Seneste Nyheder

Hvor mange dør om dagen i danmark? Det overraskende svar bag tallene

155, 1.600 eller hele 28.000? Tallene om daglige dødsfald i Danmark flyver rundt på sociale medier med lynets hast – ofte uden kilde og endnu oftere i en størrelse, der får os til at spærre øjnene op.

Men hvad er sandheden egentlig? Hvor mange mennesker tager reelt deres sidste åndedrag på en gennemsnitlig dag herhjemme, og hvorfor lyder nogle af de vira­le påstande nærmest astronomiske? Svaret er både mere lavpraktisk – og mere interessant – end du måske tror.

I denne artikel dykker vi ned i de nyeste tal fra Danmarks Statistik, zoomer ind på sæson­udsving med hjælp fra Statens Serum Institut og tegner de lange historiske linjer helt tilbage til 1700-tallet. Undervejs afliver vi også myten om de berømte “28.000 dødsfald om dagen” og ser nærmere på, hvem der dør, hvorfor – og hvad der kan rykke på tallene fremover.

Spoiler: Det virkelige tal er langt lavere – men det gemmer på sin helt egen historie. Læs med, og få både det hurtige overblik og de nuancer, der sjældent når frem i kommentarfeltet.

Disclaimer og kilder: Sådan læser du tallene om dødsfald i Danmark

Før du kaster dig over tallene, er det vigtigt med et par forbehold. Denne artikel bygger udelukkende på aggregerede befolknings- og sundhedsdata. Oplysningerne er beskrivende og kan ikke erstatte lægefaglig eller anden professionel rådgivning om sygdom og behandling.

Vi bruger den senest offentliggjorte årsstatistik fra Danmarks Statistik (DST) som udgangspunkt og omregner til et dagligt gennemsnit efter den enkle formel:

Antal døde pr. dag = antal døde på et år ÷ 365

Denne metode giver et overskueligt gennemsnit, men skjuler naturligt de udsving, der opstår i årets løb – typisk flere dødsfald i kolde influenzamåneder og under hedebølger, færre i milde overgangsperioder.

Kilder vi henviser til igennem hele artiklen

Hvad med de virale “28.000 dødsfald om dagen”?

På sociale medier bliver der jævnligt henvist til tal i titusindklassen. Disse stammer ikke fra menneskelig dødelighed, men fra husdyrproduktion:

  • Dyrenes Beskyttelse anslår, at ca. 10,5 mio. grise dør i stalden årligt – svarende til cirka 28.884 om dagen.
  • TV 2 har uddybet de samme tal i forbindelse med kritik af svineindustrien.

Vi omtaler denne forveksling nærmere i et senere afsnit – her er blot konklusionen: Menneskelige dødsfald i Danmark ligger typisk omkring 155-165 pr. dag, ikke 28.000.

Med forbeholdene og kilderne på plads kan vi nu dykke ned i, hvor mange der rent faktisk dør om dagen i Danmark – og hvorfor tallet både er lavere og mere komplekst, end de fleste umiddelbart tror.

Det korte svar: Omkring hvor mange dør om dagen i Danmark?

De seneste officielle tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2022 døde 57.194 personer i Danmark. Lægger vi den helt enkle regnemetode ned over tallet, får vi:

  • 57.194 døde på et år ÷ 365 dage = ≈ 157 dødsfald pr. dag

Det ligger fuldstændig i tråd med, hvad vi har set de seneste år: Antallet af døde har typisk svinget mellem 56.000 og 60.000 årligt. I runde tal giver det et dagligt gennemsnit på ca. 155-165 dødsfald.

Perspektivet bliver klarere med Lex.dk’s forklaring på den nuværende dødsrate: Danmark har i dag en samlet dødelighed omkring 10 døde pr. 1.000 indbyggere om året (kilde). Med en befolkning tæt på 6 mio. giver det ret præcist de samme 60.000 dødsfald årligt – altså omkring 160 om dagen.

Husk: Tallene ovenfor er gennemsnit. I praksis kan dødsfaldene svinge betydeligt fra dag til dag og uge til uge – især i influenza-vintre eller under hedebølger. Men som tommelfingerregel er det daglige menneskelige dødstal i Danmark ikke på titusinder.

Det overraskende er måske netop dét: Mennesker i Danmark dør ikke i titusindtal hver dag – det reelle gennemsnit ligger nær 160.

Sådan svinger tallet hen over året: Influenza, hedebølger og overdødelighed

Det daglige gennemsnit på cirka 160 dødsfald siger i sig selv ikke meget om, hvordan dødeligheden fordeler sig hen over årets 52 uger. Ser man nærmere på uge- og månedsdata, toner et tydeligt sæson­mønster frem:

  • Vinter: December-marts ligger Danmark næsten altid over års­gennemsnittet. Kulde, flere indendørs kontakter og cirkulerende influenza- og andre luftvejs­virus presser særligt de ældre og kronisk syge. I hårde influenzasæsoner kan dagtallene stige til 250 – 300 døde.
  • Sommer: Juni-august er normalt lavsæson for infektioner, men hedebølger kan give pludselige pigge – især blandt ældre med hjerte-kar-lidelser. Under den historiske varmeperiode i juli 2018 sås eksempelvis en kortvarig overdødelighed på over 20 % ifølge SSI’s MOMO.

Forskellen mellem den koldeste og den varmeste uge kan let runde 100 ekstra dødsfald pr. dag. Derfor bruger forskere og myndigheder ugentlige modeller til løbende at vurdere, om der er overdødelighed – altså flere dødsfald end forventet givet årstiden og de seneste års erfaringer.

Sådan følger ssi dødeligheden uge for uge

Statens Serum Instituts MOMO-model (Mortality Monitoring) sammenligner faktiske dødsfald med en statistisk forventningskurve. Når de blå søjler i grafen krydser den røde øverste 95 %-konfidensgrænse, taler man om signifikant overdødelighed.

Eksempler fra de seneste år:

  1. Covid-19 (2020-2022): Flere runder med overdødelighed – især første pandemi-bølge (forår 2020), alfa/delta-bølgen (vinter 2020/21) og efterårets Omikron-bølge (vinter 2021/22).
  2. 2022: Året endte med den højeste årlige dødelighed siden midt-nullerne. Efterdønninger af covid-19, tidlig og kraftig influenzasæson samt en varm sensommer trak kurven op.
  3. 2023-2024: Kurven nærmer sig igen det historiske leje. Enkelte korte udsving (fx influenzatoppen primo 2024) blev hurtigt indhentet af perioder under forventet dødelighed.

Regn selv på tallene – To hurtige trin

  1. Find års­tallet: Gå til Danmarks Statistik – døde efter alder og køn. Divider årets total med 365 – så har du dit grove dag­gennemsnit.
  2. Tjek uge­sving: Åbn seneste MOMO-rapport. Her kan du se, om de aktuelle uger ligger over eller under forventningen, og dermed om de faktiske dagtal i øjeblikket er højere eller lavere end dit trin-1-gennemsnit.

Vil du sammenligne på tværs af Europa, har Eurostat et interaktivt overblik over ugentlige dødsfald for alle EU-lande. Her kan du se, at Danmarks kurve generelt følger samme vinter-og-sommer-rytme som nabolandene, men ofte med lidt lavere overdødelige topper end fx Tyskland og Frankrig.

Bottom line: Når nogen citerer “cirka 160 dødsfald om dagen”, er det et årsgennemsnit. I januar kan tallet være 200+, mens en kølig maj let ligger 30-40 % under. Det er denne rytme – og afvigelserne fra den – du kan holde øje med via SSI’s ugentlige MOMO-grafer.

Hvad dør danskerne af? De store dødsårsager og de lange linjer

Ser man på dødelighedens historie i Danmark, springer især tre hovedpointer i øjnene:

  1. Infektionssygdomme er rykket i baggrunden.
    I begyndelsen af 1900-tallet var lungebetændelse, tuberkulose, difteri og andre infektioner blandt de hyppigste dødsårsager. Bedre hygiejne, sanitet, boliger samt senere vacciner og antibiotika har reduceret denne byrde markant. I dag udgør infektioner kun en lille brøkdel af de samlede dødsfald – med undtagelse af sæsoninfluenza eller særlige epidemier som covid-19, der kan give kortvarige spikes.
  2. Hjerte-kar-sygdomme og kræft dominerer nutidens dødsårsagsbillede.
    • Hjerte-kar-sygdomme (bl.a. blodprop i hjertet, slagtilfælde) toppede i 1970’erne, men dødeligheden er siden halveret. Forklaringen er både forebyggelse (færre rygere, lavere kolesterol/blodtryk) og mere effektiv behandling (akut PCI, bypass, blodfortyndende medicin).
    • Kræft er blevet den næststørste – og i nogle aldersgrupper største – dræber. Den samlede kræftdødelighed falder kun svagt, når man korrigerer for alder, men under overfladen ser vi store forskydninger: markant færre dødsfald af mavekræft og livmoderhalskræft, mens især lunge- og brystkræft fylder mere.
  3. Aldersstandardiserede rater forklarer, hvorfor rå tal kan stige, selv når risikoen falder.
    Befolkningen bliver ældre, og døden indtræffer nu oftest efter de 80 år. Derfor vokser antallet af døde pr. år (og pr. dag) let, selv om den enkeltes aldersspecifikke risiko er lavere end før. De aldersstandardiserede rater fra Danmarks Statistik viser det reelle risikoniveau uafhængigt af befolkningspyramiden.

Hvorfor betyder det noget for de daglige tal?

  • Sæsonudsving: Vinterinfluenza kan stadig koste hundredvis af ekstra liv på få uger, fordi den slår hårdest blandt skrøbelige, ældre hjerte- og lungesyge.
  • Langsigtede skift: Færre rygere og bedre blodtryk-/kolesterolkontrol presser hjerte-kar-dødeligheden ned, mens en aldrende befolkning og livsstilsfaktorer (fx fedme) kan trække kræft- og type-2-diabetesrelaterede dødsfald op.
  • Spidsbelastninger: Ekstreme varmebølger eller nye virusvarianter kan midlertidigt løfte den daglige dødelighed, hvilket hurtigt fanges i Statens Serum Instituts MOMO-overvågning.

Bundlinjen er altså, at de omkring 155-165 dødsfald pr. dag i nutidens Danmark er produktet af en sygdomsprofil, der har flyttet sig dramatisk over de sidste 100 år – fra infektioner hos unge til kroniske sygdomme hos ældre. Det er netop denne forskydning, og de løbende fremskridt i forebyggelse og behandling, der afgør, hvor mange og hvem der dør hver dag.

Fra 1700-tallet til i dag: Hvorfor er daglige dødstal lavere end før?

Det kan virke intuitivt, at befolkningstilvækst skulle betyde flere dødsfald per dag, men historien trækker i den modsatte retning: dødeligheden er faldet markant pr. indbygger, og det er forklaringen på, at gennemsnittet i dag kun ligger omkring 160 menneskelige dødsfald i døgnet.

  • 1700-tallet: 30 døde pr. 1.000 indbyggere årligt (kilde: Lex.dk). Danmark havde under én million indbyggere, men med den høje dødsrate betød det godt 80 dødsfald om dagen – i et land fem gange mindre end i dag.
  • Første folketælling 1769 gav et mere sikkert befolkningsgrundlag; kirkebøger fra 1600-tallet dokumenterer, hvor udbredt spædbarns- og børnedødelighed var.
  • Circa 1900: spædbørnsdødelighed på 12 %, middellevetid omkring 50 år. Infektionssygdomme som tuberkulose, difteri og lungebetændelse dominerede dødsårsagerne.
  • 1900-1950: et kvantespring. Middellevetiden steg med ~17 år. Det meste af gevinsten kom før antibiotika og massevaccinationer: bedre drikkevand, kloakering, mindre overfyldte boliger, håndhygiejne og pasteurisering af mælk.
  • Efter 1950: skift til kroniske sygdomme. Da infektionssygdomme blev sjældne, begyndte hjerte-kar-sygdomme og kræft at fylde statistikkerne. Aldersprofilen rykkede: i 2021 dør langt de fleste først efter 60-årsalderen.
  • I dag: ca. 10 døde pr. 1.000 indbyggere. Med knap seks millioner indbyggere giver det 60.000 dødsfald årligt – altså de ~160 pr. dag, vi ser i nutidig statistik (Danmarks Statistik).

Udviklingen kan skitseres i tre drivere:

  1. Miljø & levevilkår: Rent vand, kloakker og affaldshåndtering fjernede de største infektionskilder. Mindre husholdningsstørrelse og bedre boligstandard reducerede smitte.
  2. Uddannelse & adfærd: Sundhedsoplysning, fald i rygning (især fra 1980’erne) og forbedret ernæring har skubbet dødsrisikoen længere op i alderen.
  3. Sundhedsvæsen & teknologi: Fra serumbehandling og penicillin til bypass-kirurgi, blodtrykssænkere og moderne kræftscreening. Samtidig registreres dødsårsager systematisk siden 1921, hvilket har gjort det muligt at målrette forebyggelse.

Resultatet er et Danmark, hvor døden er blevet skubbet ud i de sene leveår. Historiske rater på 30/1.000 er reduceret til 10/1.000, og selv om befolkningen er vokset seksfold, er det daglige dødstal kun fordoblet siden 1700-tallet. Det understreger, at flere mennesker ikke nødvendigvis betyder flere døde pr. indbygger – tværtimod, når sundheden følger med.

Kilder: Lex.dk – “Dødelighedens historie i Danmark”; Danmarks Statistik – Dødsfald og middellevetid.

Det overraskende tal på 28.000 om dagen – sådan opstod misforståelsen

Det går hurtigt, når et tal først får fart på i sociale medier. Ét af de mest sejlivede eksempler er påstanden om, at der skulle dø omkring 28 000 levende væsener om dagen i Danmark. Tallet er korrekt – men kun, hvis vi taler om grise, ikke mennesker.

Hvor stammer tallet fra?

  1. Dyrenes Beskyttelse dokumenterede i 2023, at cirka 10,5 mio. grise dør årligt i danske stalde før de når slagteriet. Det svarer til ca. 28 884 pr. dag (kilde).
  2. TV 2 fulgte historien op i 2025 og rundede tallet ned til “knap 28 000 grise om dagen” for at sætte fokus på dyrevelfærden i verdens mest grisetætte land (kilde).

Sådan opstår forvirringen

  • Samme geografiske reference: Overskrifterne siger “i Danmark”, men nævner ikke altid, at det handler om svin.
  • Store tal vækker følelser: 28 000 lyder voldsomt – langt højere end de fleste forestiller sig om menneskelig dødelighed.
  • Manglende kildekritik: Når tal bliver delt videre uden link eller kontekst, er det let at miste arts- og emne­angivelse.

Husk kildekontrol – Spørg altid:

Hvad eller hvem tælles der, over hvilken periode, og hvor kommer tallet fra?

Den korte kontrast
Mennesker Grise (ikke slagtede)
Dødsfald pr. dag i Danmark Ca. 155-165 Knap 28 000
Primær kilde Danmarks Statistik Dyrenes Beskyttelse & TV 2

Moralen er enkel: Menneskelig dødelighed i Danmark ligger på godt 160 om dagen. Næste gang du ser “28 000 dør hver dag”, så husk – det er grisene, ikke os andre.

Hvem dør – og hvornår? Alder, køn, ulighed og hvad der kan ændre de daglige tal fremover

Aldersprofilen: Døden er blevet et fænomen for de ældre
Ifølge Lex.dk døde danskere i 1901 relativt hyppigt i alle aldre – spædbørnsdødeligheden lå over 100 pr. 1.000 levendefødte, og infektionssygdomme tog hårdt på både børn og voksne. I 2021 falder mere end tre fjerdedele af alle dødsfald derimod efter 70-års-alderen. Når der i dag i gennemsnit dør ca. 160 personer i døgnet, er langt de fleste derfor pensionister med kroniske lidelser som hjerte-kar-sygdom eller kræft.

Køn: Mænd haler ind – men ligger stadig bagefter
Efter 2. verdenskrig stagnerede danske mænds middellevetid, mens kvindernes steg. Forskellen toppede omkring 1980 med godt seks år. Siden er kløften skrumpet til knap fire år (79,3 år for mænd mod 83,1 år for kvinder i 2021, DST). Fald i tobaksforbrug blandt mænd og bedre hjertebehandling har gjort udslaget, men mænds overdødelighed ved ulykker, alkohol og nogle kræftformer består. Ud af dagens cirka 160 dødsfald forventes 85-90 at være mænd og 70-75 kvinder.

Social ulighed: Adresse, uddannelse og job betyder mere end mange tror
Mens den samlede dødelighed falder, er afstanden mellem topscorer-gruppen (længst uddannede/højest indkomst) og bunden vokset siden 1990’erne. Mænd med kort uddannelse lever i gennemsnit 7-8 år kortere end mænd med lang uddannelse; for kvinder er kløften 5-6 år. Hårdt manuelt arbejde, rygning, høj BMI og svage sociale netværk driver forskellene (Lex.dk). Det betyder, at på en vilkårlig dag er andelen af dødsfald blandt lavtuddannede overrepræsenteret i forhold til deres andel af befolkningen.

Demografisk bølge: Flere ældre = flere dødsfald trods lavere risiko
Fødselstallene kulminerede i midt-40’erne. Disse store årgange rammer nu de sene pensionsår. Selv om aldersspecifik dødelighed falder, vil antallet af døde pr. år – og dermed pr. dag – kunne stige svagt de næste 10-15 år, fordi der simpelthen er flere ældre. Det er grunden til, at eksperter følger både rå dødstal (fra Danmarks Statistik) og aldersstandardiserede rater for at vurdere den faktiske risiko.

Hurtigt opsummeret

  1. Over 75 % af dødsfaldene sker efter 70-årsalderen.
  2. Mænd står for lidt over halvdelen af dødsfaldene, men dør typisk yngre end kvinder.
  3. Døden rammer socialt skævt – kort uddannelse kan koste op imod 8 leveår.
  4. Det samlede daglige dødstal kan stige moderat de kommende år udelukkende pga. flere ældre, selvom sundheden forbedres.

Hvad kan flytte tallene – fra uge til uge og år til år?

  • Sæsoninfluenza – en hård bølge kan løfte vinterens daglige tal betragteligt.
  • Nye epidemier – covid-19 viste, at ekstraordinære smitsomme sygdomme kan skabe overdødelighed (SSI’s MOMO-overvågning).
  • Ekstremt vejr – varme somre & kolde vintre giver midlertidige toppe.
  • Forebyggelse – færre rygere, lavere blodtryk og kolesterol presser kurven ned.
  • Nye behandlinger – fx bedre kræftmedicin eller hjerteklapper kan sænke aldersspecifik dødelighed.
  • Befolkningsaldring – flere 80-årige løfter det rå daglige tal, selv hvis risikoen for den enkelte falder.

Følg de nyeste tal: Danmarks Statistik – dødsfald  |  SSI – MOMO

Indholdsfortegnelse

→ Indhold