Wilfried Singo

Wilfried Stephane Singo er en ivoriansk professionel fodboldspiller, født 25. december 2000 i byen Ouragahio i Elfenbenskysten. Han er højrebenet forsvarsspiller med speciale på højre kant, hvor han kan veksle mellem rollen som klassisk back, mere offensiv wing-back eller bred midtbanespiller, alt efter hvilket system hans træner vælger. Siden august 2023 har han repræsenteret AS Monaco i Ligue 1, og på landsholdsplan har han siden juni 2021 været en del af Elfenbenskystens A-landshold, som han var med til at føre til sejr i Africa Cup of Nations 2023 (turneringen blev afviklet i januar–februar 2024). Hans karriereforløb, som allerede tæller europæisk klubfodbold, deltagelse ved OL i Tokyo og adskillige seniorkampe for “Les Éléphants”, vidner om en spiller med markant fysisk styrke, høj topfart og en bemærkelsesværdig evne til at tilpasse sig nye taktiske krav.

Tidlige år og ungdomstid

Singo voksede op i det vestlige Elfenbenskysten og tog sine første fodboldskridt i den lokale klub AS Denguélé, der er kendt for at være talentudviklingsmiljø for en række ivorianske spillere. I ungdomssystemet blev han først anvendt som midtstopper, hvilket gav ham et solidt fundament i positionsspil, markeringsdisciplin og duelstyrke. Netop disse forsvarsmæssige dyder skulle senere lette hans omstilling til en mere kantorienteret rolle, da hans atletiske kapacitet – især kombinationen af hurtighed og rå power – kom endnu bedre til sin ret på ydersiden af banen.

Klubkarriere

Udviklingsårene i Torino

I januar 2019 indgik Singo en aftale med Torino FC, som placerede ham i klubbens Primavera-trup under cheftræner Federico Coppitelli. Det var her, han permanent blev skubbet ud på højre back, da den italienske ungdomstræner så et potentiale i hans evne til både at fylde længder af banen og lukke ned defensivt. Skiftet til kanten åbnede muligheden for at udnytte hans acceleration i overlap og hans timing i luftspillet ved indlægssituationer.

Den 1. august 2019 fik han sin officielle debut for Torinos førstehold under Walter Mazzarri i Europa League-kvalifikationen mod ungarske Debrecen; Torino vandt 4-1 på udebane, og Singo fik dermed sine første minutter i international klubkonkurrence. Serie A-debuten fulgte 27. juni 2020 mod Cagliari, hvor Torino tabte 4-2 i en kamp, der markerede genoptagelsen af sæsonen efter coronapausen. I næstsidste spillerunde samme sommer startede han for første gang inde – og kvitterede ved at score sit første seniorscoring i hjemmekampen mod Roma.

Over de følgende sæsoner etablerede han sig som fast mand i Piemonte-klubben. Da Monaco i august 2023 kom med et bud, var hans Torino-statistik oppe på 109 kampe med 7 mål og 10 målgivende afleveringer – bemærkelsesværdige tal for en spiller, der på papiret primært har defensive opgaver.

Skiftet til AS Monaco

Den 17. august 2023 blev handlen mellem Torino og AS Monaco officiel. Ifølge italienske medier lød transferbeløbet på cirka 10 millioner euro, og kontrakten binder Singo til Fyrstendømmets klub frem til sommeren 2028. Allerede i sin første sæson i Ligue 1 viste han sig som et vigtigt våben for monegaskernes høje pres og transitionsspil, ikke mindst takket være sin løbekapacitet over både korte og lange distancer.

Den 22. oktober 2024 noterede han sig for både sit første Champions League-mål og første CL-assist, da Monaco vandt hele 5-1 over Røde Stjerne Beograd, en kamp der cementerede hans status som international profil.

Landsholdskarriere

Singo bar første gang landsholdstrøjen som U20-spiller i kvalifikationskampene til Africa U-20 Cup of Nations 2019. Hans præstationer på højt niveau i klubbold blev fulgt tæt af landsholdsstaben, og den 20. maj 2021 fik han sin første udtagelse til A-landsholdet. Femten dage senere – 5. juni 2021 – debuterede han i en venskabskamp mod Burkina Faso, der endte 2-1 til Elfenbenskysten.

Sommeren 2021 gav ham yderligere international erfaring; han blev 2. juli udtaget til OL-truppen, som tog turen til Tokyo. Her spillede han fuld tid i alle tre gruppekampe, inklusive uafgjorte opgør mod både Brasilien og Tyskland, og var også på banen i den dramatiske kvartfinale mod Spanien, der blev tabt 5-2 efter forlænget spilletid.

Efter faste ophold i A-landsholdets trupper blev han i december 2023 inkluderet i kandidatfeltet til Africa Cup of Nations 2023. Turneringen – skubbet til starten af 2024 på grund af kalenderjusteringer – endte med ivoriansk guldfest på hjemmebane, og Singo kunne således kalde sig afrikansk mester ved blot 23 års alder.

Spillestil og kvaliteter

Som spiller er Wilfried Singo først og fremmest kendetegnet ved sin kombination af eksplosiv hurtighed og fysisk styrke, egenskaber der giver ham et naturligt overtag i én-mod-én-situationer både offensivt og defensivt. Han er en dynamisk profil, der gerne tager initiativ i det fremadrettede spil, hvor han med kraftfulde dybdeløb og gode indlæg søger at skabe ubalance. Samtidig har han bevaret de centrale forsvarsværdier fra ungdomsårene som midtstopper; positioneringsevnen og evnen til at læse modstanderens næste træk gør, at han ofte kan bryde angrebsforsøg tidligt eller vinde dueller i feltet.

Hans individuelle teknik beskrives som solid, og særligt hans timing i hovedspillet kombineret med hans højde gør ham til en farlig afslutter ved dødbolde. Det underbygges af hans målstatistik, der er usædvanlig pæn for en back. På det taktiske plan har han vist sig lydhør over for forskellige træneres krav, hvilket har gjort det relativt smertefrit at skifte mellem fire- og femmandsbagkæder.

Statistik i hovedtræk

Torino FC: 109 førsteholdskampe, 7 mål og 10 assists (perioden august 2019 – august 2023).

AS Monaco: Debut i august 2023, første Champions League-mål og assist 22. oktober 2024 mod Røde Stjerne Beograd.

Ivoriansk A-landshold: Debut 5. juni 2021, deltager i OL 2021 og vinder af Africa Cup of Nations 2023.

Meritter og udmærkelser

• Africa Cup of Nations: Vinder 2023 (afviklet 2024) med Elfenbenskysten.
• The Athletic – Ligue 1 Team of the Season: Udtaget for sæsonen 2023-24.

Som en ung spiller, der allerede har oplevet både europæisk klubfodbold, olympiske lege og triumf på kontinentalt landsholdsplan, har Wilfried Singo markeret sig som en af Elfenbenskystens mest spændende eksportvarer i den nuværende generation. Hans fortsatte udvikling i Monaco og på det ivorianske landshold vil blive fulgt med stor interesse af fans og fagfolk, der ser ham som et symbol på den moderne tovejsspiller – en forsvarer, der i lige så høj grad kan være med til at afgøre kampe i den anden ende af banen.