Wesley Saïd

Wesley Saïd er en fransk professionel fodboldspiller, født 19. april 1995 i Noisy-le-Grand øst for Paris, der trods sin relativt beskedne statur har gjort sig bemærket for en kombination af accelerationsstyrke, teknisk finesse og en flere gange dokumenteret evne til at indgå disciplineret i holdets presspil. Han er opvokset i en familie med rødder på både Réunion, Komorerne og Mauritius, og han blev som helt ung set som et af de mest interessante angrebstalenter i fransk fodbold. I dag optræder han som angriber – ofte benyttet både centralt og på kanten – for RC Lens i Ligue 1, hvor han siden sommeren 2021 har fået ry for at være en særdeles pålidelig ”joker”, inden han i efteråret 2022 og igen i 2024 har spillet sig til en mere fast startplads.

Barndom og ungdomsår

Saïd begyndte at sparke til en bold allerede som treårig sammen med sin far, og han fik sin første officielle licens i 2001 hos Noisy-le-Grand FC, hvor han tilbragte tre formative år. I en alder af blot otte år deltog han i en talentdag i Stade Rennais-regi, men familien blev i første omgang boende i Île-de-France, og han fortsatte derfor hos ES Villiers-sur-Marne frem til november 2006. Da familien året efter flyttede til Rennes, blev han en integreret del af klubbens berømte akademi, hvor han hurtigt blev rykket op i årgange over sin egen på grund af et tydeligt potentiale.

I ungdomsårene vandt han både Montaigu-turneringen i 2010 og Trophée des centres de formation de Ploufragan i 2012; ved begge lejligheder scorede han i finalen og blev i det sidste tilfælde kåret som turneringens største håb. Direktøren for Rennes’ akademi, Patrick Rampillon, udtalte allerede i 2010, at han burde fyres, hvis ikke Saïd en dag blev professionel – et udsagn, der illustrerede de meget store forventninger, som alle i det bretonske miljø dengang havde til den unge offensivspiller.

Karriere som professionel

Stade rennais FC

Saïd trænede med Rennes’ førstehold flere gange i sæsonen 2012-2013, og i januar 2013 underskrev han efter længere forhandlinger sin første treårige fuldtidskontrakt. Debuten i Ligue 1 fandt sted den 31. august 2013 mod Lille, hvor den nye cheftræner Philippe Montanier gav ham en plads i startopstillingen. I sin første halve sæson nåede han seks ligakampe og i alt ni officielle optrædener, men januarforstærkninger til offensiven skubbede ham efter nytår længere tilbage i køen. Han afsluttede sæsonen med reserverne i CFA2, hvor han bidrog med fem scoringer på elleve kampe. Året efter viste han format i Coupe Gambardella, da han med et hattrick eliminerede Paris Saint-Germain i 1/16-finalen.

Låneophold i Stade Lavallois og Dijon FCO

For at accelerere sin udvikling indvilligede Rennes i at leje ham ud til Ligue 2-klubben Stade Lavallois pr. 1. september 2014. Her debuterede han knap to uger senere og sikrede sig fra november en fast plads i startelleveren; han nettede første gang som professionel mod La Berrichonne de Châteauroux. Avisen Ouest-France konkluderede efter sæsonen, at han var en ”lille perle”, som med fart og teknik havde været en vigtig brik for Laval, selv om hans niveau svingede.

Efter én enkelt ligakamp for Rennes i august 2015 blev han igen udlejet – denne gang til Dijon FCO, stadig i den næstbedste række.

Permanente år i Dijon FCO

Sommeren 2017 skrev Saïd en fireårig kontrakt, der gjorde opholdet i Dijon permanent. Overgangssummen lød på 1,5 mio. euro med mulighed for yderligere bonusser samt en videresalgsklausul på 20 %. Under Olivier Dall’Oglio fik han sin statistisk bedste sæson med ni mål og tre assists i 29 ligakampe. Den efterfølgende sæson var sværere, og efter trænerskiftet til Antoine Kombouaré genfandt han først sent sin plads. Da klubben reddede sig i kvalifikationskampene mod RC Lens i 2019, udtrykte han et ønske om at forlade Bourgogne – et ønske, han underbyggede ved at strejke under sommerforberedelserne.

Toulouse FC

Den 3. august 2019 skiftede Saïd til Toulouse FC på en fireårig aftale, hvor købsprisen med diverse bonusser kunne nå op på otte millioner euro – den højeste i klubbens historie. Træner Alain Casanova fremhævede ham straks som en potentiel ti-mål/ti-assist-spiller. Virkeligheden blev dog vanskeligere: på grund af ustabil form, manglende resultater og en coronakort sæson stoppede han på 23 kampe med to mål og en enkelt målgivende aflevering, mens Toulouse rykkede ud. Sommeren 2020 pådrog han sig en korsbåndsskade, der holdt ham ude helt til marts 2021, og han nåede kun én halvleg i Coupe de France, inden klubben ved sæsonens slutning lod ham gå, stadig med et stempel som en af de dyreste fejlinvesteringer i TFC’s nyere historie.

RC Lens

Efter kontraktophævelsen åbnede RC Lens døren, og 22. juni 2021 satte han sin signatur på en fireårig aftale, senere forlænget til 2026. I den første periode var han primært indskifter og accepterede rollen som ”jokeren”, der kunne afgøre kampe fra bænken. Fra efteråret 2022 blev han dog oftere foretrukket fra start, og ved slutningen af sæsonen 2022-2023 var han del af det Lens-hold, der sluttede som vice-mestre i Ligue 1.

Som backup for først Loïs Openda og siden Elye Wahi leverede Saïd solide præstationer, om end skader medførte flere afbrydelser. Han fik sin europæiske debut i Champions League-gruppespillet 2023-2024. Da Wahi forlod klubben i sommeren 2024, og Will Still erstattede Franck Haise på trænerposten, blev Saïd indlemmet som fast spydspids. Han kvitterede straks med scoring i ligaåbningen mod Angers og fulgte op mod Panathinaikos i Conference League-kvalifikationen, noget der udløste ros i både nationale og lokale medier. Den 11. april 2025 opnåede han sin kamp nummer 100 for Lens – en milepæl markeret mod Stade de Reims, selv om kampen endte med et 0-2-nederlag til ”Les Sang et Or”.

Landsholdskarriere

Som et af de mest lovende navne i sin årgang blev Saïd udtaget til Frankrigs U-landshold på alle niveauer fra U16 til U21. Allerede i U16-regi dannede han en målfarlig duo med den daværende PSG-angriber Hervin Ongenda og scorede ni gange i blot elleve landskampe. Siden fulgte deltagelse ved U17-EM i 2012 og senere kvalifikationen til U19-EM, hvor de franske drenge dog begge gange røg ud i gruppespillet. Han har ikke fået officiel debut på A-landsholdet.

Spillestil

Flere trænere og analytikere har peget på Saïds evne til at eliminere direkte modstandere én-mod-én, hans acceleration på de første meter og en generelt veludviklet teknik. Laurent Huard, der trænede ham i Stade Rennais’ U-hold, fremhævede netop ”evnen til at drible forbi sin mand”, mens Saïd selv beskriver hastighed og boldkontrol som sine kernekompetencer. Fodboldkommentatoren Walid Acherchour har især noteret hans rolle i presspillet og kaldt ham ”en af de mest intelligente angribere i Ligue 1 med hensyn til bevægelsesmønstre og timing”.

Meritter

• Vice-fransk mester 2023 med RC Lens.

Udvalgte nøgletal

Statistikkerne for Saïds seniorkarriere – inklusive låneophold – viser, at han ved udgangen af sæsonen 2024-2025 havde rundet 100 kampe for Lens, ligesom han tidligere registrerede 23 officielle optrædener for Toulouse i sin tid i Sydfrankrig. I Dijon-perioden nåede han i sin bedste Ligue 1-sæson ni scoringer og tre assists, mens han i Stade Lavallois markerede sig med vigtige mål i Ligue 2. En komplet, opdateret kamp-for-kamp-statistik kan konsulteres via blandt andet Ligue 1’s og det franske fodboldforbunds officielle databaser.

Wesley Saïd står dermed som et eksempel på en spiller, der har måtte gennemleve både høje forventninger, alvorlige skadesperioder og skiftende roller, men som med vedholdenhed har formået at genopfinde sig selv og fastholde en plads i den franske topfodbold.