Union Sportive du Littoral de Dunkerque – i daglig tale blot USL Dunkerque eller USLD – er et af de mest traditionsrige fodboldforetagender i den nordfranske region, hvor vinden fra Den Engelske Kanal møder en stædig lokal stolthed. Klubben har gennem et helt århundrede været et spejl af sin by: hårdt prøvet af krige, økonomiske udsving og sportslige nedture, men også præget af ukuelig genopbygningsevne, jævnlige opblomstringer og et erklæret motto om at kæmpe « contre vents et marées » – mod vind og tidevand.
Her på Fransk Fodbold kan du læse meget mere om USL Dunkerque. Vi bringer dig de seneste USL Dunkerque kampe, vi viser dig alle de aktuelle USL Dunkerque stillinger, og du kan også få masser af spændende information om USL Dunkerque og klubbens historie samt en oversigt over alle USL Dunkerque spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for USL Dunkerque i sæsonen her på Fransk Fodbold.
USL Dunkerque Stillinger
Se de aktuelle USL Dunkerque stillinger herunder, for alle turneringer som USL Dunkerque deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
USL Dunkerque Kampe
Her kan du se alle de kampe som USL Dunkerque skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for USL Dunkerque.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle USL Dunkerque kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende USL Dunkerque Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede USL Dunkerque kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
USL Dunkerque Spillere
Her kan du se alle spillere på USL Dunkerques hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
USL Dunkerque Historie og Info
Union Sportive du Littoral de Dunkerque – i daglig tale blot USL Dunkerque eller USLD – er et af de mest traditionsrige fodboldforetagender i den nordfranske region, hvor vinden fra Den Engelske Kanal møder en stædig lokal stolthed. Klubben har gennem et helt århundrede været et spejl af sin by: hårdt prøvet af krige, økonomiske udsving og sportslige nedture, men også præget af ukuelig genopbygningsevne, jævnlige opblomstringer og et erklæret motto om at kæmpe « contre vents et marées » – mod vind og tidevand.
Historien er langstrakt og kompleks med flere fusioner end de fleste andre franske klubber kan fremvise. Rødderne går tilbage til de to pionerforeninger Stade Dunkerquois (1909) og US Malo-les-Bains (1900), men den mest citerede formelle stiftelsesdato er 1919, hvor de to rivaler officielt slog sig sammen. Denne dobbelthed forklarer, hvorfor nogle kilder angiver 1909, mens andre nævner 1919 som fødselsår – en uoverensstemmelse, der ikke ændrer ved, at Dunkerques fodboldkultur har mere end 120 års kontinuerlig aktivitet bag sig.
I dag er klubben igen at finde i Ligue 2, har siden 2023 været majoritetsejet af den tyrkiske Amissos-koncern, og har i de seneste sæsoner både flirtet med topplaceringer og markeret sig i Coupe de France. Følgende leksikonartikel dykker ned i alle tænkelige facetter af USL Dunkerque: fra de spæde år på militære træningsbaner i Glacis-kvarteret til moderne budgetkontrol, juridiske sager, stadionombygninger, rivaliseringer, nøglespillere, logo-evolution og meget mere.
Klubbens historiske udvikling
Før fusionsåret – fodboldspiren i Malo-les-Bains og Dunkerque (1899-1919)
I marts 1899 introducerede den unge dunkerquois Marcel Tribut fodbolden for sine venner efter et besøg hos sin onkel i Skotland. Resultatet blev dannelsen af Union Sportive de Malo-les-Bains i marts 1900, som hurtigt deltog i USFSA’s regionale turneringer. Parallelt oprettede den etablerede ro-klub Sporting Dunkerquois en fodboldafdeling, og allerede 17. november 1901 blev det første lokaldeby spillet – Sporting vandt 2-0.
Årene derefter var kendetegnet ved hurtige fusioner og splittelser. I januar 1909 stiftede Louis Blondel Cercle Olympique Dunkerquois, mens Henri Ferrari planlagde sit eget hold. De to herrer slog kræfterne sammen – nu med afhopperspillere fra Malo – og transformerede CO Dunkerquois til Stade Dunkerquois i maj 1909. Klubben opførte et ambitiøst stadion, Stade de la Victoire, indviet 16. april 1911 med et festopgør mod Leyton Manor FC.
Inden Første Verdenskrig nåede US Malo at vinde to indbyrdes seriekampe mod Stade Dunkerquois (5-2 og 3-1) og sikre oprykning til øverste nordfranske række, men krigens udbrud satte al konkurrence på pause.
Fusionen og det tidlige US Dunkerque-Malo (1919-1927)
I august 1919 smeltede de to rivaler sammen til Union Sportive Dunkerque-Malo (USDM). Debuten i Division d’Honneur var dog hård, og den første sæson endte med en placering som nummer otte af ni. Klubben var dog allerede i 1920’erne et cup-hold; 16-delsfinaler i Coupe de France 1923 og 1927 samt flere 32-delsfinaler vidnede om potentiale.
Nye fusioner og navneskift frem mod professionalismen (1927-1935)
Efter sæsonen 1926-27 indgik USDM en ny union med Racing Club de Dunkerque. Den sammensmeltede enhed fik navnet Union Racing Dunkerque-Malo og nåede i 1929 helt til semifinalen i Coupe de France, hvor FC Sète vandt 2-1 med et sent mål i det 87. minut – stadig et af klubbens stolteste øjeblikke.
I september 1934 fusionerede man igen – denne gang med Amis de la Balle Dunkerquoise – hvorefter klubben tog navnet Olympique Dunkerquois. Selvom holdet blot sluttede som nummer otte ud af ti i Division d’Honneur, indgav ledelsen ansøgning om professionel status. Den blev godkendt, og fra 1935 figurerede Dunkerque således i fransk Division 2.
Første professionelle æra og anden verdenskrig (1935-1945)
Fire sammenhængende sæsoner i Division 2 kombineret med et cup-run til kvartfinalen i 1937 viste, at projektet havde sportslig substans. Krigens hærgen ramte dog byen ekstremt hårdt: stadion blev bombet, og klubben mistede både spillere og ledere.
Genopbygningens år (1945-1966)
Dunkerque var den sidste by i Frankrig, der blev befriet – 9. maj 1945. Fodboldklubben startede reelt forfra og forblev i anonymitet indtil 1950, hvor træner Émilien Meresse pustede nyt liv i organisationen. I 1954 fusionerede Olympique Dunkerquois med Dunkerque Étudiant Club; navnet blev Union Sportive de Dunkerque (USD). Oprykning til Division d’Honneur kom i 1958, og allerede i 1960 spillede man i Championnat de France Amateur (CFA). En gruppesejr i Nord-puljen 1961-62 banede vej for en professionel licens, som klubben officielt fik godkendt efter tredjepladsen i sæsonen 1965-66.
Tre årtier i Division 2 (1966-1996)
Fra 1966 til 1996 var Dunkerque fast inventar i næstbedste række. Den bedste placering var en tredjeplads i 1978-79 – på daværende tidspunkt utilstrækkelig til oprykning til Division 1. To kvartfinaler i Coupe de France (1968 og 1971) gav yderligere prestige.
Økonomiske problemer kulminerede i 1987 med en truende konkurs. Kommunen trådte til, klubben blev restruktureret og tog sit nuværende navn Union Sportive du Littoral de Dunkerque (USLD).
« Bosman-sagen » (1990)
I 1990 havnede USL Dunkerque midt i en juridisk strid med belgiske RFC Liège om midtbanespilleren Jean-Marc Bosman. Forløbet endte i 1995 med den skelsættende EU-dom, der afskaffede transferafgifter for kontraktudløbne spillere og forbød udlændingekvoter i Europa. Selve domstolsafgørelsen bar Bosmans navn, men USLD var den franske part i den sag, der ændrede europæisk fodboldlovgivning.
Frit fald og tilværelse i CFA-systemet (1996-2010)
Nedrykningen i 1996 til National 1 blev fulgt af en ny nedtur til CFA i 1997 og kortvarige ophold helt nede i CFA 2 i 2002 og 2010. Klubben markerede sig imidlertid i Coupe de France 2008-09, hvor Reims og Montpellier – begge Ligue 2-hold – blev besejret.
I maj 2009 fejrede man klubbens (alt efter definitionsgrundlag) 100-årsdag med særtrøjer, jubilæumslogo og åbning af en ny butik på Stade Marcel-Tribut.
Vejen tilbage til de professionelle rækker (2010-2023)
Med Nicolas Huysman som træner blev USLD i 2013 samlet CFA-mester og rykkede op i National. Opholdet i tredje division bød på flere solide placeringer, og i 2020 – efter en sæson der blev afbrudt af COVID-19 – sikrede Dunkerque sig oprykning til Ligue 2 som nummer to i National. Lokalrivalen Boulogne følte sig forbigået, da play-off-kampene blev aflyst, hvilket ansås for et af de mere betændte opgør i nordfransk fodbold.
Sportsligt overlevede Dunkerque marginalt i 2020-21, men blev nummer 19 og dermed nedrykker i 2021-22. Et år senere – med en stærk forårssæson 2023 – tog klubben dog straks turen op igen via en andenplads i National.
Amissos-koncernens indtog og den aktuelle æra (2023- )
Den 4. juli 2023 købte den tyrkiske forretningsmand Yüksel Yıldırım, via sit selskab Amissos, 85 % af aktierne i USLD. Edwin Pindi fortsatte som CEO, mens tidligere Premier-League-profil Demba Ba først blev sportslig rådgiver og siden sportsdirektør.
Efter en tung start på Ligue 2-sæsonen 2023-24 fyrede ledelsen træner Mathieu Chabert i september og ansatte portugisiske Luís Castro. Holdet lå sidst ved vinterpausen, men en bemærkelsesværdig stime uden nederlag fra spillerunde 20 til 29 resulterede i en 16. plads og fornyet kontrakt til både Castro (til 2026) og angriberen Gaëtan Courtet (til 2025).
I 2024-25 satte holdet hurtigt kurs mod toppen og blev vice-mestre d’automne. Nogle kilder fremhæver, at sæsonen sluttede med en fjerdeplads og et bittert play-off-nederlag til Metz på et selvmål i 93. minut, mens andre blot konstaterer, at klubben fortsat jagter top 5 og ambitionen om Ligue 1. Uenigheden skyldes forskellig tidspunkt for rapportering, men fælles er beretningen om et offensivt, boldbesiddende udtryk inspireret af portugisisk trænerskole.
Samtidig præsterede USLD en spektakulær Coupe de France-kampagne. Nordfranskmændene satte både Auxerre, Lille og Brest ud, og i semifinalen på Stade Pierre-Mauroy mod Paris SG chokerede de de forsvarende mestre ved at bringe sig foran 2-0, før pariserne vendte til 4-2.
Identitet og kultur
Farver, logo og motto
Klubdragten har altid været forankret i Dunkerques byflag: blå og hvid. Reserve-sættet er traditionelt rød-hvid, mens tredjetrøjer ofte leger med sort og guldfarvede detaljer.
Logoet har udviklet sig fra simple blå-hvide striber til et skjold prydet af en delfin – et heraldiske symbol, der blev tilføjet byvåbnet som hyldest til Louis XIV’s søn, le Dauphin, i 1662. Nuværende emblem er et afrundet flamandisk skjold; i 2025 blev en diskret gulddetalje tilføjet.
Mottoet « Contre vents et marées » giver genklang i en havneby, hvor elementerne er lige så ubønhørlige som modstanderne på banen.
Navneændringer
| Periode | Klubnavn |
|---|---|
| 1909-1919 | Stade Dunkerquois |
| 1919-1927 | Union Sportive Dunkerque-Malo |
| 1927-1934 | Union Racing Dunkerque-Malo |
| 1934-1954 | Olympique Dunkerquois |
| 1954-1987 | Union Sportive de Dunkerque |
| 1987- | Union Sportive du Littoral de Dunkerque |
Rivaliseringer
Selv om afstandene til storklubber som Lille, Lens og Valenciennes er overskuelige, har konkurrencen mod US Boulogne Côte d’Opale været den mest intense siden 2010’erne. En hændelse i 2014-15, hvor en tackling fra Julien Bègue antændte et « elektrisk » derby, nævnes ofte som kulminationen.
Stadion og faciliteter
Stade Marcel-Tribut – hjertet af klubben
Den første udgave af stadionet åbnede i 1933, men blev ødelagt under krigen. Den nuværende struktur er hovedsageligt opført 1957-67 og består af to langsidetribuner: den historiske « tribune assise » (1958) og den senere « tribune debout ». Kapaciteten var længe omkring 4 200 tilskuere, men myndighederne krævede modernisering for at opfylde Ligue 2-standarder.
En ombygning, igangsat i 2018, inkluderede nedrivning af ståtribunen, fjernelse af løbebanen og etablering af en kompakt « engelsk » opstilling med nye tribuner tæt på den hybridgræsbane, der stod færdig i januar 2022. Kapaciteten er øget til 5 000 med option på 8 000 via endetribuner og 15 VIP-loger.
Træningsanlæg
- Primært: hybridbanen og det tilhørende kunststofareal ved Stade Marcel-Tribut
- Supplerende: Fort Vallières, Complexe de la Licorne i Malo-les-Bains og Stade Auguste Delaune i Coudekerque-Branche
Reserve- og ungdomshold
Reserveholdet konkurrerer i Régional 1. Det henter lejlighedsvis spillere fra førsteholdstruppen, hvilket gør rækken både uforudsigelig og lærerig for talenterne.
Sportslige meritter og records
Palmarès (udvalgte titler)
- Runners-up i Championnat National: 2019-20, 2022-23
- Samlet mester i CFA (National 2): 2012-13
- Vinder af Nord-puljen i CFA 1961-62
- Vinder af Nord-Pas-de-Calais Division d’Honneur: 1959-60
Coupe de France – højdepunkter
| År | Resultat | Modstander der stoppede USLD |
|---|---|---|
| 1929 | Semifinale | FC Sète (2-1) |
| 1937 | Kvartfinale | – |
| 1968 & 1971 | Kvartfinale | US Quevilly / Olympique Lyonnais |
| 2009 | 1/16-finale | Lille OSC |
| 2025 | Semifinale | Paris SG (4-2) |
Klubrekorder
- Flest kampe: Maurice Martin – 251
- Næstflest kampe: Pascal Vanhoutte – 227
- Flest mål: Jean-Claude Garnier – 78
- Flest mål (udlænding): Souleymane Camara – 46
Organisation og økonomi
Juridisk struktur
USL Dunkerque er registreret hos det franske fodboldforbund under licens nr. 56 og har selskabshjemsted på Stade Marcel-Tribut.
Budgetudvikling (udvalgte sæsoner)
| Sæson | Budget (M€) | Bemærkning |
|---|---|---|
| 1935-36 | – | Laveste indtægter i Division 2 |
| 2009-10 | 1,5 | CFA |
| 2013-14 | 2,2 | National |
| 2014-15 | 2,0 | 10. største i National |
Hovedsponsorer og udstyr
- Udstyr: Macron (italienske sportstøj)
- Lokale sponsorer: DK’Bus Marine, Auchan, Delgrange Voyages, Écotélec m.fl.
- Offentlige tilskud: byrådet, Communauté Urbaine de Dunkerque og regionen Hauts-de-France
Nøglepersoner
Præsidenter – et overblik
| År | Præsident | Noter |
|---|---|---|
| 1909-1911 | Paul Capelle | Klubbens første formand |
| 1919-1921 | M. Lefebvre-Hoffmann | |
| 1954-1996 | Jean Rouvroy | 42 år ved roret; hovedbanen opkaldt efter ham |
| 2002-2009 | Jo Dairin | Tidligere spiller; initierede centennial-fejringen |
| 2009-2013 | Jean-Christophe Géhin | Direktør i DK’Bus Marine |
| 2013-2022 | Jean-Pierre Scouarnec | Trådte tilbage under ejerskifte; senere efterforsket |
| 2022- | Edwin Pindi | Bibeholder rollen efter Amissos-overtagelsen |
Cheftrænere – selektion af de mest markante
- Lucien Gianelloni – første efterkrigstræner
- Émilien Meresse (1950-54) – iværksatte genopbygningen
- Jean Parisseaux (1966-68) – yngste professionelle træner i Frankrig dengang
- Henri Kopania (1968-69)
- Paul Lévin (1969-71) – sjetteplads i D2
- Nicolas Huysman (2007-2016) – førte klubben fra CFA2 til National
- Mathieu Chabert (2022-23) – stod bag oprykningen i 2023
- Luís Castro (2023-24) – reddede holdet fra nedrykning
- Gonçalo Feio – udpeget som fremtidig chef, efter Castros afgang til Nantes
Spillere der satte aftryk
Ud over rekordholderne nævnt ovenfor tæller klubbens alumni profiler som
- Jocelyn Blanchard – udråbt til « spiller gennem et århundrede » af klubbens egne fans og lokalpressen
- Gérard Quillot og André Bonnet – identitetsbærere i 1960’erne
- Bruno Metsu – kort tid som spiller, senere anerkendt træner og ambassadør for klubben
- Didier Drogba og Pierre Issa – havde deres allerførste licenser eller udviklingsår i Dunkerque, før de blev internationale profiler
Aktuel førsteholdstrup (uddrag sæson 2024-25)
Den fulde trup ændrer sig løbende; følgende navne er pr. juli 2025 registreret i Ligue 2’s officielle lister og har enten forlænget eller fået centrale roller i klubbens seneste projekter:
- Målmænd: Jean-Christophe Bouet
- Forsvar: –
- Midtbane: Leverton Pierre (afgang 2023), Ibrahima Coulibaly
- Angreb: Gaëtan Courtet (kontrakt til 2025), Oussoumane Fofana, Malik Tchokounté
Bemærk, at flere spillere blev tilføjet under vintervinduet 2023-24; truppen kan derfor afvige i forhold til ovenstående liste.
Supporterkultur
Maritime-identiteten skinner igennem hos de blå-hvide tilhængere. Hjemmekampe kan have beskedne tilskuertal sammenlignet med storklubberne, men stemningen er ofte passioneret, især under lokalopgør mod Boulogne. Den rekonstruerede, intime stadionarkitektur har yderligere forstærket lydtrykket.
Konklusion
USL Dunkerque er indbegrebet af robusthed: født af gentagne fusioner, opstået på ny efter krig og konkurs, og i dag båret frem af både lokal forankring og internationale investeringer. Klubben står ved en skillevej, hvor ambitionen om at nå Ligue 1 for første gang nogensinde synes realistisk for nogle, men hvor balancegang mellem økonomisk bæredygtighed og sportslig satsning fortsat vil kræve omhyggelig styring.
Med sin stærke ungdomsarv, traditionsbundne farver, moderne ledelsesstrukturer og et stadion, der nu matcher tidens krav, går Dunkerque fremtiden i møde – fortsat « contre vents et marées ».