Krydsord Svar for Fransk Sø
Har du nogensinde siddet med morgenkaffen og bande-mumlet over en krydsordsledetråd, der blot lyder “Fransk sø”? Du ved, at svaret næppe er “Søren” - men hvad så? LAC? ETANG? Eller det mere snørklede SAINTECROIX uden accent? Hvis du er i tvivl, er du langt fra alene.
I kategorien Kend Frankrig tager vi denne gang en kort afstikker fra grønsværen og ned i de blå nuancer: vi dykker ned i de mest brugte krydsordssvar, når emnet er franske søer. Fra de lynhurtige tre bogstaver til de maratonlange navne på ti eller flere tegn - og selvfølgelig alle de drilske ordspil, som lurer mellem felterne.
Artiklen her giver dig den komplette snydekode til alt fra de klassiske “LAC” og “DER” til de lidt mere eksotiske “AIGUEBELETTE” - samt tips til, hvordan du afkoder accenter, bindestreger og geografiske hints på rekordtid.
Klar til at fylde krydsordets vandhuller med de helt rigtige bogstaver? Lad os hoppe i - svaret ligger for dine fødder, lige herunder.
Hvad menes med “fransk sø”? Direkte oversættelse, navne og ordspil
Når der i et dansk krydsord står “fransk sø”, er det første spørgsmål altid, om konstruktøren leder efter ordet for sø på fransk - eller efter navnet på en konkret fransk sø. Den hurtigste gevinst er som regel det lille ord LAC, der ganske enkelt betyder sø på fransk og passer perfekt i 3 felter. Men krydskonstruktionen kan også drille og vælge andre franske betegnelser for mindre vandflader, eller gå skridtet videre og kræve et egentligt geografisk egennavn som Léman eller Annecy.
Nedenfor ses de tre hyppigste “direkte oversættelser”, som ofte optræder i kryptiske eller skandinaviske krydsord, samt et par jokere, der dukker op som ordspil:
- LAC - det rene franske ord for sø; standardløsningen i 3 bogstaver.
- ETANG - betyder dam/sø; passer i 5 felter og ses ret jævnligt.
- MARE - et lille vandhul/pyt; fylder 4 felter og bruges, når konteksten antyder “lille sø”.
- Bonus: EAU (vand) kan forekomme som drilsk ordspil, især hvis ledetråden spiller på “vand, men ikke vin” eller lignende.
Husk, at accenter og bindestreger stort set altid udelades i krydsord: Léman skrives simpelthen LEMAN, og Serre-Ponçon bliver til SERREPONCON. Det giver større fleksibilitet i krydset, men kræver at du selv “afaccentuerer” de franske navne. Tjek derfor altid antallet af felter, kig på krydsende bogstaver, og afvej om ledetråden peger mod en oversættelse (LAC/ETANG/MARE) eller et specifikt navn - især hvis ledetråden nævner geografi (Alperne, Pyrenæerne) eller skjulte hints som “evian” eller “raphaël”, der peger mod bestemte søer.
Fransk sø – 3 bogstaver: de hurtigste løsninger
I danske og skandinaviske krydsord er tre bogstaver den absolut mest efterspurgte længde, når der spørges efter en “fransk sø”. Næsten altid leder konstruktøren tankerne hen på selve det franske ord for sø - lac - men der findes et par velkendte alternativer, som kan redde dig, når bogstaverne ikke passer. Det er derfor værd at have alle de hurtige muligheder på rygraden.
| Løsning | Betydning / Navn | Hvornår dukker den op? |
|---|---|---|
| LAC | Det almindelige franske ord for en sø. | Næsten standard; bruges i 9 ud af 10 tilfælde, især når ingen geografiske hints gives. |
| DER | Egennavn: Lac du Der-Chantecoq i Champagne. | Kommer frem, hvis lederen nævner Champagne, fuglereservat, eller fx storke. |
| EAU | Betyder “vand” på fransk; ikke en sø i sig selv, men benyttes som ordspil. | Optræder kun, når konteksten antyder “vand” generelt, f.eks. “fransk sø?” med spørgsmålstegn eller ordet “drikkevand”. |
Når du skal vælge mellem disse tre, så tæl felter og slå kryds: LAC passer godt, hvis du allerede har et C som sidste bogstav; DER kræver et R, ofte sjældent midt i et ord; og EAU er vokaltung, perfekt som fyld i diagrammer med mange konsonanter. Husk også, at krydsord som regel fjerner accenter, så du aldrig behøver bekymre dig om cirkumflex eller tréma her.
Et hurtigt tjek af temaet i selve krydsordet kan give det afgørende nik: er der flere franske geografi-referencer, er LAC næsten sikkert; er der i stedet fugle- eller øko-ledetråde, peger pilen mod DER; mens en drillende eller humoristisk tone ofte er lig med EAU. Med de tre i baglommen kan du som regel lukke de små felter på rekordtid og komme videre til de længere franske vande.
Fransk sø – 4 bogstaver: sjældne men mulige
Mens de fleste danske krydsordssnedkere tyr til LAC eller ETANG, når de vil have os til at skrive “fransk sø”, forekommer der af og til en fire-bogstavsløsning. Den klart mest almindelige er MARE, som på fransk betyder et lille vandhul eller en pyt - akkurat som det latinske oprindelsesord. Vær opmærksom på, at “mare” i moderne fransk udtales mah-ʁ, men i krydsord mister den naturligvis accent aigu og alle andre diakritiske tegn. Får du altså fire tomme felter med ledetråden “fransk sø/vandhul”, er MARE næsten altid det første gæt, før du begynder at jonglere med mere eksotiske navne.
Skulle krydset derimod tvinge dig væk fra M-A-R-E, kan det være, at konstruktøren leder efter et konkret fransk sønavn på fire bogstaver. De er ikke mange, men de eksisterer - især i alpe- og Pyrenæ-kryds, hvor geografien bliver en leg. Her er nogle få, der er værd at notere sig til dit personlige “krydsordskartotek”:
- LERS - højtliggende sø i Ariège (Pyrenæerne).
- SEYS - sjældent brugt, men findes i Chartreuse-massivet; kan drille pga. det usædvanlige Y.
- MELI - lillesø i Occitanie; dukker mest op i svenske kryds.
- GOUR - kalkstenssø nær Dordogne; godt eksempel på, at accenter og bindestreger droppes.
Fransk sø – 5 bogstaver: de klassiske alternativer
Når en dansk krydsordsforfatter beder om en “fransk sø” på fem bogstaver, er feltet heldigvis begrænset til en lille håndfuld gengangere, som det kan betale sig at lære udenad. De fem mest populære er:
- ETANG - det franske ord for dam eller mindre sø. Optræder som regel, når intet geografisk hint er givet.
- LEMAN - franskernes navn for Genèvesøen. Dukker ofte op i kryds, hvor ledetråden nævner Alperne, Schweiz, Evian-vand eller byerne Genève/Lausanne.
- PAVIN - kratersø i Auvergne (Massif Central). Bruges tit, når et kryds har V eller P som allerede kendte bogstaver.
- GAUBE - smuk bjergsø i Pyrenæerne. Praktisk, hvis tredje bogstav er U.
- AYDAT - endnu en vulkansk sø i Auvergne; godt at have i baghovedet, hvis et Y eller D allerede er placeret.
Husk at alle accenter fjernes (Léman → LEMAN), og at dobbeltnavne forkortes, så Serre-Ponçon på fem bogstaver aldrig vil være en mulighed. Står du med _E_A_ og en antydning af Alperne, er LEMAN næsten altid det rigtige valg; mens mønsteret E_A_G med en neutral ledetråd sandsynligvis ender som ETANG. Brug derfor både bogstavplaceringer, geografiske nøglerord og accent-reglen til hurtigt at sortere mellem de fem klassiske alternativer. God krydsordsløsning!
Fransk sø – 6–8 bogstaver: kendte sønavne
Når feltantallet kommer op på 6-8 bogstaver, er det som regel tid til at tænke på rigtige franske sønavne snarere end de generelle ord for “sø”. Accent- og bindestregsfrie versioner er standard i nordiske krydsord, så “Lac d’Annecy” bliver blot til ANNECY, og “Serre-Ponçon” ville skrives SERREPONCON (hvis den altså ikke var ni bogstaver). Navnene herunder er blandt de mest benyttede, fordi de både passer i længden og er forholdsvis letgenkendelige for skandinaviske krydsløsere - og fordi de ligger i populære ferie- eller sportsområder, som ledetråden ofte hentyder til.
Bemærk især, hvordan geografiske stikord i ledetråden kan pege dig i retning af den rigtige sø: nævnes Alperne eller Tour de France, er ANNECY eller BOURGET gode gæt; rejses Aquitaine eller Atlanterhavskysten, er HOURTIN eller CARCANS oplagte. Brug tabellen som et lille cheat-sheet, næste gang der mangler syv bogstaver på “fransk sø”.
| Sø (i krydsord) | Region/område | Hint, der ofte optræder |
|---|---|---|
| ANNECY | Haute-Savoie, Alperne | Vinter-OL, Tour de France, søby med samme navn |
| BOURGET | Savoie, Alperne | Frankrigs dybeste sø, nær Aix-les-Bains |
| MADINE | Lorraine | Vandfugl-reservat, tæt på Verdun |
| SALAGOU | Languedoc, Hérault | Rødbrune klippe-omgivelser, mountainbike |
| HOURTIN | Gironde, Aquitaine | Surf, Atlanterhav, Médoc-vin |
| CARCANS | Gironde, lige syd for Hourtin | Sø-tvilling til Hourtin, feriecamping |
| PARELOUP | Aveyron, Massif Central | Staudam, fiskeri, midt i det bølgede højland |
| PALADRU | Isère, Rhône-Alpes | Forhistoriske pælebyer (UNESCO-fund) |
| TIGNES | Savoie, Alperne (kunstigt vandreservoir) | Skisport, “Grande Motte” gletsjer, sommer-ski |
Lange løsninger (9+ bogstaver) og stavning uden accenter
Når en ledetråd kræver 9 bogstaver eller flere, er der som regel tale om et egentligt sønavn og ikke bare det generiske “lac/étang”. De franske sønavne kan virke uoverskuelige ved første øjekast, men i skandinaviske krydsord bliver de samme gengangere brugt igen og igen. Kender du de mest populære, har du allerede et solidt forspring, for der findes ikke ret mange franske søer med tosifret bogstavlængde, som redaktørerne tyer til.
Klassiske lang-løsninger, du bør have i baghovedet:
- GERARDMER - Vogesernes turistmagnet, ofte med vinter- eller cykelsport som ekstra hint.
- VASSIVIERE - Kunstigt sø- og naturreservat i Limousin; bogstav-rigt og derfor elsket af konstruktører.
- SERREPONCON - Stavningen uden accent og bindestreg på Serre-Ponçon; tjek krydset for de to N’er til sidst.
- SAINTECROIX - Gorges du Verdon’s turkisblå perle; nem at placere, hvis ledetråden nævner Provence.
- AIGUEBELETTE - Rhône-Alpernes ro- og regattasø; mange vokaler giver gode kryds-muligheder.
Læg mærke til, at accents, bindestreger og cediller
é → e, è → e, ê → e, ô → o, ü → u, ç → c. Derfor hedder det SERREPONCON og ikke SERRE-PONÇON, og SAINTECROIX mister både bindestregen og det mellemrum, der egentlig hører til på fransk. Samme regel gælder selvfølgelig også for lidt kortere navne som ANNECY eller BÉNOUZE → BENOUZE.
Når du støder på en lang, ubestemmelig kombination af vokaler og konsonanter i diagrammet, så tænk først: “Kan det være et fransk sønavn uden accenter?” Kryds-tjek længden (9-14 felter er de mest almindelige), og brug geografiske stikord i rammen: Provence? → Sainte-Croix; Alperne? → Aiguebelette; Vosges? → Gérardmer. Test derefter, om de allerede indtastede krydsbogstaver passer til den accent-frie udgave - gør de det, har du sandsynligvis knækket koden. God jagt!
Sådan knækker du koden: kryds, accenter og kontekst
Første skridt er altid at tælle felterne. Et 3-bogstavs hul får automatisk alarmklokken til at ringe: LAC er favorit, men ser du allerede et C som tredje bogstav i krydset, er du næsten i mål. Har du derimod et U som midterbogstav, peger det væk fra LAC og hen mod et egennavn som DER. Tænk også på vokal-konsonant-mønstre: De fleste franske sønavne har minimum to vokaler (LEMAN, ANNECY), mens de rent beskrivende ord ofte følger et konsonant-tungt mønster (ETANG, LAC). Husk endelig, at danske krydsord smider alle accenter og bindestreger, så Sainte-Croix bliver til SAINTECROIX, og ç/é/è bare bliver til c/e/e.
Næste vurdering er om ledetråden vil have selve ordet ”sø” eller et konkret navn. Ofte afslører spørgsmålsformen det: “Fransk: sø” → svar LAC/ETANG/MARE, mens “Fransk sø ved Alperne” eller “Champagne-reservoir” kræver et egennavn. Brug følgende mentale tjekliste:
- Er ledetråden geografisk præcis? Ja → gå efter navn (LEMAN, ANNECY, DER).
- Er den sproglig/ordklasse-fokuseret? Ja → gå efter ordet (LAC, ETANG, MARE).
- Passer kryds-bogstaverne med kendte endelser? ‑AN, ‑OU, ‑IN antyder ofte egennavne; ‑AC eller enkelt-konsonant tilsvarende et generelt ord.
Til sidst kan du ofte udnytte små geografiske eller sportslige hints skaberne elsker at skjule:
- Alperne → tænk LEMAN (Genève/Evian-Thonon), ANNECY, BOURGET.
- Bordeaux-kysten → sandsynligvis HOURTIN eller CARCANS.
- Massif Central/volkansøer → kig efter PAVIN eller AYDAT.
- Vandkraft, dæmninger, skisportsnyt? → TIGNES eller SERREPONCON.
