Ligue 1
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 17/08-2025
- Sidste kamp: 16/05-2026
- Antal hold: 18
- Fører: AJ Auxerre
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Ligue 1 Stillinger
Her kan du se stillingerne for Ligue 1 i år.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
AJ Auxerre
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Angers SCO
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
AS Monaco
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
FC Lorient
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
FC Metz
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
FC Nantes
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Le Havre AC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Lille OSC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
OGC Nice
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Olympique Lyonnais
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Olympique de Marseille
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Paris FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
Paris Saint-Germain
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
RC Lens
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
Brest
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
Stade Rennais
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
RC Strasbourg
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
Toulouse FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Ligue 1 Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Ligue 1 i år.
Kommende Ligue 1 Kampe
Runde 1
Angers SCO
FC Nantes
OGC Nice
AS Monaco
Stade Rennais
Brest
AJ Auxerre
FC Metz
RC Lens
Runde 2
Lille OSC
Olympique Lyonnais
Olympique de Marseille
OGC Nice
Paris Saint-Germain
RC Strasbourg
Toulouse FC
FC Lorient
Le Havre AC
Runde 3
Angers SCO
Olympique Lyonnais
FC Nantes
AS Monaco
Toulouse FC
FC Lorient
Le Havre AC
Paris FC
RC Lens
Runde 4
Lille OSC
Olympique de Marseille
OGC Nice
Paris Saint-Germain
Stade Rennais
RC Strasbourg
Brest
AJ Auxerre
FC Metz
Runde 5
Olympique Lyonnais
Olympique de Marseille
FC Nantes
AS Monaco
Brest
AJ Auxerre
Le Havre AC
Paris FC
RC Lens
Runde 6
Angers SCO
Lille OSC
OGC Nice
Paris Saint-Germain
Stade Rennais
RC Strasbourg
Toulouse FC
FC Lorient
FC Metz
Runde 7
Lille OSC
Olympique Lyonnais
AS Monaco
RC Strasbourg
Brest
AJ Auxerre
Le Havre AC
FC Metz
Paris FC
Runde 8
Angers SCO
Olympique de Marseille
FC Nantes
OGC Nice
Paris Saint-Germain
Stade Rennais
Toulouse FC
FC Lorient
RC Lens
Runde 9
Stade Rennais
Angers SCO
Lille OSC
Olympique Lyonnais
AS Monaco
Brest
AJ Auxerre
Paris FC
RC Lens
Runde 10
Toulouse FC
Olympique de Marseille
FC Nantes
OGC Nice
RC Strasbourg
FC Lorient
Le Havre AC
FC Metz
Paris FC
Runde 11
Toulouse FC
Lille OSC
FC Nantes
Paris Saint-Germain
AS Monaco
Stade Rennais
Brest
AJ Auxerre
RC Lens
Runde 12
RC Strasbourg
Angers SCO
Olympique Lyonnais
Olympique de Marseille
AS Monaco
FC Lorient
Le Havre AC
FC Metz
Paris FC
Runde 13
Toulouse FC
Lille OSC
FC Nantes
OGC Nice
Paris Saint-Germain
Stade Rennais
Brest
AJ Auxerre
RC Lens
Runde 14
RC Strasbourg
Angers SCO
Olympique Lyonnais
Olympique de Marseille
AS Monaco
FC Lorient
Le Havre AC
FC Metz
Paris FC
Runde 15
Toulouse FC
Lille OSC
FC Nantes
OGC Nice
Paris Saint-Germain
FC Lorient
Brest
AJ Auxerre
Le Havre AC
Runde 16
RC Strasbourg
Angers SCO
Olympique Lyonnais
Olympique de Marseille
Stade Rennais
AJ Auxerre
FC Metz
Paris FC
RC Lens
Runde 17
Toulouse FC
Lille OSC
Olympique de Marseille
OGC Nice
Paris Saint-Germain
AS Monaco
FC Lorient
Brest
Le Havre AC
Runde 18
Toulouse FC
Angers SCO
Olympique Lyonnais
FC Nantes
Paris Saint-Germain
AS Monaco
Stade Rennais
RC Strasbourg
RC Lens
Runde 19
Stade Rennais
Lille OSC
Olympique de Marseille
FC Nantes
Brest
AJ Auxerre
Le Havre AC
FC Metz
Paris FC
Runde 20
Toulouse FC
Angers SCO
Olympique Lyonnais
OGC Nice
AS Monaco
RC Strasbourg
FC Lorient
Paris FC
RC Lens
Runde 21
Paris Saint-Germain
Angers SCO
FC Nantes
OGC Nice
Brest
AJ Auxerre
Le Havre AC
FC Metz
RC Lens
Runde 22
Stade Rennais
Lille OSC
Olympique Lyonnais
Olympique de Marseille
AS Monaco
FC Lorient
Le Havre AC
FC Metz
Paris FC
Runde 23
Toulouse FC
Angers SCO
FC Nantes
OGC Nice
Paris Saint-Germain
RC Strasbourg
Brest
AJ Auxerre
RC Lens
Runde 24
RC Strasbourg
Lille OSC
Olympique de Marseille
AS Monaco
Stade Rennais
FC Lorient
Le Havre AC
FC Metz
Paris FC
Runde 25
Toulouse FC
Lille OSC
Olympique Lyonnais
FC Nantes
OGC Nice
Paris Saint-Germain
Brest
AJ Auxerre
RC Lens
Runde 26
RC Strasbourg
Angers SCO
Olympique de Marseille
Paris Saint-Germain
AS Monaco
Stade Rennais
FC Lorient
Le Havre AC
FC Metz
Runde 27
Olympique Lyonnais
Olympique de Marseille
FC Nantes
OGC Nice
Stade Rennais
Toulouse FC
AJ Auxerre
Paris FC
RC Lens
Runde 28
Angers SCO
Lille OSC
Paris Saint-Germain
AS Monaco
RC Strasbourg
FC Lorient
Brest
Le Havre AC
FC Metz
Runde 29
Olympique Lyonnais
Olympique de Marseille
OGC Nice
Stade Rennais
Toulouse FC
Brest
AJ Auxerre
Paris FC
RC Lens
Runde 30
Angers SCO
Lille OSC
FC Nantes
Paris Saint-Germain
AS Monaco
RC Strasbourg
FC Lorient
FC Metz
RC Lens
Runde 31
Angers SCO
Olympique Lyonnais
Olympique de Marseille
Stade Rennais
Toulouse FC
FC Lorient
Brest
Le Havre AC
Paris FC
Runde 32
Lille OSC
Olympique Lyonnais
FC Nantes
OGC Nice
Paris Saint-Germain
RC Strasbourg
AJ Auxerre
FC Metz
Paris FC
Runde 33
Angers SCO
Paris Saint-Germain
AS Monaco
Stade Rennais
Toulouse FC
AJ Auxerre
Le Havre AC
FC Metz
RC Lens
Runde 34
Lille OSC
Olympique Lyonnais
Olympique de Marseille
FC Nantes
OGC Nice
RC Strasbourg
FC Lorient
Brest
Paris FC
Ligue 1 Historie
Ligue 1 er den øverste række i det franske ligasystem for mændenes professionelle klubfodbold og har siden sin tilblivelse i 1932 udviklet sig til at være et centralt omdrejningspunkt i europæisk topfodbold. Turneringen administreres af Ligue de Football Professionnel (LFP) og har siden sommeren 2023 været afviklet med 18 deltagende klubber, som hver gennemfører 34 spillerunder fordelt på hjemme- og udekampe fra august til maj.
Gennem snart ni årtier har ligaen været præget af stærke regionale magtcentre, skiftende økonomiske forudsætninger og ikke mindst perioder med markant sportslig dominans – først AS Saint-Étienne i 1960’erne og 1970’erne, siden Olympique Lyonnais i 00’erne og i det seneste årti især Paris Saint-Germain, der pr. sæsonen 2024-2025 står noteret for tretten nationale mesterskaber og aldrig har oplevet en sportslig nedrykning.
Ligue 1 har som helhed løbende tilpasset sig internationale trends: professionaliseringen i 1930’erne, tv-boomet fra midten af 1980’erne, den massive kommercialisering i 1990’erne samt de markante kapitaltilførsler i 2010’erne. Resultatet er en turnering, der i dag rangerer som den femtestærkeste i UEFA’s koefficientsystem og fortsat leverer klubber til de største europæiske finaler.
Historisk udvikling
Fra amatører til professionelle (1930-1939)
Det franske fodboldforbund tillod først professionel fodbold i juli 1930 efter en afstemning i det nationale råd, hvor 128 delegerede stemte for og 20 imod. Tre krav skulle opfyldes for at opnå ligalicens: dokumenterede sportslige resultater, en bæredygtig økonomi med solide billetindtægter samt minimum otte professionelle spillerkontrakter.
Den første sæson – 1932-1933 – blev gennemført under navnet National med 20 klubber fordelt i to puljer. Olympique Lillois vandt den historiske finale 4-3 mod AS Cannes, efter at FC Antibes var blevet diskvalificeret for matchfixing. Allerede året efter omdøbtes ligaen til Division 1, og frem til anden verdenskrig satte blandt andre FC Sochaux, Olympique de Marseille og FC Sète deres aftryk på titellisten.
Tidens undtagelser: krigsårene 1939-1945
Under Vichy-regimet blev professionalismen midlertidigt afskaffet, og klubberne deltog i regionale »krigsmesterskaber«, der hverken anerkendes af LFP eller FFF i den officielle statistik. Efter befrielsen i 1945 genoptog man en national struktur, nu med 18 hold.
Efterkrigstid og Rémois dominans (1945-1963)
Lille OSC vandt genoptagelsessæsonen 1945-1946, men det var især Stade de Reims – anført af træner Albert Batteux og stjernespillere som Raymond Kopa, Just Fontaine og Armand Penverne – der satte standarden. Mellem 1953 og 1962 hentede Reims fem mesterskaber, spillede to europæiske finaler og introducerede det tekniske og offensive »jeu à la rémoise«.
De grønne og de gule: storhedstid for Saint-Étienne og Nantes (1963-1983)
Med op- og nedture for de ældre storklubber trådte AS Saint-Étienne frem som 1960’ernes og 70’ernes reference. Under Albert Batteux og senere Robert Herbin vandt »Les Verts« ti mesterskaber, heraf fire på stribe fra 1967-1970 og yderligere tre mellem 1974-1976, krydret med en legendarisk europæisk finale mod Bayern München i 1976.
Sideløbende udviklede José Arribas’ FC Nantes sig til en stærk konkurrent med back-to-back titler 1965 og 1966 og en unik spillestil baseret på boldbesiddelse og kollektiv bevægelse.
Girondins- og OM-æraerne (1983-1993)
I 1980’erne tog Girondins de Bordeaux føringen med tre titler (1984, 1985, 1987) og to europæiske semifinaler. Derefter fulgte Bernard Tapies Olympique de Marseille, der vandt fire sammenhængende mesterskaber fra 1989-1992 samt Champions League-triumfen i 1993 – dog efterfulgt af korruptionsskandalen VA-OM, som kostede klubben det nationale trofæ for 1992-1993 og en administrativ degradering.
Årtiet med sportslig variation (1993-2001)
1990’erne var præget af vekslende mestre: Paris Saint-Germain (1994), FC Nantes (1995), AJ Auxerre (1996), AS Monaco (1997, 2000), RC Lens (1998), Girondins de Bordeaux (1999) og Nantes igen i 2001. Især Auxerres doublé i 1996 og Lens’ sensationelle titel i 1998 demonstrerede ligaens åbenhed.
Lyon-dynastiet (2001-2008)
Olympique Lyonnais ændrede billedet dramatisk med en hidtil uset række på syv mesterskaber fra 2002 til 2008. Trods udskiftning på trænerposten fra Jacques Santini til Paul Le Guen, Gérard Houllier og Alain Perrin lykkedes det klubben at fastholde kontinuitet i sportslig ledelse og rekruttering.
Åbne magtforhold og finansiel turbulens (2008-2012)
Bordeaux (2009), Marseille (2010), Lille (2011) og Montpellier (2012) sikrede fire forskellige mestre på fire år, samtidig med at flere klubber kæmpede med faldende transferindtægter og stigende lønudgifter efter finanskrisen i 2008.
Qatar-æraen og PSG’s dominans (2012-)
Qatar Sports Investments’ overtagelse af Paris Saint-Germain i 2011 banede vejen for et markant økonomisk og sportsligt forspring. Siden 2013 har hovedstadsklubben vundet elleve af tolv mulige mesterskaber, de seneste i 2023-2024 og 2024-2025, hvorved den samlede titelhøst er oppe på tretten. AS Monaco (2017) og Lille OSC (2021) har dog vist, at overhaling ikke er umulig.
Struktur og organisation
Turneringens styreform
Ligue 1 organiseres af LFP, en organisation hvis rødder går tilbage til Groupement des Clubs Autorisés (1946). Senere blev navnet ændret til Ligue Nationale de Football (1981) og endeligt til Ligue de Football Professionnel i 2002, samtidig med at Division 1 fik sit nuværende navn.
Deltagerantal og kampprogram
- Fra 2002-2023: 20 klubber, 38 runder
- Fra 2023-: 18 klubber, 34 runder
En sejr giver tre point, uafgjort ét point. Placering afgøres først af point, derefter samlet målscore, indbyrdes opgør, flest scorede mål og til sidst fair-play. De to sidst placerede nedrykkes direkte, mens nummer 16 spiller playoff mod vinderen af Ligue 2’s oprykningsspil – undtagen i overgangssæsoner som 2022-2023, hvor fire hold rykkede direkte ned for at reducere ligaen til 18 deltagere.
Navnesponsorater
Siden 2002 har ligaen været navnesponsoreret: først af Orange (2002-2008), senere Conforama (2017-2020), Uber Eats (2020-2024) og fra juli 2024 McDonald’s.
Format og regulativer
Udenlandske spillere
Antallet af udenlandske spillere har varieret markant. I 1930’erne lå andelen på over 30 %, men fra 1955 til 1966 var transfermarkedet for udlændinge helt lukket. Efter 1966 har reglerne gradvist åbnet, og Bosman-dommen i 1995 fjernede kvoter på EU-spillere.
Udskiftninger og bænkstørrelse
Første tilladte udskiftning kom i 1967, anden i 1976 og tredje i 1995. Antallet af spillere på kamptruppen blev i 2010 hævet fra 16 til 18, og siden 2020 kan klubberne benytte fem udskiftninger foretaget over tre stop i spilletiden.
Bonusordninger
I 1973-1976 fik hold, der scorede mindst tre mål, et ekstra point, men ordningen blev afskaffet pga. mangel på sportslig retfærdighed. Siden 1994 har tre-point-for-sejr været standard.
Europæisk kontekst
UEFA-koefficient og pladser
Frankrig indtager aktuelt femtepladsen i UEFA’s nationsrangliste. Fra sæsonen 2023-2024 gælder:
- Mester, sølvvinder og bronzevinder går direkte i Champions League-gruppespillet.
- Nummer fire starter i Champions League-kvalifikationen.
- Nummer fem går i Europa League, mens sjettepladsen samlet eller en pokalvinder kan kvalificere sig til Europa Conference League, afhængigt af udfaldet i Coupe de France og Coupe de La Ligue.
Franske triumfer i Europa
Tre franske klubber har hidtil vundet store UEFA-pokaler: Olympique de Marseille (Champions League 1993), Paris Saint-Germain (Cup-Winners Cup 1996) og et dusin klubber har hentet Intertoto-titler. Marseille har nået fem store europæiske finaler, Paris SG fire.
Klubber og titler
Samlet titeloversigt
| Klub | Antal titler | Seneste titel |
|---|---|---|
| Paris Saint-Germain | 13 | 2025 |
| AS Saint-Étienne | 10 | 1981 |
| Olympique de Marseille | 9 | 2010 |
| Olympique Lyonnais | 7 | 2008 |
| AS Monaco | 8 | 2017 |
| FC Nantes | 8 | 2001 |
| Girondins de Bordeaux | 6 | 2009 |
| Lille OSC | 4 | 2021 |
I alt 19 klubber har løftet trofæet siden 1932-1933-sæsonen, mens 1992-1993 officielt er uden mester.
Sæsonrekorder
- Flest point: Paris SG med 96 (2015-2016).
- Bedste målscore: +83 (Paris SG 2015-2016).
- Flest sejre i træk: AS Monaco – 16 (2016-2018).
- Flest kampe uden nederlag i én sæson: FC Nantes – 32 (1994-1995).
- Længste ubesejrede serie på tværs af sæsoner: Paris SG – 36 (2015).
Individuelle rekorder
Spillere
- Flest ligakampe: Mickaël Landreau – 618.
- Topscorer all-time: Delio Onnis – 299 mål.
- Flest mål på én sæson: Josip Skoblar – 44 (1970-1971).
- Flest mesterskaber som spiller: Marquinhos – 10 titler.
- Hurtigste hattrick: Loïs Openda – 4 min 45 sek (2023).
- Rekord for rene målmandstimer: Gaëtan Huard – 1 176 minutter (1992-1993).
Trænere
- Flest kampe som cheftræner i Ligue 1: Guy Roux – 894.
- Flest mesterskaber: Albert Batteux – 8 (Reims 5, Saint-Étienne 3).
Økonomi og finansiel kontrol
DNCG
Siden 1984 har Direction Nationale du Contrôle de Gestion varetaget licens- og regnskabskontrol. Organet kan sanktionere klubber med nedrykning eller transferforbud ved økonomisk uforsvarlighed; blandt markante eksempler er Girondins de Bordeaux’ administrative nedrykning i 1991.
Indtægtskilder
I 2005-2006 udgjorde de samlede klubbudgetter 910 mio. €. Fordelingen var ca. 57 % tv-indtægter, 18 % kommercielle aktiviteter, 15 % billetindtægter og 3 % offentlige tilskud. De seneste tv-aftaler har svinget kraftigt fra rekordhøje 1,15 mia. € årligt (aftalen med Mediapro i 2018) til betydeligt lavere niveauer efter Mediapros exit i 2020. Fra 2024-2025 deles rettighederne mellem DAZN (otte kampe pr. runde) og beIN Sports (én kamp), mens Amazon Prime Video har haft hovedparten siden 2021.
Mediedækning
Radio og tidlig tv
Radio Luxembourg indførte i 1953 det første nationale multiplex. Først i november 1956 blev en ligakamp – Reims-Metz – vist direkte på tv, mens regelmæssige transmissionsrettigheder først blev en realitet med Canal+’ indtræden i november 1984.
Canal+ og betal-tv-epoken
Fra midten af 1980’erne skabte Canal+ en stabil og eksplosivt voksende indtægtskilde. Prisen pr. live-kamp steg fra 250 000 franc i 1984 til to millioner i 1989, og tv-rettigheder blev på få år den største post i klubbernes budgetter.
Fragmentering og kriser (2008-2024)
Indtoget af Orange (2008), beIN Sports (2012) og især Mediapro (2018) førte til priskrig og en midlertidig rekordkontrakt, men også til en alvorlig krise, da Mediapro i 2020 udeblev fra betalingerne og kanalen Téléfoot måtte lukke. Dette udløste en nødaftale med Canal+ og siden et fornyet salg til Amazon og DAZN.
Kulturel betydning
Rivaliseringer og »affiches«
Historiske arvefjender tæller blandt andre:
- Derby du Rhône-Alpes: Olympique Lyonnais vs. AS Saint-Étienne.
- Le Classico: Paris Saint-Germain vs. Olympique de Marseille.
- Derby du Nord: Lille OSC vs. RC Lens.
- Derby de l’Atlantique: Girondins de Bordeaux vs. FC Nantes.
- Derby de la Côte d’Azur: OGC Nice vs. AS Monaco.
Supporter-landskabet
Fra 1970’ernes fremkomst af organiserede ultras til nutidens familiezoner har Ligue 1’s tilskuermiljø udviklet sig markant. Tilskuergennemsnittet toppede i 2006-2007 med 23 154 pr. kamp, mens den hidtil største enkeltkamp på fransk grund blev set af 78 056 tilskuere, da Lille mødte Lyon i Stade de France i marts 2009.
Symboler og æstetik
Logoer og branding
Ligue 1’s visuelle identitet har gennemgået flere redesigns siden 2002, typisk i forbindelse med nye navnesponsorer, senest i 2024 hvor McDonald’s-logoet indgår som »title partner«.
Trofæer
Fra 1933 til 2002 uddeltes et sølvfarvet pokallignende trofæ sponseret af Le Petit Parisien. I 2003 introduceredes et modernistisk trofæ formet som en stiliseret overkrop, mens den ikoniske »Hexagoal« fra 2007 prydede ligaen i 17 år. Et nyt trofæ designet af Mathias Kiss har siden 2024-2025-sæsonen taget over med en gylden sfære båret af »ét-taller«.
Mesterskabsmærker på trøjerne
Siden 2002 har den regerende mester båret et særskilt Hexagoal-emblem på højre ærme, hvor øvrige hold kun bærer ligalogoet. Tidligere markerede klubber undertiden deres titler med tricolore-kanter på kraven – en uofficiel tradition som blandt andre Reims og Saint-Étienne praktiserede.
Konklusion
Fra et forsigtigt første skridt mod professionalisme i 1930’erne til en nutid præget af global kapital og mediekompleksitet har Ligue 1 evnet at forny sig uden at miste sin regionale forankring og egenart. Med en blanding af traditionsklubber, nye investorer, et veludbygget talentsystem og en fortsat høj position i UEFA’s rangliste står den franske liga stærkt placeret til at fastholde sin rolle i europæisk topfodbold – og til stadighed levere drama, teknik og fortællinger til både lokale og internationale fodboldfans.