AS Monaco
Hjemmebane
Stade Louis-II
7, avenue des Castelans, Monaco
Kapacitet: 18523
Overflade: Græs
AS Monaco Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle AS Monaco kampe i Ligue 1 i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende AS Monaco kampe, samt de AS Monaco kampe der allerede er spillet.
AS Monaco Kommende Kampe
Runde 6
FC Lorient
Runde 7
AS Monaco
Runde 8
Angers SCO
Runde 9
AS Monaco
Runde 10
FC Nantes
Runde 11
AS Monaco
Runde 12
AS Monaco
Runde 13
Stade Rennais
Runde 14
AS Monaco
Runde 15
Brest
Runde 16
Olympique de Marseille
Runde 17
AS Monaco
Runde 18
AS Monaco
Runde 19
Le Havre AC
Runde 20
AS Monaco
Runde 21
OGC Nice
Runde 22
AS Monaco
Runde 23
RC Lens
Runde 24
AS Monaco
Runde 25
Paris Saint-Germain
Runde 26
AS Monaco
Runde 27
Olympique Lyonnais
Runde 28
AS Monaco
Runde 29
Paris FC
Runde 30
AS Monaco
Runde 31
Toulouse FC
Runde 32
FC Metz
Runde 33
AS Monaco
Runde 34
RC Strasbourg
AS Monaco Færdigspillede Kampe
Runde 5
AS Monaco
Runde 4
AJ Auxerre
Runde 3
AS Monaco
Runde 2
Lille OSC
Runde 1
AS Monaco
AS Monaco Stillinger
Her kan du se AS Monacos aktuelle stillinger i Ligue 1 for sæsonen 25/26.
AS Monaco ligger lige nu på 1.-pladsen med 12 point efter 5 kampe.
AS Monaco har vundet 4 kampe, spillet 0 kampe uafgjort, og tabt 1 kampe. I stillingen har AS Monaco en målforskel på 6 (scoret 13, indkasseret 7)
Du kan se tabellen med AS Monaco stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
AS Monaco
|
5 | 4 | 0 | 1 | 13 | 7 | 6 | 12 |
|
| 2 |
Paris Saint-Germain
|
5 | 4 | 0 | 1 | 10 | 4 | 6 | 12 |
|
| 3 |
Olympique Lyonnais
|
5 | 4 | 0 | 1 | 7 | 3 | 4 | 12 |
|
| 4 |
RC Strasbourg
|
5 | 4 | 0 | 1 | 8 | 5 | 3 | 12 |
|
| 5 |
Lille OSC
|
5 | 3 | 1 | 1 | 13 | 8 | 5 | 10 |
|
| 6 |
Olympique de Marseille
|
5 | 3 | 0 | 2 | 10 | 4 | 6 | 9 |
|
| 7 |
RC Lens
|
5 | 3 | 0 | 2 | 8 | 5 | 3 | 9 |
|
| 8 |
Stade Rennais
|
5 | 2 | 2 | 1 | 7 | 8 | -1 | 8 |
|
| 9 |
Toulouse FC
|
5 | 2 | 0 | 3 | 7 | 9 | -2 | 6 |
|
| 10 |
AJ Auxerre
|
5 | 2 | 0 | 3 | 4 | 6 | -2 | 6 |
|
| 11 |
Paris FC
|
5 | 2 | 0 | 3 | 9 | 12 | -3 | 6 |
|
| 12 |
OGC Nice
|
5 | 2 | 0 | 3 | 6 | 9 | -3 | 6 |
|
| 13 |
Angers SCO
|
5 | 1 | 2 | 2 | 3 | 4 | -1 | 5 |
|
| 14 |
Brest
|
5 | 1 | 1 | 3 | 9 | 11 | -2 | 4 |
|
| 15 |
Le Havre AC
|
5 | 1 | 1 | 3 | 6 | 8 | -2 | 4 |
|
| 16 |
FC Nantes
|
5 | 1 | 1 | 3 | 3 | 5 | -2 | 4 |
|
| 17 |
FC Lorient
|
5 | 1 | 1 | 3 | 6 | 13 | -7 | 4 |
|
| 18 |
FC Metz
|
5 | 0 | 1 | 4 | 5 | 13 | -8 | 1 |
|
AS Monaco Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 32 spillere på AS Monacos hold i 25/26, til både Ligue 1 og andre turneringer som AS Monaco er med i:
Lukas Hradecky
Målmand
Trøje #1
Philipp Köhn
Målmand
Trøje #16
Yann Lienard
Målmand
Trøje #50
Jules Stawiecki
Målmand
Trøje #98
Vanderson (footballer, born 2001)
Forsvarer
Trøje #2
Eric Dier
Forsvarer
Trøje #3
Jordan Teze
Forsvarer
Trøje #4
Jan Kehrer
Forsvarer
Trøje #5
Caio Silva
Forsvarer
Trøje #12
Christian Elebi
Forsvarer
Trøje #13
Kassoum Ouattara
Forsvarer
Trøje #20
Mohammed Karim
Forsvarer
Trøje #22
Wilfried Singo
Forsvarer
Trøje #90
Denis Lado
Midtbanespiller
Trøje #6
Soungoutou Magassa
Midtbanespiller
Trøje #6
Eliesse Seghir
Midtbanespiller
Trøje #7
Aleksandr Golovin
Midtbanespiller
Trøje #10
Paul Pogba
Midtbanespiller
Trøje #10
Maghnes Akliouche
Midtbanespiller
Trøje #11
Lamine Camara
Midtbanespiller
Trøje #15
Stanis Idumbo
Midtbanespiller
Trøje #17
Takumi Minamino
Midtbanespiller
Trøje #18
Aladji Bamba
Midtbanespiller
Trøje #23
Krépin Diatta
Midtbanespiller
Trøje #27
Mamadou Coulibaly
Midtbanespiller
Trøje #28
Folarin Balogun
Angriber
Trøje #9
Mika Biereth
Angriber
Trøje #14
Lucas Michal
Angriber
Trøje #18
George Ilenikhena
Angriber
Trøje #19
Malamine Efekele
Angriber
Trøje #21
Paris Brunner
Angriber
Trøje #29
Anssumane Vieira
Angriber
Trøje #31AS Monaco Historie og Info
Association Sportive de Monaco Football Club – i daglig tale blot AS Monaco eller ASM – hører til blandt de mest markante institutioner i fransk fodbold, selv om klubben geografisk ligger uden for Frankrigs grænser i den lille fyrstestat Monaco. Siden grundlæggelsen i 1924 har de rød-hvide fra Stade Louis II udviklet sig fra et lokalt sammenslutningsprojekt til en internationalt anerkendt talentfabrik, der kombinerer sportslig succes med en iøjnefaldende økonomisk model baseret på tidlige investeringer i unge spillere og efterfølgende millionindtægter på videresalg.
Klubbens dramatiske historie rummer alt fra perioder med dominans i Ligue 1 til finansielle kriser, en nedrykning til Ligue 2 og en spektakulær genrejsning takket være russisk kapital. På banen tæller meritterne otte franske mesterskaber, fem Coupe de France-pokaler, en Coupe de la Ligue-titel og europæiske finaler i både Cup Winners’ Cup og UEFA Champions League. Uden for kridtstregerne har Monaco i flere omgange været katalysator for markante udviklinger i fransk fodbold – senest gennem den omdiskuterede skattemæssige særstatus, der har udløst juridiske stridigheder med Ligue de Football Professionnel.
Med en moderne hjemmebane bygget på land indvundet fra Middelhavet, et træningscenter højt i bjergene over den franske Riviera og en ungdomsafdeling, som har udklækket verdensmestre som Henry, Trezeguet, Thuram, Petit, Mbappé og mange andre, fremstår AS Monaco som et fascinerende studie i, hvordan en lille klub fra et mikroland kan konkurrere – og ofte sejre – mod langt større institutioner i ind- og udland.
Historisk overblik
Grundlæggelsen og de tidlige år (1924-1948)
AS Monaco blev formelt stiftet den 23. august 1924, da fire lokale idrætsforeninger – Monaco Sports, ASPTT Beausoleil, Riviera AC de Monaco og Monte-Carlo Swimming Club – fusionerede til én omnisportsorganisation. Fodboldsektionen overtog Monaco Sports’ tilhørsnummer i det franske fodboldforbund, og allerede samme sæson debuterede holdet i distriktsrækken på Côte d’Azur.
De første år var præget af hyppige skift mellem provisoriske baner i Fontvieille og Les Moneghetti. På banen vekslede man mellem forfremmelser og administrativ modgang; i 1933 fik klubben professionel status og var tæt på oprykning til Division 1, men måtte opgive pro-eventyret året efter, da stadion ikke levede op til datidens krav, og økonomien løb løbsk.
Indvielsen af det første Stade Louis II i april 1939 gav et løft, men krigen og efterkrigstidens knappe ressourcer forsinkede fremgangen. Først i 1948 sikrede Monaco sig – med professionel licens genetableret – et eftertragtet comeback til Division 2.
Professionel konsolidering og debut i eliten (1948-1960)
Anden division bød på solide placeringer, og i sæsonen 1952-1953 sluttede monegaskerne som nummer to – nok til klubbens første adgang til den øverste professionelle række. Debutsæsonen i Division 1 blev fulgt af rolige midterplaceringer, inden en skelsættende beslutning faldt i 1958: ansættelsen af Lucien Leduc som cheftræner.
De første titler og Leduc-æraen (1960-1963)
Leduc forvandlede hurtigt Monaco til en seriøs titelkandidat. I 1960 blev Coupe de France vundet efter 4-2 over AS Saint-Étienne, og året efter designede fyrstinde Grace Kelly den ikoniske diagonale trøje, der straks blev kronet med klubbens første franske mesterskab. I 1963 fulgte det hidtil eneste monegaskiske doublé – guld i Ligue 1 og triumf i Coupe de France med en finalesejr over Olympique Lyonnais.
Opsving, nedtur og ustabilitet (1964-1975)
Efter Leducs exit gled holdet ned i midterfeltet og rykkede endda ud i 1969. Genoprykningen i 1971 blev starten på en periode med sportslig zigzagkurs mellem de to bedste rækker. Strategisk blev fundamentet dog lagt for fremtiden, da Jean-Louis Campora i 1975 overtog præsidentposten, ansatte Gérard Banide som talentchef og signerede en ung argentinsk måltyv: Delio Onnis.
Onnis, Campora og genrejsningen (1976-1983)
Onnis’ beslutning om at blive i klubben trods nedrykningen i 1976 viste sig gylden. Under Leducs comeback-sæson i 1977-78 sikrede Monaco sig mesterskabet blot ét år efter oprykningen. I 1980 kom endnu et trofæ, Coupe de France, og klubben etablerede sig som fast deltager i europæisk turnering.
Mod Europa uden gennembrud (1983-1987)
Trods en ny ligatitel i 1982 og profilnavne som Manuel Amoros og Bruno Bellone udeblev de store internationale resultater. Finalenederlaget til FC Metz i Coupe de France 1984 og tidlige europæiske exits understregede begrænsningerne. Trænersædet var i konstant rotation: Lucien Muller, Stefan Kovács og andre forsøgte uden varig succes.
Arsène Wenger – guld, talenter og europæisk gennemslag (1987-1995)
Ansættelsen af Arsène Wenger i 1987 markerede begyndelsen på et af klubbens mest produktive årtier. Mesterskabet blev hentet i første forsøg, og et væld af unge stjerner – Emmanuel Petit, George Weah, Lilian Thuram, Thierry Henry – fik gennembrud. Monaco nåede semifinaler i både Cup Winners’ Cup 1992 og Champions League 1994 og vandt Coupe de France 1991. Trods kun ét ligatrofæ cementerede Wenger ASM’s internationale ry, før han forlod posten i 1994.
Tigana, Puel og Deschamps (1995-2005)
Jean Tigana førte holdet til guld i 1997 og Champions-League-semifinale i 1998. Claude Puel gentog triumfen i 2000 med spillere som Giuly, Trezeguet og Gallardo. Didier Deschamps’ æra kulminerede i 2004, hvor Monaco eliminerede Real Madrid og Chelsea og først bukkede under i CL-finalen mod FC Porto. Finalen blev dog paradoksalt startskuddet til finansiel deroute og sportslig nedgang.
Nedgang og nedrykning (2005-2011)
Hyppige trænerskift, begrænset investeringsvilje og fejlslagne rekrutteringer udløste faldende resultater. I 2011, efter 34 uafbrudte sæsoner i det fine selskab, rykkede Monaco ned i Ligue 2. Det historiske nederlag blev kulminationen på flere års økonomisk og sportslig ubalance.
Rybolovlev og vejen tilbage (2011-2017)
Et vendepunkt indtraf 23. december 2011, da milliardæren Dmitri Rybolovlev overtog 66,67 % af aktierne. Massive investeringer, ni januar-signeringer og Claudio Ranieri som ny træner gav stabilitet. I 2013 blev Ligue 2 vundet, og der fulgte et rekorddyrt “galáctico-mercato” med Falcao og James Rodríguez. På trods af sportslig topplacering afløstes Ranieri af Leonardo Jardim, der på to sæsoner forvandlede truppen fra stjernegalleri til talentplatform.
Mesterskab og spillersalg (2017-2020)
Sæsonen 2016-17 blev historisk: offensiven med Mbappé, Falcao, Bernardo Silva og Thomas Lemar drev holdet til 107 ligamål, semifinale i Champions League og det ottende franske mesterskab. Modellen med at sælge profiler til skyhøje beløb – eksempelvis Mbappé (180 mio. €) og Bernardo Silva (50 mio. €) – indbragte enorme beløb, men fratog også holdet kontinuitet. Efterfølgende sæsoner var præget af svingende resultater, tidlig europæisk exit og tobaksfeje nederlag mod Paris Saint-Germain.
Nutidige udfordringer og seneste udvikling (2020-2024)
COVID-19-pandemien afbrød 2019-20-sæsonen, og Monaco endte som nummer ni. Robert Moreno blev i sommeren 2020 afløst af Niko Kovač, som sikrede Champions-League-kvalifikation via tredjepladsen i 2020-21. Efterfølgende førte Philippe Clement og siden Adi Hütter skuden gennem perioder med både flot offensiv fodbold og defensiv skrøbelighed. Under Hütter sluttede klubben 2023-24 som vicemester og åbnede 2024-25 med to sejre uden at indkassere mål.
Identitet og kultur
Klubfarver og trøjedesign
AS Monaco er uløseligt forbundet med de diagonalt delte farver rød og hvid – Les Rouge et Blanc. Designtanken, krediteret fyrstinde Grace Kelly i 1961, har siden været næsten uændret og symboliserer samtidig Monacos nationalflag. Før diagonalen optrådte klubben i forskellige kombinationer af hvid, rød samt i perioder sorte og hvide striber.
Logoernes udvikling
- 1950’erne: Skjoldformet emblem med fyrstelig krone og striber.
- 1980’erne: Moderniseret udgave med fremhævet “ASM”.
- 1990’erne til i dag: Ovalt skjold med rød-hvide lodrette felter, kongekrone øverst og klubnavn i gylden skrifttype.
Sponsorater og udstyrsleverandører
Fedcom har siden 1998 ledsaget brystet på de fleste matchtrøjer, bortset fra kortvarige aftaler med Vizzavi (2000-01), Fight Aids Monaco (2006-07) og Bwin (samme sæson). På udstyrssiden afløste Macron Puma i 2010, Nike tog over i 2014, og siden 2019 har Kappa igen leveret trøjerne, denne gang på en seks-årig kontrakt.
Stadion og faciliteter
Stade Louis II
Det nuværende Stade Louis II, åbnet i 1985 på opfyldt havareal i Fontvieille, rummer 18 523 tilskuere. De ni karakteristiske buer bag den ene tribune er blevet et vartegn for både klub og by. Anlægget har gennem årene huset UEFA Super Cup-finalerne fra 1998 til 2012 samt adskillige internationale atle-tikkonkurrencer.
Træningsanlægget i La Turbie
25 minutters kørsel oppe ad bjergvejene ligger det højdedragne træningscenter, indviet i 1981 på en tidligere stenbrudstomt. Faciliteterne er løbende opgraderet med fitnessområde, medicinsk afdeling, bassin, jacuzzi og bane til reserveholdet.
Center for talentudvikling
Akademiet på La Turbie regnes som et af Frankrigs mest produktive. Blandt dimittenderne er flere verdensmestre: Henry, Trezeguet, Thuram, Petit, Mbappé. Klubbens eget medieformat “Academy Project” skildrer hverdagen for ungdomsspillerne.
Organisation og økonomi
Juridisk struktur og ejerskab
AS Monaco FC består af en foreningsdel – indehaver af FFF-licensen – og en kommerciel SASP (société anonyme sportive professionnelle). Foreningen ledes af Michel Aubery, mens hovedaktionæren Dmitri Rybolovlev kontrollerer selskabet gennem et investeringsselskab registreret i datteren Jekaterinas navn.
Ledelse og direktører
| Periode | Nøglefigur | Funktion |
|---|---|---|
| 1975-2003 | Jean-Louis Campora | Præsident |
| 2003-2008 | Michel Pastor | Præsident |
| 2008-2011 | Étienne Franzi | Præsident |
| 2011- | Dmitri Rybolovlev | Majoritetsejer |
| 2020- | Paul Mitchell | Sportsdirektør |
Budget og økonomiske nøgletal
Efter kapitalindsprøjtningen i 2011 steg det årlige spillerbudget markant og toppede omkring 2013-14, hvor klubben brugte ca. 140 mio. € netto på transfers. Siden har et strategisk fokus på videresalg givet store overskud; sommeren 2017 indbragte alene over 300 mio. €.
Sportslige resultater
Trofæer og titler
| Konkurrence | Vundet | Seneste sejr |
|---|---|---|
| Ligue 1 | 8 | 2016-17 |
| Ligue 2 | 1 | 2012-13 |
| Coupe de France | 5 | 1990-91 |
| Coupe de la Ligue | 1 | 2002-03 |
| Trophée des Champions | 4 | 2000 |
| Coupe Charles Drago | 1 | 1961 |
| UEFA Champions League | Finalist | 2003-04 |
| European Cup Winners’ Cup | Finalist | 1991-92 |
Europæiske meritter
- Semifinaler i Champions League: 1994, 1998, 2004, 2017
- Rekordsejr i Champions League: 8-3 mod Deportivo La Coruña (2003)
- Bedste europæiske defensiv: 1 mål imod i gruppespillet 2014-15
Klubrekorder
- Flest førsteholdskampe: Jean-Luc Ettori – 755 kampe (1975-1994)
- Flest mål samlet: Delio Onnis – 223 mål (1973-1980)
- Største ligasejr: 9-0 mod Bordeaux (1986)
- Højeste ligasejr på udebane: 4-1 mod Olympique Marseille (2017)
Profiler og nøglepersoner
Legendariske spillere
60’ernes pionerer Michel Hidalgo og Henri Biancheri lagde grundstenene, mens 70’erne blev Onnis’ æra. 80’erne og 90’erne producerede franske landsholdsstjerner som Amoros, Bellone, Petit og Thuram. I nyere tid har Ludovic Giuly, Radamel Falcao og Kylian Mbappé sat sig på tilskuernes kollektive hukommelse.
Internationale profiler fra egen avl
- Thierry Henry – debut 1994, verdensmester 1998.
- David Trezeguet – to-cifret målscore som teenager før skiftet til Juventus.
- Lilian Thuram – overgang til Parma i 1996, senere VM-helt.
- Emmanuel Petit – afgørende mål i VM-finalen 1998.
- Kylian Mbappé – 26 sæsonmål 2016-17, solgt for 180 mio. €.
Trænere gennem tiderne
| Periode | Cheftræner | Højdepunkter |
|---|---|---|
| 1958-1963 | Lucien Leduc | 2 mesterskaber, 2 Coupe de France |
| 1987-1994 | Arsène Wenger | Ligue 1 1988, CL-semifinale 1994 |
| 1995-1999 | Jean Tigana | Ligue 1 1997 |
| 1999-2001 | Claude Puel | Ligue 1 2000 |
| 2001-2005 | Didier Deschamps | CL-finale 2004, CDL-vinder 2003 |
| 2014-2018 / 2019-2020 | Leonardo Jardim | Mesterskab 2017 |
Præsidenter
- Charles Campora (1954-1975)
- Jean-Louis Campora (1975-2003)
- Michel Pastor (2003-2008)
- Étienne Franzi (2008-2011)
- Dmitri Rybolovlev (2011-)
Nuværende spillertrup og låneaftaler
Klubben opererer med en førsteholdstrup på omkring 25 spillere suppleret af et Groupe Élite af U21-talenter. Konstellationen revideres hyppigt, idet både udlejninger og strategiske salg er centrale i AS Monacos forretningsmodel.
Transfers og transferstrategi
Dyreste indkøb
| Spiller | Fra klub | År | Beløb (€ mio.) |
|---|---|---|---|
| James Rodríguez | FC Porto | 2013 | 45 |
| Radamel Falcao | Atlético Madrid | 2013 | 43 |
| João Moutinho | FC Porto | 2013 | 25 |
| Alexsandr Golovine | CSKA Moskva | 2018 | 30 |
| Keita Baldé | Lazio Roma | 2017 | 30 |
| Youri Tielemans | Anderlecht | 2017 | 25 |
Dyreste salg
| Spiller | Til klub | År | Beløb (€ mio.) |
|---|---|---|---|
| Kylian Mbappé | Paris SG | 2018 | 180 |
| James Rodríguez | Real Madrid | 2014 | 75 |
| Benjamin Mendy | Manchester City | 2017 | 57,5 |
| Anthony Martial | Manchester United | 2015 | 60 |
| Bernardo Silva | Manchester City | 2017 | 50 |
| Geoffrey Kondogbia | Inter Milan | 2015 | 37 |
Fanskare og rivaliseringer
Supportergrupper
Trods bystatens beskedne størrelse råder Monaco over en globalt spredt fanbase. De to hovedgrupper er Club des Supporters de Monaco (1952) og Ultras Monaco 1994. Hertil kommer et netværk af antenner fra Roquebrune-Cap-Martin til Guadeloupe.
Rivaler i Frankrig og regionen
- Olympique de Marseille: Duel om Middelhavsdominans siden slut-80’erne.
- OGC Nice: Lokalt Riviera-derby intensiveret efter Nices oprykning i 2000’erne.
- Paris Saint-Germain: Særligt rivaliserende om titler og transferrekorder i 2010’erne.
Andre hold og aktiviteter
Reservehold og akademi
ASM’s Groupe Élite, det tidligere reservehold, har vundet sin D3-pulje tre gange (1980, 1987, 1988) og det nationale reserve-mesterskab i 2008. Holdet fungerer som bro mellem U19 og førstehold.
E-sport
Siden 2017 har klubben satset på elektronisk sport med hold i blandt andet NBA 2K, Gran Turismo, Rocket League og PES. Med samarbejdet “AS Monaco Gambit” har man også markeret sig på Fortnite og Dota 2-scenen.
Statistik og UEFA-koefficient
Pr. 12. juli 2024 indtager AS Monaco en placering i den øvre midtergruppe af UEFA’s klubkoefficient, understøttet af de mange knockout-deltagelser siden 2014.
Perspektiver
Balancen mellem talentudvikling, sportslig stabilitet og økonomisk gevinst er fortsat det store strategiske tema på Stade Louis II. Den nyeste sæsonstart uden indkasserede mål signalerer, at defensiven – længe klubbens akilleshæl – er under opgradering. Samtidig afspejler udpegningen af Adi Hütter og fortsat satsning på unge spillere, at ledelsen fastholder et projekt, hvor moderne scouting, avanceret dataanalyse og modig ungdomspolitik skal kompensere for Monacos geografiske og demografiske begrænsninger.
Når klubben i august 2024 runder 100-året for fusionen, står den over for den samme udfordring som altid: at forene en lille nations charme og eksklusivitet med ambitionerne om at være blandt Europas bedste. Historien viser, at AS Monaco besidder evnen til at genopfinde sig selv – og til at overraske fodboldverdenen, når den mindst venter det.
