Stade Rennais
Hjemmebane
Roazhon Park
111, route de Lorient, Rennes
Kapacitet: 31127
Overflade: Græs
Stade Rennais Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Stade Rennais i år.
Stade RennaisKommende Kampe
Runde 1
Stade Rennais
Runde 2
FC Lorient
Runde 3
Angers SCO
Runde 4
Stade Rennais
Runde 5
FC Nantes
Runde 6
Stade Rennais
Runde 7
Le Havre AC
Runde 8
Stade Rennais
Runde 9
Stade Rennais
Runde 10
Toulouse FC
Runde 11
Stade Rennais
Runde 12
Paris FC
Runde 13
Stade Rennais
Runde 14
FC Metz
Runde 15
Paris Saint-Germain
Runde 16
Stade Rennais
Runde 17
Lille OSC
Runde 18
Stade Rennais
Runde 19
Stade Rennais
Runde 20
AS Monaco
Runde 21
RC Lens
Runde 22
Stade Rennais
Runde 23
AJ Auxerre
Runde 24
Stade Rennais
Runde 25
OGC Nice
Runde 26
Stade Rennais
Runde 27
Stade Rennais
Runde 28
Brest
Runde 29
Stade Rennais
Runde 30
RC Strasbourg
Runde 31
Stade Rennais
Runde 32
Olympique Lyonnais
Runde 33
Stade Rennais
Runde 34
Olympique de Marseille
Stade Rennais Stillinger
Her kan du se Stade Rennaiss Ligue 1 stilling. Stade Rennais ligger lige nu på 16 plads i Ligue 1 stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
AJ Auxerre
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Angers SCO
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
AS Monaco
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
FC Lorient
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
FC Metz
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
FC Nantes
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Le Havre AC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Lille OSC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
OGC Nice
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Olympique Lyonnais
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Olympique de Marseille
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Paris FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
Paris Saint-Germain
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
RC Lens
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
Brest
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
Stade Rennais
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
RC Strasbourg
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
Toulouse FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Stade Rennais Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 33 spillere på Stade Rennaiss hold i 25/26, til både Ligue 1 og andre turneringer som Stade Rennais er med i:
Gauthier Gallon
Goalkeeper
Trøje #23
Brice Samba
Goalkeeper
Trøje #30
Doğan Alemdar
Goalkeeper
Trøje #38
Mathys Silistrie
Goalkeeper
Trøje #70
Lilian Brassier
Defender
Trøje #3
Christopher Wooh
Defender
Trøje #4
Mikayil Faye
Defender
Trøje #15
Aboubakar Nagida
Defender
Trøje #18
Rayan Bamba
Defender
Trøje #22
Anthony Rouault
Defender
Trøje #24
Warmed Omari
Defender
Trøje #27
Hans Hateboer
Defender
Trøje #33
Alidu Seidu
Defender
Trøje #36
Quentin Merlin
Midfielder
Trøje #3
Seko Fofana
Midfielder
Trøje #8
Ayanda Sishuba
Midfielder
Trøje #17
Jordan James
Midfielder
Trøje #17
Carlos Hinestroza
Midfielder
Trøje #20
Valentin Rongier
Midfielder
Trøje #21
Glen Kamara
Midfielder
Trøje #28
Baptiste Santamaría
Midfielder
Trøje #28
Fabian Rieder
Midfielder
Trøje #32
Djaoui Cissé
Midfielder
Trøje #38
Arnaud Kalimuendo
Attacker
Trøje #9
Ludovic Blas
Attacker
Trøje #10
Bertuğ Yıldırım
Attacker
Trøje #10
Mousa Tamari
Attacker
Trøje #11
Fabrice-Alan Anguilet
Attacker
Trøje #14
Kazeem Olaigbe
Attacker
Trøje #19
Wilson Samaké
Attacker
Trøje #20
Lucas Rosier
Attacker
Trøje #31
Ibrahim Salah
Attacker
Trøje #34
Mohamed Kader Meïté
Attacker
Trøje #39Stade Rennais Historie og Info
Stade Rennais Football Club – oftest blot kaldet Stade Rennais eller helt enkelt Rennes – er blandt de ældste og mest traditionsrige fodboldinstitutioner i Frankrig. Klubben, der tog sine første skridt den 10. marts 1901, har siden været en konstant faktor i fransk top- og næstbedste fodbold, og den bretonske hovedstadsklub har udviklet sig fra et lokalt atletik- og universitetsprojekt til en moderne professionel virksomhed, der i dag spiller sine hjemmekampe på Roazhon Park og er ejet af François Pinaults holdingselskab Artémis.
Rennes’ historie rummer både nationale triumfer, regionale rivaliseringer og lange perioder med økonomiske og sportslige udfordringer. Tre sejre i Coupe de France – 1965, 1971 og 2019 – to mesterskaber i den næstbedste række samt talrige europæiske eventyr står som fyrtårne i fortællingen om de rød-sorte. Samtidig er klubben vidt anerkendt for sit ungdomsarbejde, der siden årtusindskiftet har været blandt landets mest prisbelønnede, og som har sendt en række landsholdsprofiler ud på de største scener i europæisk fodbold.
I det følgende gives et samlet og detaljeret rids af Stade Rennais FC’s udvikling, struktur, identitet, faciliteter, meritter, rekorder, nøglepersoner og supporter-kultur – alt sammen baseret på dokumenterbare begivenheder frem til foråret 2025.
Historisk udvikling
De første skridt (1901-1914)
Klubben opstod, da fire tidligere studerende i Rennes – Peter, Ghis, Jamin og Duchesne – stiftede et atletikhold under navnet Stade rennais. Holdet spillede i lyseblå og marineblå striber og fik allerede to uger efter stiftelsen sin ilddåb med et 0-6-nederlag til rivalen Football Club rennais.
I april 1902 var Stade rennais medstifter af det bretonske udvalg under USFSA, og i maj 1904 fusionerede man med FC rennais. Den nye enhed antog navnet Stade Rennais Université Club (SRUC) og overtog rivalens røde og sorte farver. SRUC delte i de første år titlerne i Bretagne med US servannaise fra Saint-Malo, inden klubben i september 1912 flyttede til Parc des Sports du Moulin du Comte – dagens Roazhon Park.
Nationalt gennembrud (1914-1932)
Under Første Verdenskrig deltog Rennes i krigsturneringer og vandt i 1916 Coupe des Alliés – klubbens første nationale trofæ. I 1922 nåede SRUC sin første Coupe de France-finale, hvor Red Star blev for stærk, og i 1935 gentog scenariet sig mod Olympique de Marseille. Trods finalenederlagene havde klubben for alvor manifesteret sig uden for Bretagne.
Professionalisme og ustabile år (1932-1964)
Stade Rennais var blandt pionererne, da fransk fodbold indførte professionalisme i 1932. Walter Kaiser blev historiens første topscorer i Division 1, men sportslig succes udeblev, og i 1937 faldt klubben for første gang ud af landets bedste række. Efter krigens pause genoptog man Division 1 i 1945, og i sæsonen 1948-49 opnåede Rennes sin hidtil bedste ligaplacering som nummer fire.
Dobbelte Coupes de France og europæisk debut (1964-1972)
Udpegningen af Jean Prouff som cheftræner i 1964 markerede begyndelsen på klubbens første guldalder. En offensiv spillestil gav øjeblikkeligt resultat: fjerdeplads i ligaen og sejr i Coupe de France 1965 efter omkamp mod UA Sedan-Torcy. Seks år senere gentog Rennes triumfen ved at besejre Olympique Lyonnais 1-0, igen under Prouffs taktstok. Cup-sejrene gav adgang til Cup Winners’ Cup, hvor Dukla Prague dog standsede bretonerne i første runde i 1965.
Krise, op- og nedrykninger (1972-1998)
Den 23. maj 1972 løsrev fodboldafdelingen sig fra omnisport-strukturen og antog det nuværende navn Stade Rennais Football Club. Fremgangen ebbede dog ud: nedrykning i 1975, truende konkurs i 1978 og årtier i elevatoren mellem D1 og D2 fulgte. En kortvarig optur kom i 1983, da Pierre Garcias mandskab vandt Division 2, men stabilitet var fortsat en mangelvare.
Først i midten af 1990’erne kom der mere ro på, blandt andet takket være talentspillere som Sylvain Wiltord. Klubben overlevede dog kun med nød og næppe i Division 1 i 1998 – redningen kom via et sent mål af Kaba Diawara i sidste spillerunde.
Pinault-æraen (fra 1998)
Genopbygning og infrastruktur (1998-2003)
Efter den dramatiske redning overtog milliardæren François Pinault majoriteten via Artémis. Kommunen frasolgte gradvist sine aktier, mens Pinault finansierede en gennemgribende renovering af Stade de la Route de Lorient (senere Roazhon Park) og etableringen af træningsanlægget La Piverdière. Sportsligt gav den nye struktur en femteplads i 1999, men dyre sydamerikanske indkøb gav begrænset sportslig afkast.
Europæiske ambitioner og finale-mareridt (2003-2014)
László Bölönis tiltræden i 2003 betød et øget fokus på egen talentudvikling. Sammen med profiler som Petr Čech og Alexander Frei sikrede unge akademispillere en fjerdeplads i 2005 og flere stabile top-10-placeringer. I samme periode tabte klubben dog tre nationale finaler: Coupe de France 2009 og 2014 samt Coupe de la Ligue 2013.
Fra stagnation til pokaltriumf (2014-2021)
Mellem 2014 og 2018 var Rennes fanget i midterfeltet, men under den unge træner Julien Stéphan fik man i 2018-19 sæsonen et europæisk gennembrud med en ottendedelsfinale i Europa League. Kulminationen kom 27. april 2019, da Rennes besejrede Paris Saint-Germain i Coupe de France efter straffesparkskonkurrence – klubbens første pokal i 48 år. Sæsonen 2019-20 bragte en historisk tredjeplads i Ligue 1 og dermed kvalifikation til Champions League.
Genesio-årene og ny rekordjagt (2021-2023)
Bruno Genesio efterfulgte Julien Stéphan i marts 2021 og sikrede en plads i den nystiftede Europa Conference League. I 2021-22 sæsonen satte holdet klubrekorder for både point (68) og sejre (21) i ligaen og indløste endnu en europabillet. Sommeren 2022 bød på et transferoverskud med tilgange som Steve Mandanda og Amine Gouiri.
Omlægning, turbulens og aktuel situation (2023-2025)
Et ambitiøst sommermarked i 2023 med store køb og rekordsalget af Jérémy Doku for 60 mio. € blev fulgt af skuffende resultater. Bruno Genesio forlod posten i november, og Julien Stéphan vendte kortvarigt tilbage. Siden efteråret 2024 har klubben gennemgået flere trænerskift: Jorge Sampaoli blev ansat og fyret inden for få måneder, hvorefter Habib Beye overtog ansvaret 30. januar 2025 med det erklærede mål at sikre overlevelse i Ligue 1.
Identitet og kultur
Farver og trøjer
Siden fusionen i 1904 har rød og sort været faste bestanddele af spilletrøjerne. Klubbens historiker Claude Loire har peget på, at farverne symboliserer henholdsvis republiksk (rød) og katolsk (sort) identitet. Afvigelser har været sjældne, men i jubilæumssæsonen 2001 spillede holdet i sort med diagonale røde bånd, og til 120-årsfejringen lancerede Puma en overvejende sort trøje med gyldne detaljer.
Logo og symboler
Klubbens emblemer har gennem tiden vist forskellige varianter af Bretonlands hermelin-mønster. Siden 1970’erne har to hvide hermeliner omfavnet en fodbold på en rød-sort baggrund, og motivet pryder permanent spillerdragterne siden 1996.
Bretonsk bevidsthed
Stade Rennais præsenterer sig ofte som hele Bretagnes folkeklub. Bagadoù (bretonske sækkepibe-og trommekorps) optræder jævnligt på stadion, og før hver hjemmekamp spilles den bretonske hymne »Bro gozh ma zadoù«. Maskotten Erminig – en hvid hermelin – debuterede i 2011 og er et fast indslag i kampdage, ikke mindst når rivalen FC Nantes gæster Roazhon Park.
Universitære rødder
Det oprindelige navn Stade Rennais Université Club afspejlede den tætte relation til byens universitet. Igennem årtier kombinerede mange spillere sportslig karriere med studier, hvilket eksempler som Adolphe Touffait (jura) og Christian Gourcuff (matematik) vidner om.
Stadion og træningsfaciliteter
Roazhon Park – fra 1912 til i dag
Anlægget åbnede 15. september 1912 og har siden gennemgået renoveringer i 1950’erne, 1980’erne og 1999-2004. Den seneste ombygning, tegnet af Bruno Gaudin, gav et kapacitetstal på 31 127 (29 778 operationelt). Rekorden på 29 490 tilskuere blev sat 20. august 2005 mod Olympique Marseille.
| Årstal | Hovedombygning | Kapacitet efter ombygning |
|---|---|---|
| 1912 | Indvielse | ca. 3 000 |
| 1955 | Betontribuner | ca. 28 000 |
| 1987 | Nye overdækninger | ca. 33 000 (planlagt) |
| 2004 | Fuld renovering | 31 127 |
Efter 2024 har klubben undersøgt muligheden for et helt nyt stadion, men i marts 2025 valgte man i stedet at arbejde videre med en udvidelse af Roazhon Park til potentielt 42 000 pladser.
Centre d’entraînement Henri-Guérin
La Piverdière blev indviet i juni 2000 på otte hektar med fire baner, fitness- og behandlingsområder samt administrative kontorer. I 2007 flyttede klubbens ledelse dertil, og i februar 2025 åbnede et udvidet kompleks, Piv2, med nye baner, balneoterapi, kantine og fællesområder.
Center de formation
Siden grundlæggelsen i 1977-78 har Rennes’ akademi udviklet sig til et referencepunkt i fransk fodbold. Skelsættende var opførelsen af École Technique Privée Odorico i 1987 og en kraftig budgetforøgelse i 2002. Akademiet toppede Det Franske Fodboldforbunds rangliste seks år i træk (2006-2011) og igen i 2023. Blandt de mest profilerede produkter er Ousmane Dembélé, Eduardo Camavinga og Mathys Tel.
Organisation og økonomi
Jurisk struktur og ejerskab
Stade Rennais FC opererer som en société anonyme sportive professionnelle (SASP) med en aktiekapital på 60 739 456 €. Artémis er majoritetsaktionær, mens klubben ledes af en bestyrelse med Alban Gréget som formand og Arnaud Pouille som præsident-direktør (udnævnt 4. oktober 2024).
Sportslig ledelse (pr. maj 2025)
- Cheftræner: Habib Beye
- Assistenter: Abel Pimenta, Olivier Saragaglia, Sébastien Bichard
- Målmandstræner: Olivier Sorin
- Fysisk stab: Romaric Boch m.fl.
Økonomiske nøgletal
Budgettet godkendes årligt af DNCG; konkrete tal varierer fra sæson til sæson, men transfers har givet væsentlige indtægter. Rekordsalget af Jérémy Doku til Manchester City i august 2023 indbragte 60 mio. €, mens Amine Gouiri indtil videre er den dyreste indkøbte spiller (28 mio. € i 2022).
Sportslige meritter og rekorder
Palmarès
| Konkurrence | Bedste resultat | Årstal |
|---|---|---|
| Coupe de France | Vinder | 1965, 1971, 2019 |
| Coupe de France | Finalist | 1922, 1935, 2009, 2014 |
| Ligue 2 / Division 2 | Mester | 1955-56, 1982-83 |
| Trophée des Champions | Vinder | 1971 |
| Coupe de la Ligue | Finalist | 2013 |
| UEFA Intertoto Cup | Fælles vinder | 2008 |
| Coupe Gambardella (U19) | Vinder | 1973, 2003, 2008 |
Klubrekorder
- Flest kampe: Yves Boutet – 394 (1955-1967)
- Flest mål: Jean Grumellon – 154 (1947-56)
- Yngste spiller: Mathys Tel – 16 år 3 mdr. 18 dage (15. august 2021)
- Yngste målscorer: Eduardo Camavinga – 17 år 1 mdr. 5 dage (15. december 2019)
- Ældste målscorer: Patrice Rio – 37 år 5 mdr. 10 dage (25. januar 1986)
- Største ligasejr: 8-2 mod CA Paris (1933)
- Største nederlag: 1-9 mod Lille OSC (1951) og FC Nancy (1951)
- Rekord for sejre i træk (L1): 8 (2005-06)
- Langeste ubesejrede række (L1): 18 kampe (2008-09)
Individuelle hædersbevisninger
Klubben har fostret fire topscorere i den franske topdivision: Walter Kaiser (1933), Jean Grumellon (1950), Stéphane Guivarc’h (1997) og Alexander Frei (2005). Olivier Monterrubio blev ligaens bedste oplægger tre år i træk (2004-06), mens Petr Čech modtog France Football’s Étoile d’or som bedste målmand i 2003-04.
Personligheder
Præsidenter i nøglepunkter
- Ernest Folliard (1909-16, 1928-29) – medstifter af Ligaen i Vest.
- Isidore Odorico (1933-35) – central i indførelsen af professionalisme.
- Louis Girard (1954-69) – længst siddende (15 år) og arkitekt bag første cup-sejr.
- François Pinault / Artémis (fra 1998) – økonomisk redningsmand.
- Arnaud Pouille (fra 2024) – nuværende formand.
Trænere med største indflydelse
- Jean Prouff – 304 kampe, to Coupe de France-titler.
- François Pleyer – 266 kampe og fjerdeplads i 1949.
- László Bölöni – etablerede moderne talentstrategi (2003-06).
- Bruno Genesio – rekordpoint og seks europæiske kvalifikationer i træk.
”Århundredets hold” (udpeget 2001)
| Position | Spiller |
|---|---|
| Målmand | Pierrick Hiard |
| Forsvar | Alain Cosnard – Yves Boutet – Louis Cardiet – René Cédolin |
| Midtbane | Marcel Loncle – André Ascencio |
| Angreb | Daniel Rodighiero – Laurent Pokou – Jean Grumellon – Walter Kaiser |
Rennes-spillere i det franske A-landshold
Fra François Hugues’ debut i 1922 til Benoît Costils deltagelse ved EM 2016 har 27 Rennes-spillere til sammen opnået 89 landskampe, med Yann M’Vila som klubrekordholder (22 kampe under Rennes-opholdet).
Aktuel trup og struktur (2024-25)
Den præcise spillerliste ændrer sig i løbet af sæsonen på grund af transfer- og lejeaftaler; klubben offentliggør den opdaterede trup på sin hjemmeside. Nedenfor fremgår den tekniske ledelse:
| Stab | Navn |
|---|---|
| Cheftræner | Habib Beye |
| Chef-assistent | Abel Pimenta |
| Assistenttrænere | Olivier Saragaglia, Sébastien Bichard |
| Målmandstræner | Olivier Sorin |
| Fysisk stab | Romaric Boch m.fl. |
Supporterkultur og rivaliseringer
Organiserede grupper
- Roazhon Celtic Kop (RCK) – grundlagt 1987, kendt for tifos, bretonske symboler og anti-rasisme.
- Les Socios – stiftet 1992, bidrager økonomisk til akademiet.
- Allez Rennes – grundlagt 1962, ældste officielle fanklub.
- Section Roazhon Pariz – RCK-afdeling i hovedstaden.
Rivaliseringer
Den mest traditionsbundne duel er Derby Breton mod FC Nantes – en rivalisering, der trækker på både sportslige og kulturelle forskelle mellem Loire-Atlantique og Ille-et-Vilaine. EA Guingamp udgør en anden markant modstander, især efter cupfinalerne 2009 og 2014. Lokale dyster mod Stade Brestois og FC Lorient blusser op afhængigt af klubbernes placeringer i ligasystemet.
Tilskuertal
Efter renoveringen i 2004 har Rennes i gennemsnit ligget stabilt over 20 000 tilskuere pr. ligakamp. Rekordsnittet er 27 668 i sæsonen 2022-23.
Ungdoms- og kvindefodbold
Akademiets finansielle betydning
Siden 2016 har salget af akademiprodukter som Dembélé, Camavinga, Tel og Ugochukwu skabt indtægter på over 200 mio. €. Denne strategi balancerer sportslig ambition med økonomisk bæredygtighed.
Kvindesatsningen
I maj 2021 etablerede klubben sine første pigehold (U8). To år senere fulgte U15, U18 og et seniorhold, som rykkede op fra distrikts- til regionalt niveau på to sæsoner og fra 2025-26 skal spille i Régional 1 – den øverste bretonske række.
Afsluttende perspektiv
Stade Rennais FC befinder sig i et skæringspunkt mellem stolte traditioner og nutidens professionelle fodbolds krav om økonomisk styring, talentudvikling og international synlighed. Klubben har vist en markant evne til at rejse sig efter kriser og skabe sportslige gennembrud – senest eksemplificeret ved Coupe de France-triumfen i 2019 og den første Champions League-deltagelse i 2020. De næste skridt afhænger af, om den nuværende ledelse – sportsligt såvel som forretningsmæssigt – formår at omsætte akademiets guldkorn, Roazhon Parks potentiale og Bretagnes stærke fodboldkultur til varig succes på både nationalt og europæisk plan.
Referencer og yderligere læsning
En omfattende litteratur om klubben findes i værker af bl.a. Claude Loire, Georges Cadiou og Benjamin Keltz, mens klubbens officielle kanaler rummer løbende opdateringer om aktuelle spillere, resultater og strukturelle initiativer.