Angoulême Charente FC
Grundlagt: 1920
Liga: National 2 - Group A
Placering: #6
Hjemmebane
Stade Lebon
1, rue des Grandes Pièces, Angoulême
Kapacitet: 6500
Overflade: Græs
Angoulême Charente FC Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Angoulême Charente FC i år.
Angoulême Charente FCFærdigspillede Kampe
Runde 30
Angoulême Charente FC
Runde 29
AS Saint-Priest
Runde 28
Angoulême Charente FC
Runde 27
Jura Sud Foot
Runde 26
Angoulême Charente FC
Runde 25
US Rumilly Vallières
Runde 24
Angoulême Charente FC
Runde 23
AS Cannes
Runde 22
Angoulême Charente FC
Runde 21
Bergerac Périgord FC
Runde 20
Angoulême Charente FC
Runde 19
MDA Chasselay
Runde 18
Angoulême Charente FC
Runde 17
Angoulême Charente FC
Runde 16
Hyères FC
Runde 15
Angoulême Charente FC
Runde 14
Marignane Gignac Côte Bleue FC
Runde 13
Angoulême Charente FC
Runde 12
Le Puy Foot 43 Auvergne
Runde 11
Angoulême Charente FC
Runde 10
Andrézieux-Bouthéon FC
Runde 9
Angoulême Charente FC
Runde 8
SC Toulon
Runde 7
Angoulême Charente FC
Runde 6
FC Istres
Runde 5
Angoulême Charente FC
Runde 4
Étoile Fréjus Saint-Raphaël
Runde 3
FC Grasse
Runde 2
Angoulême Charente FC
Runde 1
Anglet Genêts FC
Angoulême Charente FC Stillinger
Her kan du se Angoulême Charente FCs National 2 - Group A stilling. Angoulême Charente FC ligger lige nu på 6 plads i National 2 - Group A stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Le Puy Foot 43 Auvergne
|
30 | 17 | 8 | 5 | 48 | 17 | 31 | 59 |
|
| 2 |
AS Cannes
|
30 | 15 | 10 | 5 | 57 | 30 | 27 | 55 |
|
| 3 |
SC Toulon
▲
|
30 | 13 | 9 | 8 | 44 | 35 | 9 | 48 |
|
| 4 |
FC Grasse
▲
|
30 | 11 | 12 | 7 | 40 | 29 | 11 | 45 |
|
| 5 |
Hyères FC
▼
|
30 | 11 | 12 | 7 | 34 | 25 | 9 | 45 |
|
| 6 |
Angoulême Charente FC
|
30 | 10 | 13 | 7 | 28 | 28 | 0 | 43 |
|
| 7 |
AS Saint-Priest
|
30 | 11 | 9 | 10 | 32 | 33 | -1 | 42 |
|
| 8 |
Étoile Fréjus Saint-Raphaël
▲
|
30 | 9 | 12 | 9 | 33 | 36 | -3 | 38 |
|
| 9 |
FC Istres
▲
|
30 | 11 | 5 | 14 | 40 | 48 | -8 | 38 |
|
| 10 |
US Rumilly Vallières
|
30 | 8 | 13 | 9 | 35 | 35 | 0 | 37 |
|
| 11 |
Andrézieux-Bouthéon FC
▼
|
30 | 9 | 10 | 11 | 36 | 29 | 7 | 37 |
|
| 12 |
Marignane Gignac Côte Bleue FC
▼
|
30 | 9 | 8 | 13 | 29 | 43 | -14 | 35 |
|
| 13 |
Bergerac Périgord FC
|
30 | 9 | 7 | 14 | 34 | 49 | -15 | 34 |
|
| 14 |
MDA Chasselay
▲
|
29 | 10 | 6 | 13 | 33 | 53 | -20 | 32 |
|
| 15 |
Jura Sud Foot
▼
|
30 | 5 | 14 | 11 | 28 | 36 | -8 | 29 |
|
| 16 |
Anglet Genêts FC
|
30 | 4 | 8 | 18 | 25 | 50 | -25 | 20 |
|
Angoulême Charente FC Spillere sæsonen 24/25
Her er alle 24 spillere på Angoulême Charente FCs hold i 24/25, til både National 2 - Group A og andre turneringer som Angoulême Charente FC er med i:
Alexis Mignonneaud
Goalkeeper
Trøje #0
Patrick Nawe
Goalkeeper
Trøje #0
Théo Chauvier
Defender
Trøje #0
Paul Bentayou
Defender
Trøje #0
Jason Willock
Defender
Trøje #0
A. Hamon
Defender
Trøje #0
Anthony Soubervie
Defender
Trøje #0
Kevin Peyrat
Defender
Trøje #0
Lucas Llort
Defender
Trøje #0
M. Hamdi
Defender
Trøje #5
I. Diaby
Midfielder
Trøje #0
Étienne Desroches
Midfielder
Trøje #0
Mahamadou Diarra
Midfielder
Trøje #0
Benjamin Barcq
Midfielder
Trøje #0
Paul Venot
Midfielder
Trøje #0
Victor Elissalt
Midfielder
Trøje #6
M. Sacko
Attacker
Trøje #0
Daouda Gueye
Attacker
Trøje #0
Julien Inisan
Attacker
Trøje #0
Lucas Biliok
Attacker
Trøje #0
Hamilton Beltran
Attacker
Trøje #2
A. Castera
Attacker
Trøje #9
Benoît Bisson
Attacker
Trøje #10
Axel Tressens
Attacker
Trøje #11Angoulême Charente FC Historie og Info
Angoulême Charente Football Club – i daglig tale blot Angoulême – tilhører den relativt sjældne gruppe af franske provinshold, som på et afgørende tidspunkt i 1960’erne og 1970’erne brød det nationale hierarki, fik smagt livet i den bedste række og – måske endnu mere bemærkelsesværdigt – bevarede tilstrækkelig vitalitet til igen og igen at genopfinde sig selv, når den sportslige eller økonomiske modvind tog til. Klubben, der blev født som SC Angoulême i 1920, har siden været genstand for gentagne navneændringer, korte professionelle perioder, lange amatørfaser, dramatiske cup-eventyr og flere runder med administrativ nedrykning. Alt sammen har skabt et fodboldmæssigt identitetskort, som i dag vækker respekt langt ud over charentais-regionen.
Angoulêmes allerstørste bedrift er uden tvivl debutsæsonen i Division 1 1969-70, hvor et på papiret beskedent hold endte på en sensationel fjerdeplads og dermed kvalificerede sig til den legendariske – og nu hedengangne – Inter-Cities Fairs Cup. Kombinerer man denne korte flirt med europæisk fodbold med hele fire semifinaler i Coupe de France (1947, 1967, 1968 og 1979), får man et indtryk af en klub, der ved flere lejligheder har overskredet de forventede begrænsninger. Hver fremgang er dog fulgt af en næsten skæbnesvanger tilbagegang: professionel status tabt i 1948, genrejst i 1965, mistet igen i 1984, tvangsnedrykning i 2005 – og alligevel rejste holdet sig til niveau N2 i 2019.
I dag har Angoulême Charente FC sit administrative hovedsæde i Soyaux, en forstad til Angoulême, og spiller fortsat sine hjemmekampe på det historietunge Stade Camille-Lebon – et anlæg, der blev taget i brug i 1932 og officielt indviet i 1935 – mens større pokalopgør lejlighedsvis flyttes til det nærliggende rugby-stadion Chanzy for at imødekomme det øgede tilskuertal. Klubben befinder sig aktuelt i Championnat National 2 (fjerde bedste niveau), men bærer en kulturarv, der strækker sig helt tilbage til mellemkrigstiden, og som rummer både regionale mesterskaber, nationale meritter og legendariske cup-øjeblikke.
Historisk overblik
Stiftelse og pionerår (1920-1933)
Angoulêmes fodboldrødder blev lagt den 7. maj 1920, da Sports Club Angoulême (SC Angoulême) etablerede en fodboldsektion. I løbet af første halvdel af 1920’erne blev holdet hurtigt en magtfaktor i den dengang nyligt organiserede Ligue Centre-Ouest, hvor det charentaiske talent for alvor blev synligt med back-to-back mesterskaber i Division d’Honneur 1923 og 1924.
I juli 1925 besluttede initiativtagerne Lebon, Allory og Castillon at udvide det regionale udsyn og omdøbte klubben til Association Sportive des Charentes (ASC). Navneændringen blev et symbol på ambitionen om at repræsentere hele departementet Charente snarere end blot selve byen Angoulême. ASC-holdet fandt hjemsted på den ofte oversvømmede prairie de Bourgine, men allerede i 1932 rykkede man ind på Stade Guillon – senere kendt som Stade Camille-Lebon – og i 1935 stod en trætribune klar, hvilket placerede infrastrukturen i front blandt vestfranske amatørklubber.
De første regionale triumfer (1934-1939)
Under præsident Lebons ledelse høstede ASC i perioden 1934-1939 hele fem regionale mesterskaber (1934, 1935, 1937, 1938, 1939) samt tre Coupe du Centre-Ouest-titler (1936, 1937, 1938). Særligt serien af cup-sejre manifesterede klubbens ry som turneringsspecialist – et ry, som senere skulle kulminere på nationalt niveau gennem de sensationelle Coupe de France-løb.
Professionalisme, krig og første cup-mirakel (1945-1948)
Krigen satte midlertidigt bremsen i udviklingen, men allerede i 1945, netop som den franske fodboldverden genstartede, tog ASC det dristige skridt at adoptere professionel status. Én af tidens markante skikkelser, Angelo Grizzetti, førte an som spillende kaptajn. Trods kun tre sæsoner i Division 2 nåede holdet helt til semifinalen i Coupe de France 1946-47. Her fjernede charentaiserne først storklubberne Red Star og Stade de Reims, inden drømmen brast med et 0-6-nederlag til RC Strasbourg.
I 1947 skiftede klubben navn til Association Sportive d’Angoulême (AS Angoulême) – en betegnelse, der siden blev synonym med dens gyldne epoke. Men lige så hurtigt som professionaliseringen var blevet indført, blev den trukket tilbage i 1948. Klubben vendte tilbage til amatørstatus, og en lang omstillingsfase fulgte.
Genrejsningen under Angelo Grizzetti (1965-1968)
Efter næsten to årtier i amatørsfæren vendte AS Angoulême i 1965 tilbage til det professionelle selskab, atter med Angelo Grizzetti – nu som træner – ved roret. Klubben var dengang placeret i Division 2, men det var især Coupe de France, der satte Angoulême på landkortet i denne fase. To år i træk, 1967 og 1968, gik holdet til semifinalerne, begge gange som underdogs.
I 1967 udspillede sig et af fransk pokalhistories mest dramatiske kapitler: efter tre uafgjorte kampe mod Olympique Lyonnais måtte udfaldet af semifinalen afgøres på datidens tilfældige metode – en møntkastning. Kaptajn Goujon valgte ”pile” – mønten landede på ”face”, og lyonnaiserne gik videre. Finalen blev spillet i Paris foran et publikum, der betagende skandere-de navnet Angoulême trods klubben ikke deltog. Året efter måtte charentaiserne, via en omkamp, bøje sig 1-2 for et stærkt AS Saint-Étienne-mandskab.
Oprykningen til Division 1 og det europæiske eventyr (1968-1972)
Sæsonen 1968-69 skrev sig ind i lokale sportsannaler: Angoulême sluttede på andenpladsen i Division 2, i høj grad hjulpet af den målfarlige angrebsprofil Gérard Grizzetti (55 mål på 40 kampe – en Division 2-rekord, der stadig står). I opryknings-barragen mod AS Monaco trak Angoulême det længste strå (1-2, 0-1, 2-0) og sikrede dermed klubben debut i den fineste franske række.
Debutsæsonen 1969-70 overgik enhver forventning: Et bevægeligt, opportunistisk hold endte som nummer 4 og kvalificerede sig dermed til Inter-Cities Fairs Cup 1970-71. Modstanderen i første runde blev portugisiske Vitória SC (Guimarães). Angoulême tabte 0-3 i Portugal, men sejrede 3-1 hjemme på Stade Camille-Lebon; samlet nederlag og exit til trods gav de to kampe klubben sit hidtil eneste møde med kontinentalt fodbold.
Trods den succesfulde første sæson forblev ressourcerne beskedne, og bundstriden lurede. I 1970-71 endte Angoulême nummer 16 – blot ét point over stregen. Året efter, 1971-72, sluttede klubben sidst og rykkede ned i Division 2, hvor den blev hængende i tolv sammenhængende sæsoner.
Stabilitet i Division 2 og fjerde pokalsemifinale (1972-1984)
Mellem 1972 og 1984 formåede Angoulême generelt at etablere sig i den øvre halvdel af Division 2, men uden reelle oprykningsambitioner. Højdepunktet kom i 1979 med endnu en Coupe de France-semifinale – den fjerde i klubbens historie – hvilket cementerede ryet som turneringsspecialist. Bag kulissen var økonomien dog presset, og efter sæsonen 1983-84 mistede Angoulême både professionel status og pladsen i Division 2; klubben måtte tage hul på en ny tilværelse i Division 3.
Nedtur, omstruktureringer og ny identitet (1984-2005)
Det følgende tiår bød på gradvis sportslig nedtur med længerevarende ophold i de lavere nationale rækker (National 1/National). Særligt perioden omkring navneændringen til AS Angoulême Charente 92 (1992) illustrerede ønsket om modernisering, men økonomiske skyer samlede sig. Sommeren 1999 faldt hammeren: nedrykning fra National 1 til Championnat de France Amateur (CFA).
Den mest dramatiske administrative beslutning indtraf imidlertid i 2005. Den franske finanskontrolinstans DNCG konstaterede ubalancer i regnskaberne og tvangsnedrykkede klubben til Division d’Honneur – det regionale turneringsniveau. Samtidig skiftede klubben navn til Angoulême Charente Football Club (ACFC), hvilket markerede en ny begyndelse efter 41 på hinanden følgende sæsoner på landsplan.
Vejen tilbage til det halve nationale selskab (2007-2019)
Satsningen gav gradvist resultat. ACFC rykkede op i CFA 2 i 2007-08, men måtte samme sæson en tur ned igen. Klubben fandt dog stabilitet og sikrede i 2012-13 endnu en oprykning til CFA 2. Den afgørende milepæl kom seks år senere: Sæsonen 2018-19 i National 3 (gruppe Nouvelle-Aquitaine) blev historisk med 61 point og en komfortabel førsteplads – hele 14 point foran nearest rival US Lège-Cap-Ferret. Dermed var Angoulême tilbage i det omdøbte National 2 (tidligere CFA) fra sommeren 2019.
National 2 og nyere cup-oplevelser (2019-2023)
2019-20-sæsonen blev afbrudt af COVID-19-pandemien, men ACFC nåede at sikre en solid ottendeplads foran FC Nantes’ reservehold. Klubbens sportslige struktur blev samtidig vendt på hovedet med 12 afgange og 13 ankomster i sommeren 2020 – et vidnesbyrd om ambitioner om at bide sig endnu bedre fast i N2-hierarkiet.
På cupsiden fortsatte traditionen for store aftener: 18. januar 2020 tog Angoulême imod Ligue 1-holdet RC Strasbourg Alsace i 1/16-finalen i Coupe de France. Kampen blev flyttet fra Stade Camille-Lebon til det større Stade Chanzy for at rumme det øgede publikumspres. I december 2023 – nærmere bestemt 9. december – stod klubben igen i rampelyset med et opgør mod FC Girondins de Bordeaux i ottende runde af Coupe de France. 3 965 tilskuere var på plads, da de tidligere mestre fra Bordeaux sejrede 1-0.
Identitet og kultur
Klubnavne gennem tiden
| Periode | Officielt navn |
|---|---|
| 1920-1925 | Sporting Club Angoulême (SC Angoulême) |
| 1925-1948 | Association Sportive des Charentes (ASC) |
| 1948-1992 | Association Sportive d’Angoulême (AS Angoulême) |
| 1992-2005 | AS Angoulême Charente 92 (ASAC 92) |
| 2005- | Angoulême Charente Football Club (ACFC) |
Farver og spilledragt
Da klubben bevægede sig rundt i Division 1 i begyndelsen af 1970’erne, bar Angoulême karakteristisk kongeblå trøjer kombineret med hvide shorts og strømper, der vekslede mellem hvide og blå/hvide varianter. Farvekombinationen er fortsat et væsentligt identitetsmærke og ses, i varierende design, i nutidens National 2-uniformer.
Logo-udvikling
Angoulême har anvendt flere logoer, som alle på forskellig måde har fremhævet det lokale Valois-symbol, initialerne (ASA, ASAC92, ACFC) og farven blå. Selve udformningen har varieret fra skjold-lignende former til mere runde emblemer, men alle versioner har været bundet op på byens navn og departements-identiteten Charente.
Hjemmebaner
Fra prairie de Bourgine til Stade Camille-Lebon
Klubben begyndte på den åbne, ofte oversvømmede græsmark prairie de Bourgine. Behovet for en mere holdbar bane førte i 1932 til flytningen til Stade Guillon. I 1935 blev tribuner af træ rejst, og dermed fik stadionet status af fuldgyldigt fodboldanlæg. Senere blev navnet ændret til Stade Camille-Lebon til ære for tidligere leder Lebon, som var central i klubbens tidlige vækst.
Stade Chanzy som alternativ ved store begivenheder
Angoulême råder ikke over et stadion med kapacitet i niveauerne for Ligue 1- eller Coupe-de-France-slutspil. Derfor flyttes særligt publikums-tunge opgør til rugbyklubben SC Angoulêmes Stade Chanzy. Eksempler herpå er Strasbourg-opgøret i 2020 og andre historiske cup-kampe, hvor efterspørgslen overstiger rammerne på Camille-Lebon.
Organisation og ledelse
Præsidenter
- Patrick Triaud – fungerede som præsident i en fase, hvor klubben konsoliderede sin drift i National 2.
- Robert Diacono – stod i spidsen i en periode præget af genopbygning og fokus på økonomisk stabilitet.
Da de tilgængelige kilder ikke udstikker præcise datoer for hver præsidents embedsperiode, bør ovenstående ses som eksempler på markante figurer snarere end som en udtømmende liste.
Trænerprofil: Angelo Grizzetti
Få personer har præget Angoulême mere end Angelo Grizzetti. Først spillede han som kaptajn i de professionelle debutår (1945-47), siden vendte han – næsten tyve år efter – tilbage som træner og orkestrerede både cup-overraskelserne 1967-68 og oprykningen til Division 1 i 1969. Hans søn, Gérard Grizzetti, førte arven videre på banen som klubbens mest ikoniske målscorer.
Sportslige meritter
Officielle nationale titler
| Turnering | Placering | Sæson |
|---|---|---|
| Division 2 | Vice-mestre | 1968-69 |
| CFA, Gruppe C | Vinder | 2000-01 |
| National 3, Poule Nouvelle-Aquitaine | Vinder | 2018-19 |
Regionale trofæer
- Championnat du Centre-Ouest: 1923, 1924, 1934, 1935, 1937, 1938, 1939, 1942, 1945 samt som reservehold 1980, 1986, 1998, 2002; endvidere 2007 og 2013 som ACFC.
- Coupe du Centre-Ouest: 1936, 1937, 1938, 1986, 1998 (res.), 1999 (res.).
- Coupe de Charente: 1951, 1957, 1961 (res.).
- Trophée Costa Verde (venskabs-turnering i Gijón): 1967.
Coupe de France-bedrifter
| År | Modstander | Resultat | Fase |
|---|---|---|---|
| 1947 | RC Strasbourg | 0-6 | Semifinale |
| 1967 | Olympique Lyonnais | Uafgjort efter tre kampe, exit på møntkast | Semifinale |
| 1968 | AS Saint-Étienne | 1-1, 1-2 i omkamp | Semifinale |
| 1979 | – | – | Semifinale |
Division 1-statistik
| Sæson | Slutplacering | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1969-70 | 4 | Kvalificerede sig til Inter-Cities Fairs Cup; Gérard Grizzetti scorede 15 ligamål |
| 1970-71 | 16 | Én point fra nedrykning |
| 1971-72 | 20 (sidst) | Rykkede ned |
Europæisk deltagelse
| Sæson / Turnering | Runde | Modstander | Resultat |
|---|---|---|---|
| 1970-71 / Inter-Cities Fairs Cup | 1. runde | Vitória SC (Guimarães) | 0-3 (ude), 3-1 (hjemme) – samlet exit |
Profiler og rekorder
Gérard Grizzetti – målmaskinen
Angriberen Gérard Grizzetti – søn af Angelo – står for to klubrekorder, der stadig nævnes med respekt i fransk fodboldhistorie. For det første de 55 mål på 40 Division 2-kampe i 1968-69 (rekord for rækken). For det andet de 15 scoringer i Division 1-debut-sæsonen 1969-70, som udgjorde en kritisk del af den imponerende fjerdeplads.
Andre markante navne
- Angelo Grizzetti – kaptajn (1945-47) og træner (1965-70’erne).
- Goujon – anfører under møntkast-dramaet mod Lyon i 1967.
- Alempijevitch, Amroui, Oudot, Déniort – profiler fra den første professionelle periode (1945-48).
Resultatoversigt sæson for sæson
Angoulême har siden 1920 deltaget i samtlige nationale eller regionale turneringsformater under Fédération Française de Football. Særligt bemærkes:
- 41 sammenhængende sæsoner på nationalt niveau fra 1964-65 til 2004-05.
- Tre år i Division 1 med én top-4-placering.
- 12 år i Division 2 efter nedrykningen i 1972.
- 15 år i Division 3/National frem til 1999.
- Nye ophold i CFA/CFA2/National 2 siden midten af 2000’erne.
Den komplette, numeriske stillingsliste pr. sæson foreligger ikke i de tilgængelige kilder, men ovenstående punkter illustrerer kontinuiteten og perioderne med stabilitet hhv. kriser.
Økonomi og administration
Angoulême Charente FC har – som talrige andre provinsklubber – været igennem fluktuationer i økonomisk formåen. To centrale årstal markerer dette:
- 1984: Nedrykning til Division 3 fulgt af tab af professionel licens.
- 2005: DNCG-beslutning om administrativ nedrykning til Division d’Honneur pga. finansielle uregelmæssigheder.
I begge tilfælde lykkedes det senere at genetablere klubben på nationalt plan, hvilket understreger organisationens modstandskraft.
Supporterkultur
Selv om Angoulême ikke råder over de samme tilskuertals-rekorder som storbyklubberne, har byen ved flere lejligheder demonstreret lidenskabelig opbakning. I 1967 blev spillerne modtaget som helte efter Lyon-semifinalen; publikum til finalen i Parc des Princes råbte endda klubbens navn i anerkendelse. I nyere tid var knap 4 000 tilskuere til stede på Stade Camille-Lebon ved Coupe-de-France-opgøret mod Bordeaux i 2023 – et markant tal i en by af Angoulêmes størrelse.
Nutid og fremtidsperspektiver
ACFC fortsætter med at konsolidere sin status i National 2. Siden den omfattende truprokade i 2020 har fokus ligget på at skabe en balance mellem lokale talenter og erfarne spillere, der kan løfte klubben mod den professionelle fodbolds grænseland igen. De skærpede økonomiske krav i moderne fodbold betyder, at ACFC må manøvrere med præcision: Stadionforholdene, sponsorindtægterne og talentudviklingen skal harmonere, hvis et nyt angreb på National 1 eller højere skal blive realistisk.
Opsummering
Fra beskedne rødder som SC Angoulême til den nuværende identitet som Angoulême Charente FC har klubben levet et liv fuld af kontraster: store cup-resultater, europæisk debut, administrative nedrykninger og nye triumfer i de regionale rækker. Den blå-hvide trøje fortæller historien om næsten hundrede års fodbold i Charente – en historie, hvor vilje og sammenhold gang på gang har erstattet de økonomiske muskler, man ofte finder i større byer.
Angoulême Charente FC står derfor som et eksempel på, at fransk fodbolds nerve ikke udelukkende findes i metropolerne, men også i mindre byer, hvor sporten bliver en integreret del af lokal identitet. Med base i Soyaux, kampe på Stade Camille-Lebon og et trofast publikum i ryggen har ACFC vist evnen til at overleve og genopstille – og dermed fortsat skabt plads til nye kapitler i historien om fodbolden ved Charente-floden.