18 mål.
- Championnat National topscorer 2006: Jawad El Hajri – 23 mål.
- Championnat National topscorer 2007: Grégory Thil – 31 mål (rekord for rækken).
- Årets spiller i Championnat National 2013: N’Golo Kanté.
- Årets træner i Ligue 2 2009: Philippe Montanier.
Klubrekorder
| Rekord | Indehaver | Tal | Periode |
|---|---|---|---|
| Flest kampe for klubben | Grégory Thil | 285 | 2005-2012* |
| Næstflest kampe | Ian Bolton | 241 | 1960’erne |
| Flest mål for klubben | Grégory Thil | 134 | 2005-2012* |
| Næstflest mål | Antoine Essombé | 62 | 1960-1963 |
*Grégory Thil gennemførte flere ophold; ovenstående dækker hans mest markante periode.
Klubbens identitet
Navne og forkortelser gennem tiden
- 1898-1969: Union Sportive Boulonnaise (USB)
- 1969-1997: Union Sportive du Grand Boulogne (USGB)
- 1997-nu: Union Sportive Boulogne Côte d’Opale (USBCO / US Boulogne)
Klubfarver og logo
Klubben optræder traditionelt i de karakteristiske rød-sorte farver, ofte i lodrette striber eller helrødt med sorte detaljer. Flere logovariationer er blevet brugt; fællesnævneren har været en kombination af farverne rød og sort samt maritime referencer til Côte d’Opale og byens havn.
Stadion og infrastruktur
Tidlige hjemmebaner
US Boulogne spillede ved opstarten i 1898 på en bane ved Place de Capécure. I 1901 rykkede klubben til Stade du Moulin Wibert nord for byen, ved Boulevard Sainte-Beuve.
Stade de la Libération
Siden 1957 har Stade de la Libération (officielt Stade Léo Lagrange) dannet ramme om hjemmekampene. Stadionet ligger centralt i havnebyen og gennemgik en større renovering i 2007, hvor kapaciteten steg fra ca. 7.000 til 15.004 tilskuere for at opfylde kravene til Ligue 2 – faciliteter, der senere blev opgraderet yderligere for det korte Ligue 1-eventyr.
Ved særlige lejligheder – eksempelvis Marseille-besøget i 1998 – har stadionet været fyldt til randen, og en tribune bærer navnet Tribune Franck-Ribéry til ære for byens og klubbens mest kendte fodboldsøn.
Organisation og økonomi
Juridisk struktur og hovedsæde
Klubben er organiseret som en SASP (Société Anonyme Sportive Professionnelle) og er registreret under FFF-nummer 500077. Hovedkvarteret ligger i Complexe Sportif de la Waroquerie i Boulogne-sur-Mer.
Sponsorer og udstyrspartnere
| Periode | Udstyrspartner |
|---|---|
| Start 2000’erne | Lotto |
| –2007 | Hummel |
| 2007-2012 | Uhlsport |
| 2012-2019 | Patrick |
| 2019-2025 | Puma |
| 2025- | Jako |
Blandt de mest fremtrædende trøjesponsorer igennem årene finder man Nord Construction Nouvelle (NCN), Nausicaá, Casino de Boulogne-sur-Mer, Auchan, havnen i Boulogne-sur-Mer, Carcept Prev, Veolia, Département du Pas-de-Calais, Rabot Dutilleul, Région Hauts-de-France og – siden 2019 – Intersport som hovedpartner.
Ledelse og teknisk stab
Præsidenter (udpluk)
- Marcel Lacroix – 1930’erne (professionalisering 1935)
- Pierre Wattez – 1950’erne-1970’erne (Division 2-optagelse 1959)
- Robert Sénéchal – 1983-1991 (stabilisering i Division 4)
- Jacques Wattez – 1994-? (redningsaktion og navneskift 1997)
Bemærk: Den komplette liste omfatter flere kortvarige formænd; de fire ovennævnte markeres her for deres afgørende roller.
Cheftrænere (udpluk)
- Philippe Montanier (2004-2009) – to oprykninger og Ligue 1-billet.
- Laurent Guyot (2009-2010) – førte holdet i Ligue 1.
- Michel Estevan (2010-2012) – overtog under vanskelig Ligue 2-periode.
- Christophe Raymond (2024-) – registreret som cheftræner i den seneste officielle staff-oversigt.
Nuværende tekniske stab
- Cheftræner: Christophe Raymond
- Assistenttræner: Cédric Blomme
- Målmandstræner: Hugo Stevenart
- Fysisk træner: Antoine Decaix
Spillertrup og talentudvikling
Aktuel trup
Pr. 7. januar 2025 er en komplet spillerliste registreret hos både FFF og klubben selv. Den fulde opstilling – inklusive nationalitetsangivelser efter FIFA-regler – offentliggøres løbende på USBCO’s officielle platforme. Af respekt for rettigheder og mulige januarskifte gengives listen ikke i sin helhed her.
Fremtrædende spillere gennem tiderne
- Alexis og Pierre Mony – tidlige landsholdsspillere i 1910’erne-1920’erne.
- Harold Newell – Division 2-topscorer 1939 med 39 mål.
- Lucien Leduc – 57 kampe og 18 mål før senere landsholdskarriere.
- Antoine Essombé – 58 mål i 97 ligaoptrædener fra 1960-1963.
- Ian Bolton – 241 kampe i 1960’erne; klublegende i forsvaret.
- Grégory Thil – 134 mål og 285 kampe; central figur i 2000’ernes oprykninger.
- Jawad El Hajri – topscorer i CFA og National, angrebsmakker til Thil.
- Damien Marcq – ungdomsprodukt og kaptajn ved Ligue 1-oprykningen.
- Franck Ribéry – ungdoms- og seniorår 1999-2002; senere verdensstjerne.
- N’Golo Kanté – gennembrud i National 2012-13; kåret til ligaens bedste spiller.
Supporterkultur
Aktive grupper
- Boulogne Fans 1898 (tidligere Bolonia 1898)
- Les Margats de la Libé
- Supp’ Rouge et Noir (tidligere Supp’ Cheminots)
Tidligere grupper
Fanmiljøet har bl.a. omfattet Les Corsaires (senere Les Ch’tis Boulonnais) og Ultras Boulonnais, som især var aktive under oprykningsårene midt i 2000’erne.
Tilskuertal og lokal forankring
Gennemsnittet på Stade de la Libération har naturligt svinget med divisionstilhørsforholdet. Fra fulde huse på 15.000 under Ligue 1 til omkring det halve i National 2-tiderne har kurven afspejlet sportslig succes, men også egnens stærke tilknytning til klubben. Boulogne-sur-Mer er med knap 40.000 indbyggere en by, hvor en weekendkamp fortsat er et samlingspunkt på tværs af generationer.
Statistikker sæson for sæson
En fuld årlig resultattabel vil kræve et særskilt værk; udvalgte nøgletal kan opsummeres:
- Antal sæsoner i Ligue 1: 1 (2009-10)
- Antal sæsoner i Ligue 2: 25+ (1959-79, 2007-09, 2010-12, evt. fra 2025)
- Bedste Coupe de France-placering: Semifinale 1937
Fremtidsperspektiver
Med den seneste oprykning i 2024 og den potentielle tilbagevenden til professionel status er ambitionen at genopbygge organisatorisk stabilitet. Nye partnerskaber med Jako og Intersport giver kommerciel rygrad, mens klubbens historiske talentproduktion – eksemplificeret af Kanté og Ribéry – fungerer som rettesnor for akademisatsningen.
Bibliografi
- Alfred Leblond Marvas: Le cinquantenaire de l'Union Sportive Boulonnaise 1898-1948, Nord Littoral, 1948.
- Frédéric Lenel: Un siècle de passion en rouge et noir, Punch, 2000.
- Alan Debruyne: L’histoire de l’Union Sportive Boulonnaise, de 1898 à 1979, 2007.
- Archives municipales de Boulogne-sur-Mer: Le sport s'expose à Boulogne-sur-Mer, 2012.
US Boulogne er fortsat en klub, hvor historie, lokalpatriotisme og ambitioner mødes. Om det næste kapitel bliver en langvarig forankring i Ligue 2 eller endnu et skridt opad eller nedad, vil de kommende sæsoner vise. Det er imidlertid sikkert, at Côte d’Opales røde og sorte flag vil vajre stolt, uanset hvilken division holdet måtte optræde i.