National 1
- Sæson: 24/25
- Første kamp: 16/08-2024
- Sidste kamp: 16/05-2025
- Antal hold: 16
- Fører: AS Nancy
- Runder i alt:
- Runder spillet:
National 1 Stillinger
Her kan du se stillingerne for National 1 i år.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
AS Nancy
|
32 | 20 | 5 | 7 | 54 | 28 | 26 | 65 |
|
| 2 |
Le Mans FC
|
32 | 17 | 7 | 8 | 48 | 34 | 14 | 58 |
|
| 3 |
US Boulogne
|
32 | 15 | 11 | 6 | 46 | 34 | 12 | 56 |
|
| 4 |
Dijon FCO
|
32 | 12 | 11 | 9 | 37 | 35 | 2 | 47 |
|
| 5 |
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
▲
|
32 | 12 | 10 | 10 | 26 | 28 | -2 | 46 |
|
| 6 |
Aubagne FC
▼
|
32 | 13 | 6 | 13 | 43 | 37 | 6 | 45 |
|
| 7 |
US Orléans
▼
|
32 | 12 | 9 | 11 | 43 | 41 | 2 | 45 |
|
| 8 |
US Concarneau
|
32 | 11 | 9 | 12 | 48 | 46 | 2 | 42 |
|
| 9 |
Valenciennes FC
|
32 | 10 | 12 | 10 | 38 | 36 | 2 | 42 |
|
| 10 |
FC Rouen
▲
|
32 | 9 | 13 | 10 | 42 | 39 | 3 | 40 |
|
| 11 |
US Quevilly-Rouen Métropole
▲
|
32 | 11 | 7 | 14 | 31 | 41 | -10 | 40 |
|
| 12 |
FC Sochaux-Montbéliard
▼
|
32 | 8 | 14 | 10 | 29 | 30 | -1 | 38 |
|
| 13 |
FC Versailles 78
▼
|
32 | 8 | 12 | 12 | 41 | 44 | -3 | 36 |
|
| 14 |
FC Gobelins
▲
|
32 | 7 | 14 | 11 | 32 | 38 | -6 | 35 |
|
| 15 |
FC Villefranche Beaujolais
▼
|
32 | 7 | 13 | 12 | 29 | 37 | -8 | 34 |
|
| 16 |
LB Châteauroux
|
32 | 8 | 9 | 15 | 40 | 62 | -22 | 33 |
|
| 17 |
Nîmes Olympique
|
32 | 6 | 10 | 16 | 24 | 41 | -17 | 28 |
|
National 1 Kampe
Her kan du se kampprogrammet for National 1 i år.
Færdigspillede National 1 kampe
Runde 34
AS Nancy
US Orléans
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
US Quevilly-Rouen Métropole
Le Mans FC
US Boulogne
FC Gobelins
Aubagne FC
Runde 33
Dijon FCO
Nîmes Olympique
Valenciennes FC
LB Châteauroux
FC Sochaux-Montbéliard
US Concarneau
FC Villefranche Beaujolais
FC Rouen
Runde 32
AS Nancy
LB Châteauroux
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
US Quevilly-Rouen Métropole
Le Mans FC
US Boulogne
FC Gobelins
Aubagne FC
Runde 31
Nîmes Olympique
US Orléans
Valenciennes FC
FC Sochaux-Montbéliard
US Concarneau
FC Villefranche Beaujolais
FC Versailles 78
Aubagne FC
Runde 30
Dijon FCO
AS Nancy
LB Châteauroux
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
US Quevilly-Rouen Métropole
Le Mans FC
US Boulogne
FC Gobelins
Runde 29
AS Nancy
US Orléans
Valenciennes FC
US Concarneau
FC Villefranche Beaujolais
FC Versailles 78
Aubagne FC
FC Rouen
Runde 28
Dijon FCO
LB Châteauroux
FC Sochaux-Montbéliard
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
US Quevilly-Rouen Métropole
Le Mans FC
US Boulogne
FC Gobelins
Runde 27
Nîmes Olympique
AS Nancy
US Orléans
Valenciennes FC
US Concarneau
FC Versailles 78
FC Rouen
FC Gobelins
Runde 26
Dijon FCO
LB Châteauroux
FC Sochaux-Montbéliard
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
Le Mans FC
US Boulogne
FC Villefranche Beaujolais
US Quevilly-Rouen Métropole
Runde 25
Nîmes Olympique
AS Nancy
US Orléans
Valenciennes FC
Le Mans FC
US Concarneau
FC Rouen
Aubagne FC
Runde 24
Dijon FCO
LB Châteauroux
FC Sochaux-Montbéliard
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
US Quevilly-Rouen Métropole
US Boulogne
FC Villefranche Beaujolais
FC Versailles 78
Runde 23
Nîmes Olympique
AS Nancy
US Orléans
Valenciennes FC
Le Mans FC
FC Rouen
FC Gobelins
Aubagne FC
Runde 22
Dijon FCO
LB Châteauroux
FC Sochaux-Montbéliard
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
US Boulogne
US Concarneau
FC Villefranche Beaujolais
FC Versailles 78
Runde 21
Nîmes Olympique
AS Nancy
US Orléans
Valenciennes FC
US Quevilly-Rouen Métropole
Le Mans FC
FC Gobelins
Aubagne FC
Runde 20
LB Châteauroux
FC Sochaux-Montbéliard
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
US Concarneau
FC Villefranche Beaujolais
FC Rouen
Dijon FCO
FC Versailles 78
Runde 19
Nîmes Olympique
AS Nancy
US Orléans
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
Le Mans FC
FC Gobelins
Aubagne FC
US Quevilly-Rouen Métropole
Runde 18
FC Villefranche Beaujolais
Dijon FCO
Valenciennes FC
LB Châteauroux
US Boulogne
US Concarneau
FC Versailles 78
FC Rouen
Runde 17
US Orléans
US Boulogne
FC Gobelins
AS Nancy
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
Le Mans FC
Aubagne FC
US Quevilly-Rouen Métropole
Runde 16
Dijon FCO
Nîmes Olympique
US Orléans
Valenciennes FC
FC Sochaux-Montbéliard
FC Villefranche Beaujolais
FC Versailles 78
FC Rouen
Runde 15
Dijon FCO
AS Nancy
LB Châteauroux
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
US Boulogne
FC Gobelins
Le Mans FC
US Quevilly-Rouen Métropole
Runde 14
Nîmes Olympique
US Orléans
FC Sochaux-Montbéliard
US Concarneau
FC Villefranche Beaujolais
FC Versailles 78
FC Rouen
Aubagne FC
Aubagne FC
Runde 13
Dijon FCO
LB Châteauroux
FC Sochaux-Montbéliard
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
US Quevilly-Rouen Métropole
Le Mans FC
FC Gobelins
US Boulogne
Runde 12
Nîmes Olympique
AS Nancy
Valenciennes FC
US Concarneau
FC Villefranche Beaujolais
FC Versailles 78
FC Rouen
Aubagne FC
Runde 11
Dijon FCO
LB Châteauroux
FC Sochaux-Montbéliard
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
Le Mans FC
US Boulogne
FC Villefranche Beaujolais
US Quevilly-Rouen Métropole
Runde 10
Nîmes Olympique
US Orléans
Valenciennes FC
US Concarneau
FC Versailles 78
FC Rouen
FC Gobelins
Aubagne FC
Runde 9
Dijon FCO
LB Châteauroux
FC Sochaux-Montbéliard
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
US Quevilly-Rouen Métropole
US Boulogne
FC Villefranche Beaujolais
FC Versailles 78
Runde 8
Nîmes Olympique
AS Nancy
US Orléans
Valenciennes FC
US Concarneau
FC Gobelins
Aubagne FC
FC Rouen
Runde 7
FC Versailles 78
Dijon FCO
FC Sochaux-Montbéliard
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
US Quevilly-Rouen Métropole
US Boulogne
US Concarneau
FC Villefranche Beaujolais
Runde 6
Nîmes Olympique
AS Nancy
US Orléans
Valenciennes FC
Le Mans FC
FC Rouen
FC Gobelins
Aubagne FC
Runde 5
Dijon FCO
LB Châteauroux
FC Sochaux-Montbéliard
US Boulogne
US Concarneau
FC Villefranche Beaujolais
FC Rouen
FC Versailles 78
Runde 4
Nîmes Olympique
AS Nancy
US Orléans
Valenciennes FC
US Quevilly-Rouen Métropole
Le Mans FC
FC Gobelins
Aubagne FC
Runde 3
Valenciennes FC
LB Châteauroux
FC Sochaux-Montbéliard
US Boulogne
US Concarneau
FC Villefranche Beaujolais
FC Rouen
FC Versailles 78
Runde 2
Nîmes Olympique
AS Nancy
US Quevilly-Rouen Métropole
Le Mans FC
FC Gobelins
Aubagne FC
Bourg-en-Bresse Péronnas 01
US Orléans
Runde 1
Dijon FCO
Nîmes Olympique
Valenciennes FC
LB Châteauroux
FC Sochaux-Montbéliard
US Concarneau
FC Rouen
FC Versailles 78
National 1 Historie
Championnat National, som i daglig tale blot kaldes National eller Division 3, udgør det tredje niveau i det franske ligasystem og befinder sig dermed lige under Ligue 1 og Ligue 2. Rækken fungerer som overgangsniveauet mellem fuldtidsprofessionel fodbold og de øverste amatør‐ og semiprofessionelle lag og har siden etableringen i 1993 været organiseret direkte af det franske fodboldforbund, Fédération Française de Football (FFF). National rummer både klubber med professionel status – ofte nedrykkere fra Ligue 2 – og klubber, der formelt er amatørforeninger, hvilket giver divisionen en unik blanding af sportslige, økonomiske og kulturelle profiler.
I sin nuværende form består National af 18 klubber, der møder hinanden ude og hjemme i løbet af en sæson, som strækker sig fra august til maj. Hver klub spiller 34 kampe, og de pointbaserede placeringsregler svarer til dem, der benyttes i andre topdivisioner: tre point for sejr, ét point for uafgjort og nul for nederlag. De to bedste hold rykker direkte op i Ligue 2, mens det tredjeplacerede mandskab spiller en altafgørende playoff mod nummer 16 fra Ligue 2. I den anden ende af tabellen rykker tre (tidligere fire) klubber ned i National 2, hvilket fastholder et konstant kredsløb af op‐ og nedrykninger mellem de øverste nationale rækker.
Siden slutningen af 2010’erne har divisionen bevæget sig støt i retning af en egentlig professionalisering. Det kulminerede 16. januar 2025, da FFF’s præsident Philippe Diallo formelt annoncerede, at National fra og med sæsonen 2026-27 vil blive omdannet til en fuldprofessionel Ligue 3 med 18 klubber. Beslutningen udspringer af både sportslige ambitioner, et voksende publikum – næsten ti millioner seere fulgte National‐kampe på FFF’s sociale medier i 2024-25 – og et ønske om at skabe en mere sammenhængende pyramide under Ligue 1 og Ligue 2.
Overblik og placering i det franske ligasystem
National er i dag det formelle bindeled mellem den professionelle Ligue 2 og den firdelte, overvejende amatørbaserede National 2. Selvom divisionen stadig officielt betegnes som den højeste amatørrække, har den i praksis længe været semi‐professionel, idet nedrykkere fra Ligue 2 må bevare deres professionelle status to sæsoner efter faldet, og en række klubber på egen hånd har valgt at drive heltidsfodbold.
I 2023 havde rækken ni professionelle klubber, heriblandt Le Mans, Niort, Red Star, Orléans, Nîmes, Dijon, Nancy, Châteauroux og Sochaux. Sæsonen efter var tallet steget til ti som følge af Girondins de Bordeaux’ administrative nedrykning til National 2. Den kommende professionalisering vil cementere en udvikling, hvor National reelt indgår som tredje rent professionelt niveau under Ligue de Football Professionnel (LFP), der i forvejen administrerer de to øverste divisioner.
Historisk udvikling
Fra divisionsreform til National 1 (1970-1993)
Rødderne til National skal findes i den omfattende reformproces, som prægede fransk klubfodbold gennem 1970’erne og 1980’erne. Allerede ved oprettelsen af Division Nationale i 1970, et overgangsmesterskab mellem den daværende Division 2 professionelle og den såkaldte Division 2 open, lød kritikken, at ligaen var for stor, for uhomogen og for dyr at drive på elitepræmisser. Dét synspunkt blev kun stærkere i begyndelsen af 1990’erne, hvor hele de nationale rækker omfattede 264 klubber fordelt på fire niveauer fra Division 1 til Division 4.
Som svar på de økonomiske og sportslige udfordringer vedtog FFF i 1993 en strukturel kortlægning af alle divisioner. Konsekvensen blev skabelsen af National 1 som erstatning for den gamle Division 3. Grundideen var at samle det tidligere seksgruppersystem i en mere ensartet ramme, der kunne fungere som platform for klubber på vej mod eller væk fra professionel status.
National 1 med to grupper (1993-1997)
Den nydøbte National 1 bestod i sin første periode af to geografisk inddelte grupper med hver 18 hold – i alt 36 klubber. Turneringen arvede i det væsentlige formatet fra Division 2 open, og de to bedste i hver gruppe rykkede op i Division 2, mens de tre nederste rykkede ned i National 2. Visse sæsoner var præget af klubber, der måtte trække sig undervejs, hvilket medførte uens gruppestørrelser og tekniske nedrykninger.
Én pulje på 20 hold (1997-2013)
I 1997 omdøbte FFF rækken til blot National og samlede alle hold i én samlet pulje på 20 klubber. Perioden bød på flere markante begivenheder, herunder ASOA Valences dramatiske fratagelse af oprykning i 2005 på grund af et underskud på 1,3 millioner €. Tiden var også præget af sporadiske udvidelser: I 2010-11 deltog 21 hold som følge af Racing Club de Strasbourgs sene readmission, mens antallet af nedrykningspladser blev justeret tilsvarende for at bevare balancen i systemet.
Overgangen til 18 hold og semiprofessionalisme (2013-2023)
Endnu en omfattende reform i 2013 reducerede feltet til 18 klubber med øget fokus på sportslig kvalitet og økonomisk bæredygtighed. Den første sæson under de nye regler (2012-13) var hård, idet hele seks hold rykkede ned for at sikre den permanente slankning. Spørgsmålet om fuld professionalisering blev samtidig hævet mere eksplicit, bl.a. under henvisning til Tysklands 3. Liga, der har været professionel siden 2008-09.
Tidsrummet huskes desuden for sagerne om Luzenac AP, der fik afvist sin sportslige oprykning i 2014 på grund af stadionkapacitet, og indførelsen af playoff‐ordningen fra 2016-17, hvor rækkens tredjeplads møder nummer 18 fra Ligue 2 i en direkte duel om en plads i den næstbedste række.
Vejen mod en professionel Ligue 3 (fra 2023)
Efter Ligue 1 og Ligue 2 blev trimmet til hver 18 hold, var National pludselig hjemsted for et hidtil uset antal tidligere professionelle klubber. FFF besluttede derfor at nedjustere antallet af nedrykkere til tre fra sæsonen 2024-25 som følge af en parallel komprimering af National 2 fra fire til tre geografiske puljer.
Kulminationen kom den 16. januar 2025, da Philippe Diallo præsenterede den nye fuldprofessionelle Ligue 3, der lanceres i 2026-27. Det kommende format fastholder 18 klubber, men tilfører et playoff‐system for placeringerne tre til seks, hvor vinderen møder nummer 16 i Ligue 2, samt tre direkte nedrykningspladser til National 2. Initiativet blev endeligt stadfæstet 14. juni 2025.
Turneringsformat og sportslige regler
National følger et klassisk dobbeltturneringssystem, hvor hvert hold spiller 34 kampe (17 hjemme, 17 ude). Sæsonen begynder i august, pauser i to uger omkring jul og afsluttes i maj. En ny sæson igangsættes normalt kort efter afslutningen af den foregående, således at oprykkede og nedrykkede klubber hurtigt kan omstille sig til deres nye omgivelser.
Pointfordelingen er 3-1-0. Ved lighed i point rangeres klubberne først på indbyrdes opgør (point, målforskel, scorede mål), dernæst samlet målforskel og til sidst antal scorede mål. Skulle to klubber være nøjagtigt lige om enten mesterskab, oprykning eller nedrykning, kan en enkeltstående playoff på neutral bane blive afgørende.
De to bedste klubber rykker direkte til Ligue 2. Nummer tre møder i et dobbeltopgør – hjemme og ude – den klub, der blev nummer 16 i Ligue 2. Vinderen sikrer sig Ligue 2-pladsen for næste sæson. De tre lavest placerede hold forlader rækken til fordel for National 2. Hvis en klub trækkes ned administrativt eller trækker sig af andre årsager, bliver den bedste nedrykker eller en anden højt placeret klub fra National 2 tilbudt pladsen for at bevare 18-holdsstrukturen.
Professionelle reservehold deltager ikke i National (de kan højst nå National 2). Alle deltagende klubber skal registrere et U19‐hold til Coupe Gambardella, en reserve for seniorer i de regionale mesterskaber samt to yderligere ungdomshold, hvilket understreger FFF’s fokus på talentudvikling.
Økonomiske og organisatoriske forhold
Finansielle rammer
Klubbernes økonomiske vilkår varierer markant. I 1990’erne kompenserede FFF eksempelvis de deltagende hold med faste transporttilskud, der i 2011 lød på 150 000 € plus 7 € pr. kilometer for sæsonens samlede kørsel – omtrent 255 000 € pr. klub. Billetpriserne er gennemgående moderate: Gennemsnitligt 6,70 € i 2013-14 og et højest registreret stykprisniveau på 20 € til RC Strasbourgs “Gala”‐kampe i 2015-16.
Uligheden i regionale tilskud har til tider skabt frustration. Allerede i 1994 trak formanden for US Avranches sig i protest mod et system, der efter hans mening gav urimeligt store summer til større naboklubber i eksempelvis Caen.
Mediadækning
Det skrevne og digitale mediebillede domineres af regionale dagblade såsom L’Alsace, Ouest-France, Le Parisien og La Voix du Nord, der hver især prioriterer dækning af de lokale National‐klubber. Webplatformen Foot-national.com leverer daglige nyheder og liveopdateringer, mens det nystartede NationalFootball (fra 2024) har valgt at bygge et community‐præget univers på X, Instagram, Facebook og Discord.
På radiofronten leverer nettet af offentlige regionale stationer, tidligere kendt som France Bleu og nu Ici, ugentlige eller kampdags‐aktuelle udsendelser. Eksempelvis sender Ici Picardie live fra alle Amiens-kampe, mens Ici Lorraine siden 2022-23 har rundet alle AS Nancy Lorraine‐opgør af med et dagligt halvtimesmagasin.
Tv-rettighederne har i 2010’erne bevæget sig fra sporadiske regionale France 3-transmissioner til fulde, nationale aftaler. Siden 2016-17 har Canal+ vist én kamp pr. runde, suppleret med små multiplexer ved sæsonens nøgleomgange. Fra 2023-24 overtog DAZN én ekstra ugentlig kamp i anden halvdel af sæsonen, og i 2024-25 valgte FFF at streame samtlige opgør gratis på sine sociale medier, hvor næsten ti millioner seere fulgte med.
Statistikker og rekorder
Mesterskaber
Siden 1993 har FFF ført ét samlet mesterskabsregister, der omfatter både National 1- og National-perioderne. Red Star FC er den eneste klub med tre titler (2015, 2018 og 2024). Den indbyggede sportslige mobilitet betyder, at ingen klub nogensinde har forsvaret sit National‐mesterskab året efter, fordi oprykning automatisk følger med at blive nummer et.
Dobbelte oprykninger til Ligue 1
Hele 11 klubber har præsteret det bemærkelsesværdige kunststykke at rykke direkte fra National til Ligue 1 over bare to år. Fire formåede endda at blive mestre i begge divisioner på vejen:
- EA Guingamp – vicemester i National 1 1994 og nummer 2 i Division 2 1995.
- CS Sedan-Ardennes – nummer 2 i National 1998 og nummer 2 i Division 2 1999.
- Toulouse FC – nummer 4 i National 2002 (fire oprykkere pga. Ligue 1-udvidelse) og mester i Ligue 2 2003.
- Valenciennes FC – mester i National 2005 og mester i Ligue 2 2006 (første dobbelte mesterskab i to niveauer).
- AC Arles-Avignon (3. i 2009 / 3. i 2010)
- Évian Thonon Gaillard (mester 2010 / mester 2011)
- SC Bastia (mester 2011 / mester 2012)
- FC Metz (2. i 2013 / mester 2014)
- GFC Ajaccio (3. i 2014 / 2. i 2015)
- RC Strasbourg (mester 2016 / mester 2017)
- Amiens SC (3. i 2016 / 2. i 2017)
Målstatistik
For de 16 sæsoner, hvor National bestod af 18 klubber, er der i alt scoret 11 571 mål, svarende til et gennemsnit på 723,19 mål pr. sæson. En række år er udeladt af beregningen, fx 2010-11 (21 hold) og 2019-20 (afbrudt af Covid-19), for at sikre sammenligneligheden.
Tilskuertal
Den gennemsnitlige kamp i National havde omkring 2 000 tilskuere i 2013-14. Rekorden for gennemsnit på en hel sæson tilhører RC Strasbourg, der i 2015-16 trak 15 916 tilskuere pr. opgør – nok til en samlet 13.-plads på tværs af alle franske liganiveauer samme år. Den absolutte enkamprekord er også Strasbourgs: 27 820 fans overværede hjemmekampen mod US Colomiers 22. maj 2015.
Langvarige ophold
Pau FC (1998-2008), AS Cannes (2001-2011), US Boulogne (2012-2022) og US Avranches (2014-2024) deler rekordnoteringen på ti på hinanden følgende sæsoner i divisionen.
Deltagelse i europæiske turneringer
National giver i sig selv ingen adgang til europæiske turneringer, men klubberne er – som alle andre franske hold – kvalificerede til Coupe de France, hvis vinder modtager en international billet. Den mest opsigtsvækkende case er Nîmes Olympique, der trods nedrykning til National 1 i 1996 nåede finalen i Coupe de France og via Auxerres cup-/liga-“double” avancerede til den nu hedengangne Cup Winners’ Cup 1996-97, hvor Nîmes nåede ottendedelsfinalen.
Amiens SC (finalist 2000-01) og US Quevilly (finalist 2011-12) gentog bedriften at nå Coupe de France-finalen som National-klubber, men da modstanderne Strasbourg og Lyon ikke vandt deres respektive ligaer, udløste nederlagene ikke europæisk deltagelse.
Aktuelle klubber og geografi
National råder pr. sæsonen 2025-26 over 18 klubber, der dækker hele det franske territorium fra Bretagne til Provence og fra Hauts-de-France til Occitanie. Divisionen har traditionelt været præget af både klubber fra større byer med tidligere Ligue 1-erfaring – eksempelvis Dijon, Nancy og Nîmes – og af mindre, regionalt forankrede enheder, hvor hele lokalsamfundet bakker op.
Stadionkapaciteten spænder fra få tusinde sæder hos de mindste deltagerklubber til moderne arenaer på over 15 000 pladser hos tidligere Ligue 1-hold. Gennemsnittet ligger dog typisk et sted mellem 5 000 og 8 000 pladser. De geografiske afstande stiller store krav til rejsebudgetterne, hvorfor FFF’s kilometertilskud fortsat spiller en vigtig rolle for at sikre fair konkurrencevilkår.
Fremtidsudsigter
Med den bebudede lancering af en professionel Ligue 3 i 2026-27 står National over for sin største forvandling siden oprettelsen. Ændringen ventes at tilføre højere krav til licensering, økonomisk styring og stadioninfrastruktur, men også større kommercielle muligheder gennem centraliserede tv-rettigheder og øget interesse fra sponsorer. Playoff-modellen mellem placeringerne tre og seks vurderes at kunne skabe ekstra dramatik og tv-mæssig værdi, mens afskaffelsen af den fjerde nedrykningsplads giver bundholdene en smule større sportslig sikkerhed.
Hensigten er, at de klubber, der i dag allerede arbejder på halvt eller helt professionel basis, får institutionaliseret deres status, mens de resterende tvinges til at professionalisere eller afgive pladsen til andre ambitiøse klubber fra National 2. Uanset den endelige udformning forventes reformen at indlejre Division 3 permanent på det professionelle landkort og derved fuldende den franske ligapyramides vertikale sammenhæng.
Siden den første kickoff i 1993 har National udviklet sig fra en kompleks overgangsrække til en organisatorisk og sportslig nøgleinstans i fransk fodbold. Med snart tre årtiers erfaring, et voksende publikum og en forestående professionalisering fremstår Championnat National mere aktuel end nogensinde som talenterne og traditionens smeltedigel mellem græsrødder og stjernelys.