Fodboldbanen er ikke det eneste sted, hvor der bliver slået sprækker i forsvaret. Når dommeren fløjter af, og vi smider os på sofaen med chips og sodavand, begynder en anden kamp i kroppen: kampen om mavegassen. Hvor meget er egentlig normalt – og hvornår skal du begynde at bekymre dig? Før vi fløjter denne artikel i gang, skal vi lige have en vigtig meddelelse fra lægestaben:
Sundhedsdisclaimer: Oplysningerne her er til generel viden og kan ikke erstatte en individuel vurdering fra din egen læge. Oplever du kraftige eller nye symptomer – for eksempel vedvarende smerter, vægttab, feber, blod i afføringen, kvalme eller opkast – så kontakt lægen med det samme.
Det korte svar: De fleste af os lader mellem 10 og 20 prutter passere i løbet af et døgn. Det er helt normalt, siger både Sundhed.dk og Netdoktor. Nogle kilder hæver tallet en smule – TV 2 nævner op til 22, mens iForm skriver op til 30 – men variation er normalt, og antallet alene siger sjældent noget om sygdom.
Er du stadig nysgerrig? Så hold på hat, briller – og måske næseklemmen – mens vi dykker ned i tallene, lugten, lyden og de bedste tips til at holde maven i topform. Kampen fløjtes i gang lige her!
Inden vi går i gang: Sundhedsdisclaimer og det korte svar
Sundhedsdisclaimer: Oplysningerne nedenfor er kun til generel information og kan ikke erstatte personlig rådgivning fra en læge eller anden autoriseret sundhedsperson. Kontakt egen læge ved:
- kraftige, vedvarende eller nye mavesymptomer
- blødning fra tarmen, uforklaret vægttab eller feber
- vedvarende kvalme/opkast eller stærke smerter
Disse tegn kaldes ofte “røde flag” og skal altid vurderes lægefagligt.
Det korte svar på: “Hvor meget prutter man om dagen?”
- Sundhed.dk og Netdoktor angiver, at 10-20 prutter i døgnet er helt normalt.
- TV 2 refererer til 10-22 prutter pr. døgn.
- iForm nævner 15-30 prutter pr. døgn.
Spredningen i tallene viser, at der er stor individuel variation – og hyppigheden alene siger sjældent noget om sygdom. Så længe du ikke har de røde flag ovenfor, er daglige prutter som regel blot et tegn på, at tarmsystemet gør sit arbejde.
Hvor meget prutter man om dagen? Tal, variation og mængder
Hvad siger tallene?
- 10-20 prutter i døgnet regnes som det mest normale interval ifølge Sundhed.dk og Netdoktor.
- 10-22 prutter nævnes af TV 2, som også anslår, at omkring 30 liter gas passerer tarmen dagligt, hvoraf ca. 2,5 liter slipper ud som prutter (TV 2, 2014).
- Flere internationale lærebøger angiver et samlet flatusvolumen på 0,5-1,5 liter pr. døgn – de højere TV 2/NRK-tal illustrerer, at målemetoden og definitionen af “tarmpassage” kan flytte resultatet markant.
Variation er naturlig – og den skyldes især:
- Kost: fibre, bælgfrugter, kål, løg, kulsyreholdige drikke og kunstige sødemidler kan øge både antal og volumen.
- Luftslugning: at spise hurtigt, tyggegummi, sugerør eller nervøs vejrtrækning sender mere ilt og kvælstof ned i maven.
- Tarmflora: nogle bakterier producerer mere brint, metan og svovlforbindelser end andre.
- Fordøjelsestempo: forstoppelse holder luften “fanget”, mens diarré ofte giver hyppigere – men mindre – udslip.
Både Sundhed.dk og Netdoktor understreger, at luftafgang er kroppens trykudligning; maven bliver som regel mindre oppustet og gør mindre ondt, når gassen slipper ud.
Konklusion: Det er fuldstændig normalt at prutte mange gange om dagen. Det afgørende er ikke det præcise tal, men om du har smerter, markante gener, udtalt lugt eller andre alarmsymptomer. I så fald bør du tale med din læge – ellers er dine prutter blot tegn på, at fordøjelsen gør sit arbejde.
Hvor kommer tarmluften fra – og hvorfor lugter og larmer den?
Prutter består dybest set af to ingredienser: slugt luft og bakterielt produceret gas. Hvor meget af hver, du har i systemet, afhænger af alt fra spisevaner til din helt personlige sammensætning af tarmbakterier.
1. Hvor kommer gassen fra?
- Luft, du sluger (aerofagi)
Når du spiser hurtigt, drikker med sugerør, tygger tyggegummi, ryger eller taler meget, sluger du små “mundfulde” luft. Stress og nervøsitet kan også få dig til at synke oftere – og dermed sluge mere luft (kilde: Sundhed.dk). - Gas fra tarmbakterierne
Nede i tyktarmen nedbryder bakterier især ufordøjede kulhydrater og fibre. I processen dannes gas – helt naturligt (Sundhed.dk). Jo flere “gæstfrie” kulhydrater bakterierne får (bønner, kål, fuldkorn m.m.), desto mere gas kan de producere.
2. Hvad består en prut af?
| Gas | Typisk andel* | Hvorfra? |
|---|---|---|
| Nitrogen (N2) | 20-90 % | Slugt luft |
| Hydrogen (H2) | 0-50 % | Bakteriel gæring |
| Kuldioxid (CO2) | 10-30 % | Slugt luft + bakterier |
| Oxygen (O2) | 0-10 % | Slugt luft |
| Metan (CH4) | 0-10 %** | Visse tarmbakterier |
*Tallene varierer fra person til person. **Kun cirka hver tredje danner nævneværdigt metan.
3. Hvorfor lugter det?
Selve hovedgasserne er lugtfri. Den karakteristiske odeur kommer primært fra svovlforbindelser som svovlbrinte (H2S), metylmercaptan og dimetylsulfid – biprodukter fra bakteriernes nedbrydning af svovlholdige aminosyrer i f.eks. kød, løg og kål (kilde: iForm).
- Jo mere svovlholdigt din kost er, desto større lugtpotentiale.
- Ændringer i din tarmflora (f.eks. efter antibiotika) kan gøre lugten skarpere eller mildere.
4. Hvorfor larmer det?
Lyd opstår, når gas med tryk presses gennem en relativt lille åbning – anus’ lukkemuskel. Lydhøjden og -styrken afhænger af tre ting:
- Mængden af gas
- Udløbstrykket (hvor hårdt den presses ud)
- Åbningens diameter (hvor stram eller afslappet lukkemusklen er)
Du kan delvist dæmpe lyd ved at slippe luften langsomt, men ringmusklen kan ikke helt fjerne den akustiske effekt (kilde: TV 2).
5. Myter & nørdefakta
- “Det er farligt at holde en prut inde.”
Ikke farligt, men ofte ubehageligt. Opsamlet gas giver oppustethed og kan senere slippe ud med større tryk (TV 2). - Lufttryk i fly
I kabinehøjde falder det omgivende tryk, og gassen i dine tarme udvider sig. Du kan derfor opleve øget behov for at slippe luft i 10-11 kilometers højde (Sundhed.dk). - Metan gør prutter antændelige.
Korrekt – men kun hos dem, der danner metan, og gassen skal ramme ilt i den rette blanding. Forsøg ikke hjemme!
Sammenfattet er tarmluft et naturligt biprodukt af både hvordan og hvad du spiser – samt hvad dine tarmbakterier laver med restprodukterne. Lugten signalerer svovlforbindelser, mens lyden er ren fysik. Intet af det er i sig selv farligt, men det kan blive både pinligt og generende, hvis mængden eller lugten løber løbsk – mere om håndtering i næste afsnit.
Kost, vaner og tilstande: Hvad øger/mindsker dine prutter og lugten?
| Fødevare/ingrediens | Virker typisk… | Hvorfor? | Kilde |
|---|---|---|---|
| Fiberrige bælgfrugter (bønner, ærter, linser) | Gas-øgende | Bakterierne i tyktarmen nedbryder ufordøjelige kulhydrater → meget H2, CO2 og svovlforbindelser | Sundhed.dk |
| Grøntsager fra kål-familien, løg, porrer | Lugt-forstærkende | Indeholder svovl; giver mere svovlbrinte (H2S) → kraftigere lugt | iForm |
| Luftholdige drikke (sodavand, øl, danskvand) | Gas-øgende | Du sluger kulsyreholdig luft + frigjort CO2 i mavesækken | Netdoktor |
| Fed & friturestegt mad | Oppustende | Forsinker ventrikeltømning → luften “står” længere tid i systemet | Sundhed.dk |
| Sukkeralkoholer (sorbitol, mannitol, xylitol) | Gas- og diarré-fremkaldende | Fermenteres hurtigt, trækker væske ind i tarmen | Sundhed.dk |
| Langsomme kulhydrater / resistent stivelse (banan, havre, kolde kartofler/pasta) | Mindre lugt hos nogle | Fremmer bakterier, der producerer færre svovlforbindelser | iForm |
Tip: Fibre er stadig sunde for tarm, kolesterol og blodsukker – reducer eller fordel dem blot midlertidigt, hvis du er meget oppustet, og genintroducér langsomt.
Vaner: Sådan sluger du (mindre) luft
- Spis langsommere og tyg grundigt – stress-spisning og “snakken over maden” øger luftslugning.
- Drop tyggegummi, hårdt slik og sugerør – de fungerer som pumpe for ekstra luft.
- Rygning giver kontinuerlig luftslugning + irriterer mavesækken.
- Løse (eller dårligt tilpassede) tandproteser får dig til at sluge ekstra luft – få dem justeret.
Kilder: Sundhed.dk, Netdoktor
Medicin & mave-tilstande der skruer op for gassen
- Forstoppelse: Luften “låses” bag afføringen og giver ballon-mave.
- Laktoseintolerans: Mangel på laktase → mælkesukker gærer i tyktarmen.
- Cøliaki/glutenoverfølsomhed: Skader slimhinden, giver både luft og diarré.
- Irritabel tarm (IBS): Øget følsomhed + hurtig/ujævn tarmmotilitet.
- Antibiotika, metformin, opioider m.fl.: Forstyrrer mikrobiomet eller tarmbevægelserne.
Ved vedvarende eller smertefuld oppustethed med røde flag (blod, feber, vægttab, natlige symptomer) – kontakt lægen.
Low fodmap: En struktureret eliminationsdiæt
Monash Universitys Low FODMAP-protokol går i korte træk ud på:
- Eliminationsfase (4-8 uger): Fjern høje FODMAP-kilder (fx hvede, løg, hvidløg, mælk, æbler, bønner, kunstige sødemidler).
- Genindføringsfase: Test én FODMAP-gruppe ad gangen i stigende mængder for at finde dine personlige tærskler.
- Tilpasningsfase: Behold de fødevarer, du tåler, for at sikre varieret kost og tarmvenlige fibre.
Studier viser, at 60-70 % af personer med IBS oplever færre luft- og mavesmerter med metoden (iForm). Få evt. hjælp fra diætist for at undgå unødige restriktioner.
Hvornår er det et problem? Hvad din mave prøver at fortælle dig – og røde flag
Prutten som sundhedstegn — indtil den ikke er det
Overlæge Christian Lodberg Hvas minder om, at tarmgas som udgangspunkt er et bevis på, at systemet kører – de daglige 10-20 prutter er helt normale og sunde.ALT.dk
Hvornår bør du spidse ørerne (eller næsen)?
Sundhed.dk og Netdoktor peger på de samme røde flag, der gør det klogt at kontakte lægen:Sundhed.dkNetdoktor
- Kraftige eller vedvarende smerter – især hvis de forstyrrer nattesøvnen.
- Kvalme, opkast eller feber.
- Blod i afføring eller sort, tjærelignende afføring.
- Uforklaret vægttab eller markant nedsat appetit.
- Pludselig, markant ændring i afførings- eller pruttemønster (f.eks. eksplosivt stigende mængde eller særlig ildelugtende gas).
- Langvarig oppustethed, der ikke lettes, når luften slipper ud.
Forstoppelse – Den skjulte gas-booster
Cirka hver femte dansker døjer med forstoppelse, og når fæces blokerer udgangen, hober gassen sig også op.DR Ignorerer du trangen eller sidder du længe på toilettet, kan det give:
- Smertefuld udspilet mave
- Mere lugtende prutter (gasen får længere tid til at fermentere)
- Nedsat livskvalitet og energiniveau
Respekter derfor signalet, brug fodskammel eller læn dig let frem, og undgå marathon-sessioner på telefonen.
Andre tilstande med ekstra lugt eller luft
- Irritabel tarm (IBS) – hyppige, ildelugtende prutter kombineret med vekslende diarré/forstoppelse.iForm
- Laktoseintolerans og cøliaki – giver ofte eksplosiv gas, oppustethed og afføringsforstyrrelser.
- Efter antibiotika – forstyrret tarmflora kan midlertidigt øge gasproduktion.
Hvad sker der hos lægen?
Lægen starter med at mærke på maven og spørge til kost- og afføringsmønster. Derefter kan der suppleres med:
- Blodprøver (fx infektionstal, lever- og nyretal, cøliaki-markører)
- Afføringsprøver (blod, infektion, calprotectin)
- Ultralyd eller CT/MR ved mistanke om andre mavetarm-problemer
- Kolonoskopi (kikkertundersøgelse) ved blødning, vedvarende smerter eller vægttab
Bundlinjen: En prut i ny og næ er sundhedssmåsnak fra din tarm. Bliver den for højlydt, lugtende eller smertefuld – især sammen med alarmsymptomer – så lad lægen give din midtbane et grundigt tjek.
Hvad kan du gøre i dag? Praktiske råd til mindre luft, mindre lugt og færre gener
Oppustethed, akavede lyde og gennemtrængende dunst er sjældent farligt – men ofte pinligt. Her får du en praktisk tjekliste, du kan begynde på allerede i dag.
1. Justér din kost – Én variabel ad gangen
(Kilde: Sundhed.dk)
- Start en mad- og symptombog: Notér hvad du spiser, tidspunkt – og hvornår luften melder sig.
- Identificér klassiske gasgenererende fødevarer: bønner, ærter, linser, kålfamilien, løg, artiskok, asparges, pærer, æbler, ferskner, fuldkorn/müsli, mælk/is, sodavand/øl samt sukkerfri produkter med sorbitol eller mannitol.
- Lav en 4-ugers udelukkelsesfase: Skær ned på én til to af ovennævnte grupper ad gangen. Hold resten af kosten stabil.
- Genindfør én fødevare pr. uge og vurder effekten. Reagerer maven, har du fundet en trigger.
- Overvej midlertidigt at skrue ned for fibre og øg igen gradvist, så din tarm når at tilpasse sig.
- Skær ned på meget fed og friturestegt mad – det forsinker ventrikeltømningen og forstærker oppustethed.
- Mistænker du laktose? Test laktosefri mejeri eller et laktaseenzym fra apoteket.
2. Low fodmap – Når generne er markante
(Kilde: iForm)
- Kuren varer typisk 4-8 uger og foregår bedst i samarbejde med en klinisk diætist eller læge.
- Start med fuld udelukkelse af alle FODMAP-rige fødevarer.
- Systematisk re-introduktion: Test én FODMAP-gruppe ad gangen (fruktose, laktose, galaktaner, fruktaner, polyoler).
- Målet er at finde dit personlige toleranceniveau, ikke at leve på evig diæt.
3. Spisevaner og daglige rutiner
(Kilder: Sundhed.dk & Netdoktor)
- Fordel maden i 4-6 mindre måltider frem for gigantiske portioner.
- Spis langsommere, tyg grundigt, og læg bestikket fra dig mellem bid.
- Undgå tyggegummi, hårdt slik, sugerør og kulsyreholdige drikke – alt sammen giver ekstra slugt luft.
- Rygning og dårligt tilpasset gebis øger også luftslugning – få det justeret.
- Respektér toiletsignalet; at holde sig kan forværre både luft og forstoppelse.
4. Bevæg dig luften væk
(Kilde: iForm)
- Gå en rask 10-minutters tur efter hovedmåltider – tyngdekraft og bevægelse skubber gassen videre.
- Prøv enkle øvelser: knæ-til-bryst, barnets stilling, roterende hofter liggende på ryg, kat-ko, og dyb maveåndedræt.
- Let yoga og pilates reducerer oppustethed hos mange.
5. Håndkøb – Når de simple greb ikke rækker
(Kilde: Sundhed.dk)
- Dimeticon/simeticon (fx Minifom, Galieve) sprænger skum i tarmen og gør luften lettere at komme af med – effekten er moderat.
- Aktivt kul kan binde lugtstoffer, men evidensen er begrænset; prøv højst få dage ad gangen.
- Laktase-tablet ved laktoseintolerans tages sammen med første bid.
- Probiotika virker hos nogle – vælg et præparat med dokumenteret stamme og giv det 4 ugers prøvetid.
6. Hvornår skal du søge læge?
(Kilde: Sundhed.dk)
- Nye eller tiltagende smerter, markant oppustethed eller vedvarende luftgener.
- Kvalme, opkast, blod fra endetarmen, uforklaret vægttab eller feber.
- Prutter, der lugter usædvanligt stærkt og ledsages af ændret afføringsmønster.
- Mistanke om cøliaki, inflammatorisk tarmsygdom, IBS eller divertikulitis.
Bonus: Du kan ikke lydisolere en prut 100 %, men når mængden af gas falder, falder antallet af højlydte øjeblikke også (TV 2).
