Løsningsorder for Bange Krydsord

Du kender sikkert situationen: kampen på Stade Vélodrome er fløjtet af, du har stadig pulsen oppe, men på sofabordet venter weekendens krydsord. Seks små ruder stirrer tomt på dig, og ledetråden lyder blot: “Bange (6)”. 90 minutter med Ligue 1-drama - og alligevel er det ordene, der får dig til at ryste på hånden!

Her på Fransk Fodbold elsker vi ikke kun bolden; vi elsker også sprogets små finter. Derfor har vi samlet den ultimative løsnings­guide til alle tænkelige “bange”-synonymer - sorteret efter bogstavlængde, fra de ultrakorte på 2-3 bogstaver til de tunge 11-plus giganter. Om du er til lynhurtige hjørnespark (RÆD, SKY) eller lange opspil ned ad banen (SKRÆKSLAGEN, FORUROLIGET), finder du svaret her.

I artiklen får du:

• Et hurtigt overblik, når kun et enkelt kryds mangler.
• Forklaringer på hvornår et ord passer - substantiv, adjektiv eller verbum?
• Tips til at udnytte vokalkombinationer, endelser og sammensætninger som en ægte taktisk træner.

Sæt dig godt til rette, grib blyanten - og lad os sammen drible frygten væk fra krydsordets bange felter!

Bange – 2-3 bogstaver (de ultrakorte løsninger)

Når feltet kun har plads til to eller tre bogstaver, ryger vi ned i den absolutte krydsords-lomme-kniv: ord der kan flettes ind overalt, ofte uden specielle bogstaver i enden. Til “bange” findes der faktisk kun få rene 2-bogstavsløsninger, så 3-bogstaver er det realistiske fokus. Her er de hyppigste, som du næsten med garanti støder på i de danske aviskryds:

Tip til udvælgelse: Tjek først ordklassen i ledetråden - “han er ___” kræver et adjektiv (RÆD, SKY, BLY), mens “følelse af at være bange” kan pege mod substantivet URO. Få krydsene på plads: et vokal-mellemrum i midten (R_Æ/E_D) hjælper dig med at skelne RÆD/RED fra SKY/BLY. Og husk, at ældre krydsord ofte fravælger æ/ø/å - så RED kan være nøglen, når Æ’et simpelthen ikke passer ind.

Bange – 4-5 bogstaver

Fire til fem bogstaver er krydsordskonstruktørens sweet spot: ordet er kort nok til at passe hvor som helst, men langt nok til at gemme en drilsk konsonantklynge eller en skæv vokal. Når lede­tråden blot lyder “bange”, er det derfor værd at have en mental værktøjskasse klar med både navneord, udsagnsord og adjektiver i denne længde.

Nyttige kandidater sorteret efter ordklasse:

• Substantiver (4-5 bogstaver): FRYGT (5), ANGST (5), SKRÆK (5), PANIK (5). De dukker oftest op, hvis lede­tråden er formuleret som “følelse af at være bange” eller “angsttilstand”.
• Adjektiver (4-5 bogstaver): SKY (3) er for kort, men 4-5 bogstavs­pendanter findes: SKYER (5, komparativ af “sky”), BRED? Nej. - Den mest brugte er BANG (4) som adjektiv, men også ÆNGST (5, gammelt/digt­nings­præget) kan snige sig ind.
• Verber (5 bogstaver): BÆVRE, RYSTE, FRYSE, SKELV (imperativ) og TVIVE? - De anvendes, når lede­tråden antyder handling: “blive bange”, “skælve af frygt” eller “stå og ‑--- af kulde og rædsel”.

Hvordan afgør du, om løsningen skal være et verbum? Kig på lede­trådens grammatik: står der “at” eller “står og …”, er et udsagnsord sandsynligt. Ser du en bøjnings­angivelse som (vb.), (nutid) eller et spørgsmålstegn efter “måske”, er det næsten altid en handling, ikke en følelse. Krydsene hjælper også: ender ordet på -E eller -R, er RYSTE/BÆVRE mere oplagt end ANGST.

Til sidst et par finter: nogle opslagsværker accepterer ANGST både som substantiv og adjektiv - tjek derfor altid de omkring­liggende bogstaver; mangler du et G på tværs, er ANGST ofte redningen. Og husk de overførte betydninger: FRYSE kan handle om kulde, men i krydsords­verdenen er det mindst lige så tit et billede på at “fryse fast af skræk”.

Bange – 6 bogstaver

De seksbogstavede svar er krydsordets guldkorn: lige lange nok til at give solide kryds ‑ men korte nok til at optræde i næsten enhver avisrude. Når du ser ledetråden “bange (6)”, vil den ofte gemme sig bag vokalfordelingen E-E-Ø (NERVØS) eller en markant konsonantdobling som RR (SKRÆMT). Har du første bogstav, er du som regel halvvejs: N- peger hyppigt mod NERVØS, mens S- lokker mod SKRÆMT.

• NERVØS - Den klassiske før-eksamens-følelse eller spillet inden straffe. Angiver rastløs, let sitrende uro.
• SKRÆMT - Brat forskrækkelse; en lyd i mørket, en hund der bjæffer. Mere akut end nervøsiteten.
• GENERT - Overført betydning af bange: social tilbageholdenhed, rødmen, undvigende øjekontakt.
• LIVRÆD - Ekstrem angst; “liv” + “ræd”. Ses ofte i ledetråden “meget bange (6)”.

Er ledetråden formuleret som et verbum (“bliver bange (6)”), kan krydsordsmageren drille med SKRÆMME, men i adjektiv-form er ovenstående fire topscorere. Særligt GENERT afslører sig via dobbelte vokaler i midten (E-E), mens LIVRÆD næsten altid kræver, at du allerede har kryds til Æ-et.

Husk nuancerne: spørges der om bekymret eller pirrelig stemning → NERVØS; pludseligt chok → SKRÆMT; social frygt → GENERT; panikniveau → LIVRÆD. Brug kryds til at teste, om du mangler Ø, Æ eller dobbeltkonsonant - det er de bogstaver, der skiller de seksbogstavede “bange”-synonymer ad.

Bange – 7-8 bogstaver

På den lidt længere hylde finder vi de 7-8 bogstavsløsninger, som ofte rammer nuancerne mellem det rene rædselsslagne og den mere forsigtige generthed. Her er FORSAGT (7) det klassiske “tør ikke tage ordet”-svar, mens FRYGTSOM (8) beskriver en person, der er disponeret for bekymring, og BETUTTET (8) dækker den øjeblikkelige forvirring, når man er blevet overrumplet. Alle tre kan stå både som adjektiver (en forsagt fyr) og som et slags tilstandsbegreb (hun stod der i frygtsom tavshed).

I rene krydsordsledetråde kan et simpelt “bange” dække alle ovennævnte, men konteksten afslører tit den rette farve: Leder spørgsmålet efter noget “genert”, falder valget ofte på FORSAGT; nævnes “angst” eller “ængstelig”, står FRYGTSOM stærkt; og antydes “bestyrtelse” eller “forlegen”, giver BETUTTET bedst mening. Hold også øje med drillende idiomer som “bange buk” - krysserne kan pege på den længere BANGEBUKS, men i et felt på otte bogstaver er FRYGTSOM typisk svaret.

Hvad røber krydsene? Se især på vokalerne - kombinationer som Y-G i FRYGTSOM eller dobbelte T-T i BETUTTET er markante. Følgende tjekliste hjælper, når du kun har et par bogstaver:

• _R\_G\_S_ → sandsynligvis FRYGTSOM (Y og Ø kan nemt forveksles, men Ø giver ingen 8-bogstavsløsning her).
• F\_R\_AG_ → peger mod FORSAGT; kryds på R eller G plejer at låse ordet.
• _E\_U\_T_T_ → dobbelte T’er samt vokalparret E-U leder næsten altid til BETUTTET.

Brug metoden bagfra: få styr på de særlige bogstaver (Y, Ø, Æ) og de dobbelte konsonanter, før du gætter resten. Er du i tvivl om ordklassen, så læs ledetråden højt: “at være bange” (adj.) vs. “en bange” (subst.) vs. “at bange” (vb., sjældent). De 7-8-bogstavsløsninger er næsten altid adjektiver, så sæt dem ind i sætningen - giver det mening, har du sandsynligvis ramt plet.

Bange – 9-10 bogstaver

Når krydsordet kræver ni eller ti bogstaver, er vi ofte ovre i de mere præcise eller akademiske synonymer for ”bange”. Her gælder det om at spotte de lange vokaler og sammensatte konsonantklynger, som typisk afslører ÆNGSTELIG eller ANGSTFULD, mens et dobbelt-R peger mod FORFÆRDET eller FORSKRÆMT.

Bemærk de tilbagevendende endelser, som hurtigt kan matche dine kryds: -LIG (ængstelig), -FULD (angstfuld), -RET/-RÆMT (forfærdet, forskræmt). Ser du kun -LIG eller -FULD i lodret retning, giver resten af feltet sig selv.

Overført betydning kan også hjælpe. BANGEBUKS bruges om én, der udviser fejhed - lidt som ”kylling” - mens BETÆNKELIG både kan dække en uro i maven og noget, der virker ”suspekt”. Ledetråde som ”tøvende” eller ”tvivlsom” er derfor oplagte snublesten.

Når du sidder fast: 1) Tæl vokalerne - ni-bogstavs løsningerne har ofte tre vokaler samlet i midten (Æ-E-I/Æ-S-T). 2) Test omledninger: skift Æ til E i ÆNGSTELIG ↔ ENGSTELIG. 3) Har du et F som andet eller tredje bogstav, giver det sjældent andet end FORFÆRDET. Krydsene er altså stadig dine bedste venner, men et skarpt øje for mønstre gør resten af arbejdet.

Bange – 11+ bogstaver (de rigtig lange)

Til de ekstra brede felter henter krydsordsmagerne gerne de lange, nuancerede nuancer af “bange”. Her er de mest almindelige på 11 bogstaver - hver især præcis og let genkendelig, når man først kender byggestenene:

• FORSKRÆKKET (11) - for-skræk-ket
• FORUROLIGET (11) - for-uro-li-get
• SKRÆKSLAGEN (11) - skræks-la-gen
• PANIKSLAGEN (11) - panik-sla-gen
• ANGSTPRÆGET (11) - angst-præ-get

Når du skal knække dem, så arbejd systematisk med krydsene:

1. Del ordet i morfemer (for-skrækket, skræk-slagen) for at opdage vokalfølger som ÆK eller O-U-O i foruroliget.
2. Hold øje med konsonantklynger - især SKR, SL og PR, som sjældent ændrer placering selv ved bøjningsformer.
3. Tjek endelserne: -ET (kort tillægsform), -EN (tillægsform brugt substantivt) og -GEN (-slagen). Et enkelt kryds midt i endelsen kan afklare hele ordet.

I overført betydning dækker disse lange løsninger ofte kollektiv eller abstrakt frygt (“markedet er foruroliget”, “byen var skrækslagen”). Har du en ledetråd som “panik i gaderne” eller “almen ængstelse”, vil ruden næsten altid søge efter et 11-bogstavs ord med for- eller ‑slagen. Kombinér derfor krydsstrategien ovenfor med konteksten i posten - så rammer du plet, selv når udfyldningsfeltet ligner en tyrefægterarena af konsonanter.

Overført betydning og faste udtryk

Når krydsordet stiller ledetråden “bange (overført)”, skal du ofte parkere forestillingen om knugende rædsel og i stedet tænke i reservert adfærd. Her glider bange over i betydninger som genert, sky og forsagt, altså mere social tilbageholdenhed end decideret frygt. Den nuance gør, at løsningen typisk bliver kortere - perfekte 3-4-bogstaversord til hjørnerne af krydsordet.

De allerkorteste bud i denne kategori er:

1. SKY (3) - bruges hyppigt, da Y giver gode kryds.
2. BLY (3) - igen et højt scorende konsonant-Y-ord.
3. SART (4) - kan også betyde nænsom, men dukker ofte op som “lidt bange”.

Når ruden kræver lidt flere bogstaver, kan du bl.a. møde:

1. GENERT (6) - klassisk “socialt bange”.
2. FORSAGT (7) - mere gammeldags, men populært i danske krydsord pga. det sjældne FS--cluster.
3. BETUTTET (8) - beskriver en let forskrækket, forfjamsket tilstand.
4. BANGEBUKS (10) - substantiv med humoristisk tone; lægger du mærke til endelsen -BUKS, er løsningen næsten givet.

Fast udtryk at holde øje med er “bange anelser”. Kommer ledetråden i ental, kan svaret blive ANELSE (6) eller FRYGT (5); i udvidede udgaver får du BEKYMRING (9) eller FORNEMMELSE (11). Kig især på, om der er et K eller dobbelt-MM i krydset - det afslører hurtigt, hvilken løsning der passer.

Endelig bruges bange undertiden som synonym til forsigtig i vendinger som “tage bange skridt”. Møder du derfor ledetråden “bange (≈ varsom)”, er DEMPET (6) og VARLIG (6) to mørke heste. Princippet er: læs ledetråden én gang til - peger den mod social tilbageholdenhed, bekymring eller simpel forsigtighed? Svaret ligger gemt i den nuance.

Sådan finder du den rigtige løsning (metode og kryds)

1) Tjek ordklassen, før du begynder at gætte. Krydsordsforfattere angiver sjældent ordklassen direkte, men en lille sproglig detalje afslører ofte svaret: “Den bange” kræver et substantiv (fx ANGST), “er bange” leder efter et adjektiv (fx NERVØS), mens “at gøre bange” kalder på et verbum (fx SKRÆMME). Træn øjet til at spotte disse signalord, så du ikke forsøger at mase et adjektiv ind, hvor der kun er plads til et udsagnsord.

2) Brug krydsene til Æ/Ø/Å-valg og alternative staveformer. Ét eneste kryds kan afgøre, om løsningen ender som ÆNGSTELIG eller ENGSTELIG. Notér dig, hvilke felter der allerede viser vokaler med prikker og streger - de indikerer hurtigt, om du skal satse på en æ, ø eller å. Overvej også historiske stavemåder: REDSEL og RÆDSEL optræder begge, afhængigt af om krydsordet er gammeldags eller moderniseret.

3) Læs ledetråden for tematiske vinkler. Krydsord elsker små ordspil: Står der “bange målmand”, er NERVØS et oplagt bud i en sportsvinkel, mens “bange elev før eksamen” kunne pege på PRESSERET. Er du i en kultursektion, kan “bange buk” ironisk henvise til tv-serien Matador, hvor BETUTTET og FORFÆRDET passer på flere af karaktererne. Brug konteksten - den fortæller, om du skal tænke sport, psykologi eller måske popkultur.

4) Spot endelser og sammensætninger. Ord på -lig, -fuld eller -tet løser ofte “bange” i lidt længere felter: ÆNGSTELIG, ANGSTFULD, BETÆNKELIG. I kompakte gittere er sammensætninger populære, fordi de lukker meget betydning i få felter: BANGEBUKS, SKRÆKSLAGEN, FORSKRÆMT. Kig derfor systematisk efter kendte præfikser (“FOR-”) og suffikser (“-RET”), når du mangler de sidste bogstaver.