Paris Saint-Germain Football Club – oftest blot kaldet Paris Saint-Germain eller PSG – er i dag synonymt med fransk topfodbold, men klubbens rødder strækker sig dybt ind i såvel hovedstadens som forstaden Saint-Germain-en-Layes historie. Fra en begyndelse som en fusion i 1970 til status som kontinentalt kraftcenter med en Champions League-triumf i 2025 har PSG løbende redefineret, hvad der er muligt for en fransk fodboldklub. Storbyens kulisse, det ikoniske Parc des Princes og klubbens markante rød-blå-hvide identitet er i dag uadskillelige elementer i fortællingen om Les Rouge-et-Bleu.
Her på Fransk Fodbold kan du læse meget mere om Paris Saint-Germain. Vi bringer dig de seneste Paris Saint-Germain kampe, vi viser dig alle de aktuelle Paris Saint-Germain stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Paris Saint-Germain og klubbens historie samt en oversigt over alle Paris Saint-Germain spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Paris Saint-Germain i sæsonen her på Fransk Fodbold.
Paris Saint-Germain Stillinger
Se de aktuelle Paris Saint-Germain stillinger herunder, for alle turneringer som Paris Saint-Germain deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Paris Saint-Germain Kampe
Her kan du se alle de kampe som Paris Saint-Germain skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Paris Saint-Germain.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Paris Saint-Germain kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende Paris Saint-Germain Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede Paris Saint-Germain kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Paris Saint-Germain Spillere
Her kan du se alle spillere på Paris Saint-Germains hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Paris Saint-Germain Historie og Info
Paris Saint-Germain Football Club – oftest blot kaldet Paris Saint-Germain eller PSG – er i dag synonymt med fransk topfodbold, men klubbens rødder strækker sig dybt ind i såvel hovedstadens som forstaden Saint-Germain-en-Layes historie. Fra en begyndelse som en fusion i 1970 til status som kontinentalt kraftcenter med en Champions League-triumf i 2025 har PSG løbende redefineret, hvad der er muligt for en fransk fodboldklub. Storbyens kulisse, det ikoniske Parc des Princes og klubbens markante rød-blå-hvide identitet er i dag uadskillelige elementer i fortællingen om Les Rouge-et-Bleu.
Undervejs har PSG levet en dramatisk tilværelse præget af sportslige højdepunkter, økonomiske kriser, ledelsesmæssige opbrud og stærke passioner på tilskuerpladserne. 1980’ernes første pokaltitler, 1990’ernes europæiske gennembrud med Canal+ i ryggen, de turbulente Colony-år og siden de enorme investeringer fra Qatar Sports Investments danner tilsammen et rigt mosaikbillede. Med stjerner som Safet Sušić, George Weah, Zlatan Ibrahimović, Neymar, Lionel Messi og Kylian Mbappé i forskellige æraer har klubben været på fornavn med verdenseliten – men også gennemlevet perioder med stridigheder blandt ultras, økonomisk underskud og nervøsitet i nedrykningszonen.
I dag opererer PSG ud fra et moderne ‘Campus PSG’ i Poissy, råder over Frankrigs største budget, ejer rettighederne til landets mest seervendte klubhold og sigter målbevidst mod nye internationale pokaler. Alligevel står traditionen – farverne, sangene, mottoet ”Ici c’est Paris” og den rungende rivalisering med Marseille – stadig centralt og definerer klubbens DNA. Nedenfor følger en dybdegående gennemgang af Paris Saint-Germain i alle tænkelige facetter.
Historisk overblik
Tidlige rødder: Stade saint-germanois (1904-1970)
Stade saint-germanois så dagens lys 21. juni 1904 ved Camp des Loges’ indvielse i skovene ved Saint-Germain-en-Laye. Klubben arbejdede sig langsomt op gennem Paris-ligaerne, blev Paris-mester i 1957 og nåede kvartfinalen i Coupe de France i 1969. Under præsident Henri Patrelle forberedte holdet sig i 1970 på debut i den landsdækkende Division 2 – et perfekt tidspunkt for hovedstadens fodboldvisionærer til at slå til.
Fusion, oprykning og skilsmisse (1970-1973)
En virtuel konstruktionsklub, Paris FC, manglede spillertrup, mens Stade saint-germanois manglede kapital. Resultatet blev Paris Saint-Germain FC, stiftet formelt i maj 1970. Allerede året efter vandt nyskabelsen sin Division 2-pulje og rykkede op i eliten, men politisk modstand i Paris rådhus førte til en opsplitning: Paris FC beholdt professionel status og Parc des Princes, mens PSG startede forfra som amatørklub i Division 3.
Daniel Hechters glansdage (1973-1978)
Modekongen Daniel Hechter og ”gang des chemises roses” bragte både kapital, et ikonisk trøjedesign og sportslig fremdrift. Klubben rykkede op i Division 1 i 1974, genrejste professionel status og indtog Parc des Princes permanent. Blandt profilerne var Carlos Bianchi, Mustapha Dahleb og François M’Pelé. Hechters æra sluttede brat i januar 1978 efter skandalen om dobbelt billetsalg.
Francis Borelli og de første titler (1978-1991)
Borelli overtog præsidentposten og styrede PSG til klubbens første store trofæer: Coupe de France i 1982 og 1983 samt det første franske mesterskab i 1986. Navne som Luis Fernandez, Dominique Rocheteau, Joël Bats og Safet Sušić skrev sig ind i klubbens folklore, mens Parc des Princes satte tilskuerrekord (49 575) mod belgiske Waterschei i 1983. Trods succes sivede økonomien, og styringen ”à l’ancienne” nærmede sig muren ved indgangen til 1990’erne.
Canal+-epoken: Europæisk gennembrud og ustabilitet (1991-2006)
TV-giganten Canal+ gik i 1991 ind som hovedaktionær. Under Michel Denisot blev PSG hurtig Ligue 1-magnet og Europacup-bejlere: mesterskab i 1994, Coupe des Coupes-sejr i 1996, fem europæiske semifinaler i træk (1993-1997) og stjerner som George Weah, Raí og David Ginola på grønsværen. Efter Denisots afgang fulgte dog år med hyppige præsidentskifter, underskud og svingende præstationer omkring profiler som Ronaldinho og Pauleta.
Colony Capital: Krise og overlevelse (2006-2011)
I 2006 solgte Canal+ til det amerikansk-franske konsortium Colony Capital, Butler Capital Partners og Morgan Stanley. Sportsligt blev perioden præget af nedrykningsangst (15. plads 2007, 16. plads 2008) og tragedier på lægterne, men også to Coupe de France-pokaler (2006, 2010). Økonomisk forblev klubben svækket, hvilket banede vejen for næste epoke.
Qatar Sports Investments – fase 1 (2011-2019)
30. juni 2011 erhvervede Qatar Sports Investments 70 % af aktierne (senere 100 %). Leonardo blev sportsdirektør, Carlo Ancelotti træner, og markante handler fulgte: Javier Pastore, Thiago Silva, Zlatan Ibrahimović, Edinson Cavani, Ángel Di María m.fl. Resultatet blev hurtig national dominans: mesterskaber i 2013, 2014, 2015 og 2016, fire nationale ”quadrupler” (2015, 2016, 2018, 2020) men gentagne Champions League-stop i kvart- eller ottendedelsfinalen.
Fra ”MNM” til opsang: QSI fase 2 (2019-2023)
Leonardo vendte tilbage i 2019 og slog til med Keylor Navas og Mauro Icardi. Coronasæsonen 2019-2020 gav finaledebut i Champions League (nederlag 0-1 til Bayern). Sommeren 2021 udløste et storstilet transfervindue med Lionel Messi, Sergio Ramos, Gianluigi Donnarumma og Georginio Wijnaldum – men trioen ”MNM” (Messi-Neymar-Mbappé) kulminerede i endnu et europæisk kollaps mod Real Madrid i 2022. Leonardo og Mauricio Pochettino forlod klubben; Luís Campos og Christophe Galtier tog over og vandt Ligue 1 i 2023, dog igen med CL-exit i ottendedelsfinalen.
Collectivisme og forløsning – Luis Enrique (2023-2025)
Sommeren 2023 markerede farvel til Messi, Neymar, Ramos og Marco Verratti. Luis Enrique og Luís Campos satsede på kollektivt presfodbold og indkøbte Manuel Ugarte, Ousmane Dembélé, Lucas Hernandez, Randal Kolo Muani, Bradley Barcola, Lee Kang-in og Gonçalo Ramos. Debutsæsonen gav nationalt treble og Champions League-semifinale. I 2024-25 suppleredes truppen med Matveï Safonov, Willian Pacho, João Neves og Désiré Doué – og i januar 2025 Khvicha Kvaratskhelia. Efter sejre over Liverpool, Aston Villa og Arsenal fulgte en historisk 5-0-finale mod Inter Milano i München 31. maj 2025. PSGs første Champions League-titel og et nyt europæisk rekordresultat var en realitet.
Visioner efter 2025
Præsident Nasser Al-Khelaïfi satte straks blikket mod den nye Klub-VM-turnering, hvor PSG nåede finalen (0-3 mod Chelsea). Strategien fremover er udtalt: kapitalisere på et ungt, sammenspillet hold for at fastforankre PSG blandt Europas historiske stormagter.
Identitet og symboler
Farver og trøjer
PSGs tre faste farver stammer fra fusionens parter: Paris’ blå og røde, samt Saint-Germains kongelige hvide. Klubben debuterede i 1970 i en overvejende rød trøje, men Daniel Hechters 1973-design – blå bund med bred rød midterstribe flankeret af hvide linjer – blev hurtigt ikonisk. Variationer som ”Reverse Hechter” (domineret af rødt) og ”Borelli-trøjen” (hvid med tynde striber) har skiftevis været hjemme- eller udebanedragter. Nike har leveret spilletrøjer siden 1989, og Jordan-brandet har siden 2018 stået bag alternative sæt.
Klublogoets udvikling
- 1970: Bold med Paris-skib i rødt.
- 1972: Første ”Tour Eiffel-logo” med vugge og fleur-de-lys.
- 1992: Canal+’s forkortede ”PSG”-emblem (upopulært blandt fans).
- 1996: Retur til Tour Eiffel-modellen med årstallet 1970.
- 2013: Moderne udgave – fokus på ordet ”PARIS”, fjernelse af vuggen, større Eiffeltårn.
Sange, mottoer og maskot
”Allez Paris!” fra 1971 og ”Allez Paris Saint-Germain!” fra 1977 har været officielle hymner, mens stadionklassikere som ”Ô Ville Lumière”, ”Paris est magique” og kampråbet ”Ici, c’est Paris” lyder før hvert opgør. Maskotten Germain the Lynx blev præsenteret i 2010.
Klubbens struktur
Ejerskab og aktionærer
| Periode | Hovedaktionær(e) | Anpart |
|---|---|---|
| 1970-1991 | Klubmedlemmer / Hechter & Borelli-gruppen | N/A |
| 1991-2006 | Canal+ | Op til 100 % |
| 2006-2011 | Colony Capital, Butler Capital, Morgan Stanley | 33 % hver |
| 2011-2023 | Qatar Sports Investments (QSI) | 100 % |
| Dec 2023- | QSI & Arctos Sports Partners | 87,5 % / 12,5 % |
Præsidenter og nøgleledere
- Henri Patrelle (1964-1974)
- Daniel Hechter (1974-1978)
- Francis Borelli (1978-1991)
- Michel Denisot (1991-1998)
- Flere kortvarige efterfølgere (1998-2011)
- Nasser Al-Khelaïfi (2011- )
Cheftrænere – udvalgte milepæle
| Træner | Ansat | Nøglepræstation |
|---|---|---|
| Georges Peyroche | 1979-1983 | De to første Coupe de France-pokaler |
| Artur Jorge | 1991-1994 | Mesterskab 1994 |
| Luis Fernandez | 1994-1996 | UEFA Cup Winners’ Cup 1996 |
| Laurent Blanc | 2013-2016 | Tre hjemlige trebles |
| Thomas Tuchel | 2018-2020 | Første CL-finale |
| Luis Enrique | 2023- | Første CL-titel 2025 |
Spillere
Aktuel førsteholdstrup 2024-2025 (uddrag)
| Position | Spiller | Bemærkning |
|---|---|---|
| Målmand | Matveï Safonov | Sommer 2024-køb |
| Forsvar | Achraf Hakimi | Målscorer i CL-finalen 2025 |
| Forsvar | Lucas Hernandez | Fransk landsholdsspiller |
| Forsvar | Willian Pacho | Ny i 2024-25 |
| Midtbane | Manuel Ugarte | Ankom 2023 |
| Midtbane | João Neves | Sommer 2024-køb |
| Midtbane/angreb | Désiré Doué | Finaledobbel 2025 |
| Angreb | Ousmane Dembélé | Fransk fløjspiller |
| Angreb | Randal Kolo Muani | 2023-signing |
| Angreb | Khvicha Kvaratskhelia | Januar 2025-tilgang |
| Angreb | Bradley Barcola | Ung fransk kant |
| Angreb | Gonçalo Ramos | Portugisisk frontløber |
(Ud over de nævnte spillere indgår bl.a. Senny Mayulu samt flere talenter fra ”Groupe élite”).
Hall of Fame og legender
I juli 2017 præsenterede PSG et officielt Hall of Fame bestående af tyve profiler fra 1970-2017, bl.a. Safet Sušić, Luis Fernandez, Raí, George Weah, Ronaldinho, Pauleta, Zlatan Ibrahimović – og kontroversielt David Beckham trods blot 14 kampe.
Klub- og individuelle rekorder
- Flest officielle mål på én sæson: Zlatan Ibrahimović – 50 (2015-16).
- Største sejr i Ligue 1: 9-0 mod Troyes (13. marts 2016).
- Flest Ligue 1-point: 96 (2015-16).
- Topscorer gennem tiderne: Kylian Mbappé (rekord overtaget fra Edinson Cavani).
- Flest kampe: Marquinhos (fortsat aktiv).
Palmarès
| Kategori | Trofæer | Tidsrum |
|---|---|---|
| Ligue 1 | 13 | 1986, 1994, 2013-2016, 2018, 2019, 2020, 2022, 2023, 2024, 2025 |
| Ligue 2 | 1 | 1971 |
| Coupe de France | 16 | 1982, 1983, 1993, 1995, 1998, 2004, 2006, 2010, 2015-2018, 2020, 2024, 2025 |
| Coupe de la Ligue | 9 | 1995, 1998, 2008, 2014-2018, 2020 |
| Trophée des Champions | 13 | 1995, 1998, 2013-2020, 2024 |
| UEFA Champions League | 1 | 2025 |
| UEFA Cup Winners’ Cup | 1 | 1996 |
| UEFA Intertoto Cup | 1 | 2001 |
Stadioner og faciliteter
Parc des Princes
Anvendt fast siden juli 1974, kapacitet 48 583, klassificeret UEFA-kategori 4. Omfattende renoveringer siden 2013 inkluderer ny sæde-grafik med Eiffeltårn-motiv og udvidede VIP-zoner.
Andre historiske arenaer
- Stade Georges-Lefèvre – hjemmekampe 1970-1971 og 1972-1974.
- Stade Jean-Bouin – supplerende kampe i 1970’erne.
- Stade Bauer & Stade Yves-du-Manoir – anvendt under ombygninger af Parc des Princes.
Camp des Loges og Campus PSG
Camp des Loges, åbnet 1904 og moderniseret 2008, var førsteholdets træningsbase indtil juli 2023, hvorefter komplekset overgik til ungdoms- og kvindeafdelingen.
Campus PSG i Poissy – et 74-hektar anlæg med 17 baner, internat, medicinsk klinik og mini-stadion – åbnede for herreholdet sommeren 2023 og for resten af afdelingerne i 2024.
Økonomi og transfermarked
Budgetudvikling
Klubbens omsætning voksede fra ca. 80 mio. € i 2010 til 490 mio. € i 2014 og 806 mio. € i 2025. Deloitte placerede PSG som verdens tredjehøjest indtjenende klub (2025), mens Forbes vurderede markedsværdien til 4,4 mia. US-$.
Transferekorder (køb)
- Neymar – 222 mio. € (2017)
- Kylian Mbappé – 180 mio. € (2018, efter låneaftale 2017)
- Ousmane Dembélé – beløb ikke angivet i kilderne, men fremhævet som markant 2023-transfer.
Tilskuere og fanmiljø
Tilskuerudvikling
Publikumsgennemsnittet toppede i 2019-2020 med 47 542 pr. kamp. Rekorden for Parc des Princes er 47 929 tilskuere (Le Classique, 23. oktober 2016).
Ultras og fraktioner
- Kop of Boulogne (KoB) – grundlagt 1978, kendt for hooligan-inspiration og senere udelukkelse.
- Virage Auteuil – etableret 1991 som fredeligere modpol; huser nu Collectif Ultras Paris (CUP).
- Plan Leproux – 2010-initiativ der midlertidigt opløste alle grupper; lempet igen fra 2016.
Rivaliseringer
Le Classique mod Olympique de Marseille er Frankrigs største kamp, drevet af historisk sportslig konkurrence, mediemæssig iscenesættelse i 1990’erne og kultursammenstød mellem Nord og Syd. Regionalt eksisterer også et Yvelines-derby mod AS Poissy.
Kultur og popularitet
PSG i populærkulturen
Klubben optræder i film som 3 Zéros (2000) og nævnes i Renauds sang ”Les Bobos”. Guignols de l’Info parodierede hyppigt PSG-figurer, mens Fabien Onteniente ofte anvender klubmiljøet i sine værker.
Venskabsturneringer
- Tournoi de Paris – startet 1975, syv PSG-titler, forløber for moderne klub-VM-formater.
- Tournoi Indoor de Paris-Bercy – indendørs syvmands-turnering 1984-1991, to PSG-sejre.
Kvinder, reserve og akademi
Kvindeholdet
Reaktiveret 1991, professionaliseret 2012. Har vundet Coupe de France Féminine (2010), været vice-mestre flere gange og nåede Champions League-finalen 2015.
Reserve og ungdom
Reserveholdet vandt CFA-gruppen i 2003 og blev nedlagt i 2019 for at styrke U19-setuppet. Akademiet har givet PSG titler hos U17 og U19 i 2010, 2011 og 2016 samt produceret profiler som Mamadou Sakho og Kingsley Coman.
Statistik og sæsonoversigt
Nationale placeringer (udpluk)
| Sæson | Plac. | Træner | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| 1973-74 | 2 (D2) | Just Fontaine | Oprykning via playoff |
| 1985-86 | 1 (L1) | Gérard Houllier | Første mesterskab |
| 1993-94 | 1 (L1) | Artur Jorge | Kun én liganederlag |
| 2015-16 | 1 (L1) | Laurent Blanc | 96 point, +83 mål |
| 2024-25 | 1 (L1) | Luis Enrique | Del af continental treble |
Europæiske højdepunkter
- 1996: Sejr i UEFA Cup Winners’ Cup (1-0 vs. Rapid Wien).
- 2020: Første CL-finale (0-1 vs. Bayern).
- 2025: Champions League-vinder (5-0 vs. Inter Milano).
Afsluttende perspektiv
Paris Saint-Germain har gennemgået en ekstraordinær metamorfose fra lokal fusion til global referenceklub. Med et nyskabt træningsunivers, en ungtalentfuld trup og økonomisk tyngde fra QSI står PSG nu som Frankrigs mest vindende klub og én af de økonomisk stærkeste i verden. Udfordringen bliver at forvandle kortsigtet triumf til varig dynastisk status – men Parc des Princes’ evige ekko af ”Ici, c’est Paris” vidner om, at klubbens identitet er rodfæstet, uanset næste strategiske skridt.