US Orléans
Grundlagt: 1976
Liga: National 1
Placering: #7
Hjemmebane
Stade de la Source
7, rue Beaumarchais, Orléans
Kapacitet: 7812
Overflade: Græs
US Orléans Kampe
Her kan du se kampprogrammet for US Orléans i år.
US OrléansFærdigspillede Kampe
Runde 34
US Orléans
Runde 33
LB Châteauroux
Runde 32
Aubagne FC
Runde 31
US Orléans
Runde 30
FC Gobelins
Runde 29
US Orléans
Runde 27
US Orléans
Runde 26
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
Runde 25
US Orléans
Runde 24
Dijon FCO
Runde 23
US Orléans
Runde 22
FC Villefranche Beaujolais
Runde 21
US Orléans
Runde 20
US Concarneau
Runde 19
US Orléans
Runde 18
Valenciennes FC
Runde 17
US Orléans
Runde 16
US Orléans
Runde 15
AS Nancy
Runde 14
US Orléans
Runde 13
Le Mans FC
Runde 11
US Quevilly-Rouen Métropole
Runde 10
US Orléans
Runde 9
US Boulogne
Runde 8
US Orléans
Runde 7
FC Sochaux-Montbéliard
Runde 6
US Orléans
Runde 5
FC Versailles 78
Runde 4
US Orléans
Runde 3
FC Rouen
Runde 2
US Orléans
Runde 1
Nîmes Olympique
US Orléans Stillinger
Her kan du se US Orléanss National 1 stilling. US Orléans ligger lige nu på 7 plads i National 1 stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
AS Nancy
|
32 | 20 | 5 | 7 | 54 | 28 | 26 | 65 |
|
| 2 |
Le Mans FC
|
32 | 17 | 7 | 8 | 48 | 34 | 14 | 58 |
|
| 3 |
US Boulogne
|
32 | 15 | 11 | 6 | 46 | 34 | 12 | 56 |
|
| 4 |
Dijon FCO
|
32 | 12 | 11 | 9 | 37 | 35 | 2 | 47 |
|
| 5 |
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
▲
|
32 | 12 | 10 | 10 | 26 | 28 | -2 | 46 |
|
| 6 |
Aubagne FC
▼
|
32 | 13 | 6 | 13 | 43 | 37 | 6 | 45 |
|
| 7 |
US Orléans
▼
|
32 | 12 | 9 | 11 | 43 | 41 | 2 | 45 |
|
| 8 |
US Concarneau
|
32 | 11 | 9 | 12 | 48 | 46 | 2 | 42 |
|
| 9 |
Valenciennes FC
|
32 | 10 | 12 | 10 | 38 | 36 | 2 | 42 |
|
| 10 |
FC Rouen
▲
|
32 | 9 | 13 | 10 | 42 | 39 | 3 | 40 |
|
| 11 |
US Quevilly-Rouen Métropole
▲
|
32 | 11 | 7 | 14 | 31 | 41 | -10 | 40 |
|
| 12 |
FC Sochaux-Montbéliard
▼
|
32 | 8 | 14 | 10 | 29 | 30 | -1 | 38 |
|
| 13 |
FC Versailles 78
▼
|
32 | 8 | 12 | 12 | 41 | 44 | -3 | 36 |
|
| 14 |
FC Gobelins
▲
|
32 | 7 | 14 | 11 | 32 | 38 | -6 | 35 |
|
| 15 |
FC Villefranche Beaujolais
▼
|
32 | 7 | 13 | 12 | 29 | 37 | -8 | 34 |
|
| 16 |
LB Châteauroux
|
32 | 8 | 9 | 15 | 40 | 62 | -22 | 33 |
|
| 17 |
Nîmes Olympique
|
32 | 6 | 10 | 16 | 24 | 41 | -17 | 28 |
|
US Orléans Spillere sæsonen 24/25
Her er alle 23 spillere på US Orléanss hold i 24/25, til både National 1 og andre turneringer som US Orléans er med i:
Vincent Viot
Goalkeeper
Trøje #1
Owen Matimbou
Goalkeeper
Trøje #16
Arsène Courel
Goalkeeper
Trøje #30
Marvin Baudry
Defender
Trøje #3
Morgan Jean-Pierre
Defender
Trøje #4
Modibo Camara
Defender
Trøje #5
J. Giraudon
Defender
Trøje #8
Virgil Thérésin
Defender
Trøje #21
Jimmy Halby-Touré
Defender
Trøje #22
Antonin Cartillier
Defender
Trøje #23
M. Maître
Defender
Trøje #34
M. D'Arpino
Midfielder
Trøje #6
Guillaume Khous
Midfielder
Trøje #10
Grégory Berthier
Midfielder
Trøje #11
Loïc Goujon
Midfielder
Trøje #15
Walid Benbella
Midfielder
Trøje #18
Florent Silva
Midfielder
Trøje #28
M. Diako
Midfielder
Trøje #35
Tommy Iva
Attacker
Trøje #7
Fahd Khoumisti
Attacker
Trøje #9
Kévin Testud
Attacker
Trøje #12
Kylian Sila
Attacker
Trøje #13
Arthur Lallias
Attacker
Trøje #33US Orléans Historie og Info
Union Sportive Orléans Loiret Football – i daglig tale blot US Orléans eller USO – er fodboldflagskibet i den historiske by Orléans i Loiret-departementet i det centrale Frankrig. Klubben er relativt ung i sin nuværende form, men dens rødder kan spores mere end et århundrede tilbage til begyndelsen af det forrige århundrede, hvor Arago Sport Orléanais blev stiftet som en del af byens sprudlende foreningsliv. Siden fusionen i 1976 har US Orléans været igennem en perlerække af op- og nedture, fra medaljer og pokalfinaler til økonomiske kriser og en komplet nedlukning af den professionelle afdeling.
I dag spiller klubben sine hjemmekampe på Stade de la Source, et intimt og løbende moderniseret stadion i det sydlige Orléans, hvor de karakteristiske gule og røde farver dominerer tribunebilledet. Klubbens identitet kredser i særlig grad om “la guêpe” – hvepsen – et symbol, der knytter sig til flere århundreders lokale legender og som igen i 1979 blev valgt som det grafiske kendetegn for fodboldafdelingen. Sammen med farverne gult og rødt er hvepsen stadig et ikonisk vartegn, både på trøjer, i klubhus og blandt supporterne.
US Orléans har gennem tiden skabt markante sportslige resultater: en Coupe de France-finale i 1980, en række sæsoner i den professionelle Ligue 2, og flere nationale titler på de lavere trin. Vejen hertil har dog været alt andet end snorlige, præget af likvidation, rekonstruktion og tålmodigt talentarbejde. Artiklen her giver et dybdegående indblik i samtlige facetter af klubben – fra den tidligste historie over organisatorisk struktur til dagens sportslige og økonomiske virkelighed – alt sammen baseret på verificerbare fakta.
Historisk udvikling
Rødderne i Arago Sport Orléanais (1902-1976)
Historien begynder i 1902, hvor idrætsforeningen Arago Sport Orléanais (ASO) så dagens lys som en del af det katolske Sankt Paterne-patronat. Under Pierre Belletestes ledelse voksede foreningen fra lokale turneringer til deltagelse på regionalt og senere nationalt niveau, blandt andet i Championnat de France Amateur i 1940’erne og 1950’erne. Efter et tilbagefald til Division d’Honneur i midten af 1960’erne lykkedes det at rykke tilbage til den nyoprettede Division 3 i begyndelsen af 1970’erne, men manglen på faciliteter og finansielle muskler begrænsede fremskridtene.
Fusionen og de første skridt mod toppen (1976-1980)
I 1976 indgik Arago-afdelingen i den bredere idrætsorganisation Union Sportive Orléans, stiftet fire år tidligere. Fusionsklubben tog navnet Union Sportive Orléans Arago og flyttede sine aktiviteter til det moderne Stade de la Source. Farverne blev gult og rødt, og Jean-Pierre Belleteste efterfulgte sin far på præsidentposten. Sportsligt fortsatte man i Division 3, hvor et enkelt år senere, med Jacky Lemée installeret som spiller-træner, blev vundet guld i vestkredsen. Dermed var oprykningen til Division 2 en realitet, og fra 1978 forsvandt “Arago” gradvist fra det officielle klubnavn.
Guldalderen under Jacky Lemée (1980-1988)
De tidlige 1980’ere var præget af bemærkelsesværdige resultater. I 1980 nåede US Orléans som første klub fra regionen nogensinde finalen i Coupe de France. Trods et hæderligt 1-3-nederlag til AS Monaco huskes kampen for en hel by i gult og rødt og et fyldt Parc des Princes med 46 136 tilskuere. Parallelt etablerede holdet sig solidt i Division 2 med placeringer, der kulminerede i en fjerdeplads i 1984-85 – klubbens hidtil bedste ligasæson. Perioden tiltrak profiler som Patrice Garande, Serge Chiesa og Marc Berdoll, men dalende tilskuerinteresse og økonomiske udfordringer tvang efterhånden nøglespillere væk.
Krisen, ‘total-football’ og likvidation (1988-1992)
Efter Lemées afgang i 1988 overtog ungareren Károly Kremer og senere Jean-Baptiste Bordas trænerposten med en offensiv “fodbold-total” filosofi. Højdepunktet var en 4-0-sejr over PSG i Coupe de France-ottendedelsfinalen 1989, men en voldsom gæld på syv millioner franc kulminerede i 1992. Trods redningsforsøg blev klubben sat i likvidation 5. marts 1992, og resultaterne blev annulleret. Den professionelle afdeling forsvandt, og US Orléans måtte starte forfra i den regionale Division d’Honneur.
Genstart og gradvis genopstigning (1992-2004)
Under navnet US Orléans 45 begyndte klubbens lange vej tilbage. Trænerrollerne gik på skift mellem klubleksponenter Jean-Baptiste Bordas og Jacky Lemée, der i 1995 vandt DH-mesterskabet. Etableringen i Nationale 3 mislykkedes dog, og et nyt sportsligt fald fulgte. Omkring årtusindskiftet blev Joël Germain sat i spidsen, og i 2002 vandt US Orléans både DH-titlen og Coupe du Centre – startskuddet til en ny periode i CFA 2 og senere CFA.
Stagnation og strukturel opbygning (2004-2014)
I 2004 hentede klubben træner Bruno Steck med en klar ambition: National inden for få år. Infrastruktur, rekruttering og sponsorarbejde blev opgraderet, og budgettet løftedes til 800 000 €. Resultaterne udeblev imidlertid, og en trænerkarusel fulgte (Pascal Moulin, Stéphane Grégoire, Yann Lachuer). Ikke desto mindre indløste Orléans i 2010 endnu et sæt laurbær med gruppesejr i CFA samt udnævnelse til bedste franske amatørklub på ungdomssiden. Fire år senere, i 2013-14, kronede Olivier Frapolli arbejdet ved at sikre National-mesterskabet og dermed oprykning til Ligue 2 – første gang på over tyve år.
Den professionelle æra (fra 2014)
Sommerkampen mod DNCG’s regnskabskontrol blev passeret i andet forsøg efter støtte fra kommune og region, og der blev igangsat stadionrenovering for seks millioner euro. Sportsligt blev opholdet i Ligue 2 2014-15 kortvarigt, men efter en enkelt sæson i National rykkede USO atter op i 2016. Årene 2017-2019 bød på stabile præstationer med 12.- og 8.-pladser samt mindeværdige pokalløb (bl.a. kvartfinale i Coupe de France 2019).
Covid-19, nedrykning og seneste udvikling (2019-2024)
Sæsonen 2019-20 blev brat afbrudt af pandemien, og klubben lå sidst i Ligue 2 da turneringen stoppede. Dermed fulgte nedrykning til Championnat National. Sportslig uro, mange trænerskift og organisatoriske omrokeringer prægede perioden: Didier Ollé-Nicolle, Cyrille Carrière, Gilbert Zoonekynd og Claude Robin stod alle på sidelinjen i løbet af få måneder. I dag er ambitionen igen at vende tilbage til den professionelle række, men på et økonomisk forsvarligt grundlag.
Identitet og symbolik
Navn og logo
Klubbens officielle navn, Union Sportive Orléans Loiret Football, afspejler både den historiske forankring i byen og dens status som fodboldsektion under den bredere USO-omnisportparaply. Efter fusionen i 1976 blev byvåbnet benyttet som logo, men fra 1979 dukkede den karakteristiske hveps op. Efter likvidationen i 1992 forsvandt den kortvarigt, men siden 2009 har et rent fodboldlogo med en stiliseret hveps prydet trøjerne.
Hvepsen som emblem
Legenden om hvepsene, der i år 451 skulle have hjulpet byens indbyggere med at drive Attilas hunner på flugt, er dybt rodfæstet i Orléans’ kollektive hukommelse. Indbyggerne kaldes derfor “guêpins”, og insektsymbolet blev allerede i 1880’erne brugt af byens gymnastikklub “La Guêpe”. Arago-klubben adopterede hvepsen i 1902, og symbolet fulgte naturligt med over i US Orléans’ fodboldafdeling.
Klubfarver og trøjedesign
Gult og rødt har været konstante farvevalg siden 1976. Hjemmedragten er traditionelt overvejende gul med røde elementer, mens udebanesættet har varieret mellem hvidt, gråt og – siden 2014 – ofte sort. Sæsonen 2014-15 markerede den seneste større stilistiske opdatering med et hvepseikon placeret i nakken på trøjen.
Stadion og faciliteter
Stade de la Source
Opført i 1970’erne i kvarteret La Source rummer stadionet i dag 6 863 siddepladser fordelt på tre hovedtribuner. Rekordtilskuertallet daterer sig dog helt tilbage til 1989, da 11 680 tilskuere så US Orléans møde AS Monaco i Coupe de France-kvartfinalen. I 2008 blev banen lagt tættere på tribunerne, og lysanlægget samt spillerfaciliteterne er flere gange blevet moderniseret.
Udvidelser og moderniseringer
- 2010-2011: nye og større omklædningsrum, opgradering af belysning.
- 2011: opførelse af modultribunen “Marc Vagner” (op til 3 500 pladser).
- 2014-2015: seks millioner € omfattende L2-tilpasning, inklusive overvågning, ny indgangszone og ekstra nordtribune – kapacitet hævet fra 3 800 til over 6 800 pladser.
- 2023-2024: løbende vedligehold og energirenovering (bekræftet af klubben, ingen større kapacitetsændring).
Øvrige træningsanlæg
USO råder over flere satellitbaner, herunder Stade Pierre-Belleteste (naturgræs) og Stade Marcel-Garcin (kunstgræs). Disse benyttes af både førstehold, ungdoms- og kvindehold samt enkelte sektioner i USO’s øvrige idrætsgrene.
Akademi og talentudvikling
Etableringen af akademiet
I september 2010 åbnede klubben et egentligt center de formation i samarbejde med Centre Régional Jeunesse et Sports i La Source. Første årgang bestod af 17 spillere født i 1994-95, der kombinerede daglige træningspas med treårige handels- og regnskabsuddannelser.
Resultater og meritter på ungdomsniveau
- Bedste klub amateur jeune – udnævnt af FFF i 1981, 1984 og 2009.
- U17 og U19: oprykning til nationale rækker i 2012 efter dobbelt DH-mesterskab.
- Regelmæssige sejre i Coupe du Centre og regionale ligaer fra U13 til U19 (2002, 2004, 2008, 2013 m.fl.).
- Top 8 i Coupe Gambardella 1981 og ottendedelsfinale 2014.
Fremtrædende talenter fra akademiet
Blandt de navne, der har passeret klubbens ungdomsafdeling, finder man bl.a. Sébastien Dallet, Olivier Sorin og de senere Ligue 1-profiler Valère Germain, Florian Thauvin og Cédric Hountondji.
Organisation og økonomi
Juridisk struktur
Siden 2011 har US Orléans haft todelt struktur: en foreningsdel efter Lov 1901 (US Orléans Loiret Football) og en professionel SASP (Société Anonyme Sportive Professionnelle) med Philippe Boutron som formand. Klubben er fortsat registreret i FFF under nummer 4891.
Budgetudvikling
| Sæson | Niveau | Budget (≈) |
|---|---|---|
| 2002-03 | CFA 2 | 0,66 M€ |
| 2004-05 | CFA | 0,80 M€ |
| 2006-07 | CFA | 1,00 M€ |
| 2007-08 | CFA | 0,76 M€ |
| 2010-14 | National | ≈ 2,6 M€ |
| 2013-14 | National | 2,6 M€ (nedjusteret) |
| 2014-15 | Ligue 2 | 6,8 M€ |
Afhængigheden af lokale offentlige støtteløsninger har været tydelig, især i forbindelse med stadionudvidelser og DNCG-garantier.
Sponsorer og udstyr
Klubben har gennem årene samarbejdet med en lang række partnere. Blandt historiske hovedsponsorer nævnes TP Art, Thévenin og CTVL. På trøjesiden har Le Coq Sportif, Adidas, Erreà, Duarig, Puma og siden 2014-15 Kappa leveret spilletøj. Ved oprykningen til Ligue 2 blev antallet af kommercielle partnere udvidet til 132, hvoraf Groupama og Partnaire er blandt de seneste større tilføjelser.
Sportslige præstationer
Palmarès
| Turnering | Bedste resultat | År |
|---|---|---|
| Coupe de France | Finale | 1980 |
| Championnat National | Mester | 2014 |
| Championnat de France Amateur (CFA) | Gruppevinder | 2010 |
| Division 3 – Groupe Ouest | Mester | 1978 |
| Division d’Honneur Centre (førstehold) | Mester | 1995, 2002 |
| Division d’Honneur Centre (reserve) | Mester | 1984, 2006 |
| Coupe du Centre | Vinder | 2002, 2004 |
Divisionstilstedeværelse
I alt har US Orléans tilbragt tre årtier på nationalt niveau (D2/L2, National, CFA) og syv sæsoner i de højeste regionale rækker efter 1992-nedturen. Klubben har aldrig nået Ligue 1.
Cup-historik
- Coupe de France: Finale 1980, kvartfinaler 1989 & 2019.
- Coupe de la Ligue: ottendedelsfinale mod PSG 2018-19.
Personligheder
Udvalgte præsidenter
- Pierre & Jean-Pierre Belleteste – fader-søn-duo, der styrede klubben fra Arago-tiden til D2-opløbet.
- Claude Fousse – entreprenør, præsident 1980’erne til likvidation 1992.
- Jean-Louis Turpin – formand 2000-2008; påbegyndte professionaliseringen i CFA.
- Gérald Gallier – præsident 2008-2009, indvarslede strukturreformer.
- Philippe Boutron – fra 2009; førte klubben tilbage i Ligue 2.
Cheftrænere gennem tiderne
| Årstal | Træner | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1977-1988 | Jacky Lemée | Oprykning til D2, Coupe-finale, 4. plads D2 |
| 1989-1991 | Jean-Pierre Destrumelle | Mellemsæsoner i D2 |
| 1994-1997 | Jacky Lemée | Nyskabelse efter likvidationen |
| 2004-2006 | Bruno Steck | CFA-etablering |
| 2009-2012 | Yann Lachuer | Oprykning til National |
| 2012-2016 | Olivier Frapolli | National-mesterskab, oprykning til L2 |
| 2016-2020 | Didier Ollé-Nicolle | 8. plads L2 2018-19 |
| 2023- | Bernard Casoni | Aktuel cheftræner |
Legender og markante spillere
- Patrick Viot – klubrekord 240 D2-kampe; målmand i 1970’erne-80’erne.
- Jacky Lemée – træner-spiller, arkitekten bag storhedstiden.
- Bruno Germain – lokal forsvarskrumtap, deltog i 1980-finalen.
- Robbie Langers – 27 D2-mål 1988-89, ligaens topscorer.
- Emiliano Sala – 18 ligamål i 2012-13, et af de mest effektive lejemål.
Holdet i dag
Førsteholdstrup 2024-2025
| Trøjenr. | Spiller | Position | Nationalitet |
|---|---|---|---|
| Detaljer om den aktuelle trup er ikke offentligt tilgængelige i de anvendte kilder pr. november 2024. Aktuel opstilling kan ses på klubbens officielle hjemmeside. | |||
Reservehold og andre seniorhold
Reserveholdet har gennem årene pendlet mellem CFA 2 og DH-niveau. Seneste ophold på nationalt plan var sæsonen 2006-07 i CFA 2. Klubben driver desuden et hold i Championnat National 3, hvor unge akademispillere får deres første seniorerfaring.
Kvindefodbold
US Orléans’ kvindehold stod i 1980’erne fast i Division 1 Féminine. Efter en længere periode på regionalt niveau lykkedes det i 2018-19 at rykke op i Division 2 Féminine.
Andre sportsgrene under USO
Som stor omnisportforening tilbyder USO over 25 discipliner, bl.a. judo, håndbold, rugby, tennis og bowling. Organisationen beskæftiger omkring 300 trænere og har i alt omkring 4 000 medlemmer.
Kultur og fællesskab
Rivaliseringer
Rivaleriet med Tours FC er det mest markante, forstærket af den historiske kamp mellem de to byer om status som hovedstad i Centre-regionen. Matches mod La Berrichonne de Châteauroux, FC Bourges og Chartres har også lokal signifikans.
Supportergrupper
- Club des Supporters – officiel paraplyorganisation.
- Drouguis Orléans – stiftet 2004 som Ultras Genabum; skaber tifo, sang og stemning på Marc-Vagner-tribunen.
- Yellow Boys – mindre gruppe med fokus på familieoplevelse.
Medier og kommunikation
USO Mag er klubbens eget magasin, mens La République du Centre, France Bleu Orléans og Vibration følger holdet tæt. På sociale medier imponerede klubben i 2014 som mest engagerende Ligue 2-profil med et engagement-niveau på over 23 %.
Statistik og rekorder
Tilskuertal
| Periode | Gns. tilskuere | Kommentar |
|---|---|---|
| 1980-85 | 2 000-3 000 | D2-stabilitet, pokalfinale hype |
| 1985-92 | ≈ 1 000 | Fald pga. økonomi |
| 2004-10 | ≈ 1 000 | CFA-tid |
| 2010-14 | 1 500-2 500 | National |
| Rekord | 11 680 | vs. AS Monaco (1989) |
Udvalgte klubrekorder
- Flest spillede kampe (pro): Patrick Viot – 240 D2-kampe.
- Flest sæsonmål (D2): Robby Langers – 33 mål (1988-89).
- Største sejr i Coupe de France over Ligue 1-modstander: 4-0 vs. Paris SG (1989).
Perspektiver og fremtid
Efter næsten halvtreds år med dramatiske udsving står US Orléans igen over for opgaven at konsolidere sig på et bæredygtigt niveau, både sportsligt og økonomisk. Klubledelsen signalerer fortsat tillid til talentudvikling, en sund økonomisk drift og en stærk lokal forankring som vejen til endnu en retur til Ligue 2 – denne gang på et fundament, der kan holde i længden.
Det unikke samspil mellem en stolt historie, hvepsens kampgejst og en by med dybe rødder i fransk fodboldkultur gør US Orléans til mere end blot en klub. Det er et levende fællesskab, hvor tradition og fornyelse går hånd i hånd, og hvor ambitionerne fortsat summer højlydt over Stade de la Source.