Hvor langt er der egentlig rundt om Søerne? Spørgsmålet dukker op, hver gang løbeskoene snøres, barnevognen trilles frem, eller venner mødes til en eftermiddagstur for at vende verdenssituationen. Københavns ikoniske vandbue – Sankt Jørgens Sø, Peblinge Sø og Sortedams Sø – er ikke bare hovedstadens mest elskede motionsstrækning; den er også et grønt åndehul, der summer af historie, fugleliv og caféstemning.

I denne ultimative guide får du svaret (spoiler: 6,35 km rundt om hele herligheden) – men vi stopper ikke dér. Vi viser dig de smarte genveje over broerne, tips til korte og lange ruter, de bedste pauser med udsigt til skarver og kastanjetræer, og alt det praktiske om renoveringer, vandkvalitet og dyreliv. Kort sagt: Alt du skal vide, før du tager turen rundt om Søerne.

Sæt tempoet, mærk den flade promenade under fødderne og lad os begynde rejsen langs byens blågrønne nerve.

Hvor langt er der rundt om Søerne? Distancen, de tre søer og de fem bassiner

6,35 km – det er svaret på det mest stillede spørgsmål om Københavns Indre Søer. Hele turen rundt om Sankt Jørgens Sø, Peblinge Sø og Sortedams Sø måler netop 6,35 km ifølge Danmarks Nationalleksikon (Lex.dk). Søerne danner en næsten tre kilometer lang bue vest for Indre By, men fordi stierne følger begge bredder, bliver den fulde cirkel godt det dobbelte i længde.

De tre navngivne søer består af i alt fem bassiner:

1. Sortedams Sø: delt af en dæmning, så den rummer Nordbasinet og Sydbasinet.
2. Peblinge Sø: ét samlet bassin mellem Gyldenløvesgade og Dronning Louises Bro.
3. Sankt Jørgens Sø: ligeledes delt af en dæmning og derfor opdelt i Nord- og Sydbassin.

Fire naturlige krydsningspunkter binder bassinerne sammen og gør det nemt at tilpasse turens længde:

• Fredens Bro – forbinder øst- og vestbredden øverst på Sortedams Sø.
• Dronning Louises Bro – det ikoniske knudepunkt mellem Sortedams Sø og Peblinge Sø.
• Gyldenløvesgade-dæmningen – midt i systemet med Søpavillonen som markør.
• Kampmannsgade-dæmningen – adskiller Sankt Jørgens Søs to bassiner tæt på Planetariet.

Alle stier er flade, brede og anlagte som promenader helt nede ved vandkanten. Det gør runden til byens måske mest populære strækning for både gå- og løbeture året rundt.

Kort historisk blik: Søerne fungerede som en central del af Københavns vandforsyning helt frem til 1959 og indgik i byens forsvarsanlæg indtil 1860’erne. Området – cirka 50 ha – blev fredet i 1966, og i dag er de lige, regelmæssige bredder fra 1700-tallet en vigtig grund til, at turen opleves så indbydende og overskuelig.

Rutevalg: Hele turen på 6,35 km, korte varianter og smarte genveje over broerne

Nedenfor finder du en trin-for-trin guide til hele runden på 6,35 km – plus et par nemme genveje, hvis benene eller tiden er knap.

Den klassiske 6,35 km-runde (med uret)

1. Start ved Østerbrogade (østlig ende af Sortedams Sø) og følg den flade grussti langs søens østsider frem mod Fredens Bro.
2. Kryds ikke broen, men fortsæt ned ad Sortedams’ vestside mod den livlige Dronning Louises Bro. Undervejs passerer du Fugleøen – kig efter skarverne.
3. Fra Dronning Louises Bro fortsætter du lige ud på Peblinge Sø’s nordbred og hele vejen til dæmningen Gyldenløvesgade, hvor Søpavillonen ligger.
4. Her skifter du fra Nørrebro/Indre By til Frederiksberg-siden og runder Sankt Jørgens Sø. Stien snor sig mod syd til Kampmannsgade og videre til Gammel Kongevej/Planetariet.
5. Fra planetariet går du nordpå ad søens østbred, passerer endnu engang dæmningen ved Gyldenløvesgade, fortsætter op til Dronning Louises Bro, videre til Fredens Bro – og er tilbage ved Østerbrogade.

(Wikipedia opsummerer bassiner og broer sådan: Sortedams Sø strækker sig fra Dronning Louises Bro til Fredens Bro og Østerbrogade; Peblinge Sø ligger mellem Gyldenløvesgade og Dronning Louises Bro; Sankt Jørgens Sø er delt af dæmningerne ved Kampmannsgade og Gyldenløvesgade og slutter ved Planetariet).

Korte varianter – Samme udsigt, halvt så langt

• 3-4 km-runden – smutvej over Dronning Louises Bro og Fredens Bro. Du får hele Sortedams + Peblinge, men springer Sankt Jørgens Sø over.
• 2-3 km-runden – kun Sankt Jørgens Sø. Kryds på dæmningerne Gyldenløvesgade og Kampmannsgade; perfekt til en post-arbejds-walk.
• Intervaltræning – de lange, lige promenader ved Sortedams og Peblinge (op til 1,2 km på én strækning) er ideelle for tempoløb: jævnt underlag, ingen bakker og god sigt.

Hvorfor det føles let at løbe her

Som Danmarks Nationalleksikon beskriver, ligger stierne på menneskeskabte promenader med stensætninger og svagt skrånende græsbrinker helt ned til vandspejlet. Det giver:

• En næsten billiard-flad rute – ingen småbjerge, kun lange, brede lige stræk.
• Fint grus eller asfalt hele vejen, så både løbesko og barnevogne ruller uden problemer.
• Naturlig læ indenfor Kastanjetræernes alleer, som stammer fra 1930’erne.

Praktiske flow-tips

• Gå/løb med uret – de fleste vælger den retning, så du undgår zigzag.
• Broerne er oplagte mødesteder og vandpauser. Aftal f.eks. “vi ses på Louises om 20 minutter”.
• Stierne er brede, men Dronning Louises Bro kan blive propfyldt i sol og myldretid. Tag et kort slalom-tempo eller læg ruten tidligere/senere på dagen.
• Under de igangværende renoveringer (2024-25) kan enkelte kanter være afspærret – følg omdirigeringen til fortovet/cykelstien.

Uanset om du tager en hurtig 2-km eller den fulde 6,35-km-tur, er Søerne designet til netop dét: hverdagens gå- og løbeture langs vandet – midt i byen.

De bedste stop undervejs: ikoniske broer, udsigter og historiske perler

Når du først er i gang med de 6,35 kilometer, er det værd at planlægge et par korte afstikkere – eller i det mindste sænke tempoet – ved Søernes mest ikoniske steder. Her er fem oplagte stop, der giver både wauw-udsigt, historiske glimt og gode hvilesteder:

1. Dronning Louises Bro
   Mellem Sortedams Sø og Peblinge Sø
   Broen er ifølge Wikipedia et af byens mest livlige knudepunkter med panorama til begge søer – og et oplagt sted at fylde termokoppen, tjekke pulsen eller mødes med løbemakkeren. De brede rækværkssøjler inviterer til en hurtig siddestund, og efter fyraften summer området af cyklister, fodgængere og gademusikanter.
2. Søpavillonen ved Gyldenløvesgade
   Peblinge/Sankt Jørgens-dæmningen
   Arkitekt Vilhelm Dahlerup tegnede det charmerende træhus som klubhus til Københavns Skøjteløberforening i 1893. Lex.dk fremhæver de brede terrasser og det lille haveanlæg fra 1900’erne – perfekt til en fotopause eller strækøvelse, mens du nyder udsigten til Peblinges blanke vandspejl.
3. Søfrontsparken
   Vestsiden af Sankt Jørgens Sø (Frederiksberg)
   Anlagt i slut-1990’erne som et bølgende græslandskab med lange trappetrin helt ned til vandet. Her er læ på blæsende dage, og du kan finde en bænk til picnic eller blot lægge dig i græsset og tælle svaner. Parken viser, hvorfor promenadeanlægget ifølge Lex.dk er fredet som rekreativt byrum.
4. Tycho Brahe Planetarium
   Sydspidsen af Sankt Jørgens Sø
   Det cylinderformede landemærke fra 1989 er et fint orienteringspunkt – både i dagslys og når facaden lyser op efter mørkets frembrud. Et godt sted at dreje af, hvis du vil snuppe kaffe på Vesterbro, eller blot nyde udsynet mod hele søstrækningen mod nord.
5. Fugleøen i Sortedams Sø
   Nord for Dronning Louises Bro
   Ifølge Lex.dk huser øen en fast skarvkoloni og tiltrækker alt fra troldænder til toppede lappedykkere – husk kikkert eller zoom på kameraet. Ved bredden står rækker af hestekastanjer plantet i 1930’erne; forår giver blomsterkaskader, efterår kastesjov med de brune frugter.

Kulturvinklen: Søerne er københavnernes hverdagsrum. Under corona-nedlukningen fortalte skuespiller Birthe Neumann i et interview med Femina, hvordan hun ”travede rundt om søerne” som daglig rutine – en påmindelse om, at runden både er motionsarena og samtalesalon.

Uanset om du stopper ved alle fem highlights eller kun en enkelt, giver de små pauser luft til at mærke historiens vingesus, studere fuglelivet eller bare nyde byens måske smukkeste vandkants­promenade.

Sæson, forhold og hensyn: renoveringer 2024–25, naturen i og omkring vandet – og gode råd

Aktuelle arbejder (2024-25)
Kommunen er i fuld gang med at sikre de ældste stensætninger og skråninger langs Sankt Jørgens Sø. Hele vestsiden er i øjeblikket afspærret bag hegn, og projektet forventes afsluttet i løbet af sommeren 2025. Der arbejdes samtidig:

• ved Østerbrogade (nordenden af Sortedams Sø), hvor kanterne er blevet undermineret,
• på nordsiden af Kampmannsgade (mellem de to bassiner i Sankt Jørgens Sø).

Det betyder periodiske omdirigeringer til cykelstier eller fortove. Følg den gule skiltning og respek­tér afspærringerne – så holder du både tempoet og sikkerheden.

---

Vandets veje – derfor er Søerne noget særligt

• Til- og afløb: Vandet ledes til Søerne bl.a. fra Damhus Sø og Emdrup Sø gennem den rørlagte Ladegårdså og løber videre mod Østre Anlæg og Kastellets voldgrav.
• Vandkvalitet: Et målrettet restaurerings­program i 2002-06 med minirensning og bio­manipulation (bl.a. opfiskning af planktonædende karpefisk og udsætning af gedde­yngel) har gjort vandet klarere og skabt tætte bælter af undervands­planter – især almindelig vandpest.
• Fisk & krebs: Skalle, aborre, suder, brasen, gedde, karusse og ål svømmer i bassinerne; i Sankt Jørgens Sø findes endda flodkrebs.
• Fugleliv: Søerne er vigtig raste- og overvintringsplads for troldand, pibeand, taffeland og knopsvane. Grønbenet rørhøne og toppet lappedykker yngler fast, og Fugleøen i Sortedams Sø huser en markant skarvkoloni.

---

Praktiske hensyn – sådan får alle en god tur

• Nyd fugle, fisk og undervandsplanter på afstand – fodr ikke fjerkræet, det forringer vandkvaliteten.
• De brede promenader indbyder til både gå- og løbeture. Giv plads, især hvor stier snævres ind af renoveringer.
• Planlæg ruten hjemmefra, så du ved, hvor du kan blive ledt rundt om arbejds­områderne (2024-sommer 2025).

Lidt baggrund: Hele Sø-anlægget (ca. 50 ha) blev fredet i 1966, mens den karakteristisk regelmæssige form stammer fra oprensninger og opretninger allerede i 1720’erne – årsagen til de lange, lige grusstier, som gør runden ideel til stabile tempo- eller intervalpas.