Smag Krydsord

Smag, stil og små, skarpe løsninger - franske kvaliteter, vi elsker både på banen og på tallerkenen. Men hvad stiller man op, når ordet smag dukker op midt i lørdags­krydset og blokkerer vejen mod den eftertragtede lodrette hattrick-bonus? 🤔

På Fransk Fodbold dækker vi normalt Mbappés raketløb og Auxerres oprykningsdrømme, men i kategorien Kend Frankrig zoomer vi ind på sproget, kulturen - og i dag dét, der får både ganen og hjernen til at sitre: smag i krydsord.

I artiklen her guider vi dig fra de helt søde 3-bogstavsløsninger til de fyldige, eftersmagende ord på ni bogstaver og derover. Undervejs får du tips til at afkode ordklasse, tematik og de drilske æ/ø/å, så du kan sætte sidste prik over baguetten og høste stående applaus ved køkkenbordet.

Klar til at lade blyanten - eller tastaturet - danse som PSG’s offensiv, mens du opdager nye nuancer af aroma, bouquet og umami? Så læs videre, og bliv krydsordets svar på en fransk michelin­kok!

Hvad kan “smag” betyde i krydsord?

Når en krydsordskonstruktør skriver “smag”, kan løsningen pege i flere retninger. Grundlæggende opererer ordet i tre hovedspor: fysisk sanseindtryk (det, der mærkes på tungen), æstetisk vurdering (personlig stil eller kulturel præference) samt verbet “at smage” i forskellige bøjninger. At kende disse spor gør det lettere at aflæse, hvilken slags svar feltet efterspørger.

I den konkrete, mundrette betydning handler “smag” om de fem grundsmage - sødt, surt, salt, bittert og umami - men også om mere nuancerede vin- og madudtryk som “note”, “bouquet” eller “finish”. Her leder krydsord ofte efter korte beskrivelser (fx sur eller gane) eller tekniske termer (aroma, eftersmag).

Bevæger vi os over i det æstetiske, dækker ordet evnen til at vælge med omtanke: god smag i tøj, musik eller, hvis vi bliver i fodboldsporet, flair for offensivt spil. Krydsordsløsninger som stil, takt, præg, flair eller præference hører til her og dukker ofte op, når konteksten ikke har noget med mad at gøre.

Endelig bruger opgaveløseren tit “smag” som udsagnsord. Bøjninger som smager, smagte eller smagt passer, hvis ledetråden rummer handling. Kig også efter faste vendinger - de kan afsløre løsningen:

• falde i smag ( = behage eller tiltale )
• have smag for ( = foretrække )
• dårlig/god smag ( = dårlig/god æstetisk sans )

Smag – 3 bogstaver (hurtige bud)

Tre bogstaver er krydsordsmesterens hurtige gevinst: de fylder lidt i gitteret, men kan være svære at gætte, fordi udvalget er snævert. Når ledetråden blot siger “smag” eller “smagsretning”, er det oftest en af de helt grundlæggende smagskvaliteter, der efterspørges - altså ord, vi bruger til daglig i køkkenet såvel som i vin- eller kaffe­noter.

De to sikre er naturligvis:

1. SØD - dækker både den rene sødme i sukker og den overførte betydning af noget behageligt eller charmerende.
2. SUR - rammer alt fra citronsyre til en “sur” attitude; giver derfor mening i såvel gastronomiske som metaforiske ledetråde.

Begge ord står på krydsordsløsere som de mest brugte trebogstavsløsninger til “smag”.

Alternative, men stadig hyppige 3-bogstavs­bud omfatter:

• FED - beskriver en fyldig, olieret smag (og kan i overført forstand betegne noget lækkert eller “sejt”).
• FAD - bruges især om øl eller rødvin, når smagen er flad og “død”.
• REN - som i “ren smag” uden forstyrrende noter; kan passe, hvis ledetråden rammer æstetik eller minimalisme.
• RÅ - en rustik, uforarbejdet smag - eller en stilretning i design og musik.

Krydsordskonstruktører vælger dem, når de vil variere de klassiske svar.

For at spotte den rigtige trebogstavsløsning bør du: 1) se på de omkringliggende bogstaver - især vokalerne; 2) tjekke om ledetråden nævner “grundsmag”, “karakter” eller en værdi­ladet dom som “flad” eller “kraftig”; og 3) huske, at æ/ø/å tæller som ét bogstav, så SØD og RÅ passer perfekt trods specialtegnene.

Smag – 4 bogstaver (klassiske løsninger)

Fire bogstaver er guld værd i et dansk krydsord, og derfor ser man de samme “smagsord” dukke op igen og igen. Løsningen kan ganske enkelt være selve ordet smag, men oftest gemmer svaret sig i en mere snæver synonym- eller nøglebetydning som gane eller stil. Det er netop disse korte ord, konstruktøren hiver frem, når et felt skal udfyldes hurtigt og elegant.

De klassiske firebogstavs-løsninger falder typisk i to hovedkategorier: 1) den fysiske sansning (det, man reelt smager med) og 2) den overførte æstetik, hvor “smag” beskriver præference eller stil. For at skelne mellem dem er konteksten i ledetråden altafgørende - er der tale om mad, vin eller kaffe, trækker det mod de direkte sanse-ord; handler det om mode, musik eller arkitektur, peges der snarere på den æstetiske betydning.

1. SMAG - både selve sansen og kvaliteten (“en liflig smag”).
2. GANE - den øverste del af munden; stedet hvor aromaen registreres.
3. SANS - én af de fem sanser; bruges ofte som generelt synonym.
4. STIL - udtryk for æstetisk smag: “god stil”, “dårlig stil”.
5. PRÆG - note eller karakter: “retten har et røget præg”.
6. NOTE - særlig duft-/smagsnuance, især i vin- og kaffe­beskrivelser.
7. SALT - én af grundsmagene; ses tit når krydsordet nævner “havsmag”.
8. SYRE - modspil til sødme; ligeledes en gennemgående grundsmag.

Når du sidder med krydsbogstaver som S _ L T eller _ Y R E, er chancen altså stor for at løsningen findes i ovenstående katalog. Kig om ledetråden nævner mad, krydderi, præference eller måske blot “karakter” - så er du godt på vej til at ramme den rigtige firebogstavs-klassiker.

Smag – 5 bogstaver (fra ‘aroma’ til ‘umami’)

Et fembogstavs-felt, der blot er markeret “smag”, kan virke åbent, men der findes et ganske lille stamhold af ord, som ofte dukker op. De fleste stammer fra gastronomiens grundsprog, og de er praktiske i krydsord, fordi de er vokal-tunge og derfor let krydser andre ord.

1. aroma - duften og helhedsindtrykket af en ret eller vin.
2. umami - den “femte” grundsmag; godt at huske på, når U er bekræftet.
3. sødme - selve den søde fornemmelse; populær, fordi Ø indsnævrer mulige kryds.
4. tunge - organet, som registrerer smag; fungerer også anatomisk i andre ledetråde.
5. prøve - som i “en lille prøve af desserten”; et ord, der udvider betydningen til “smagsprøve”.

Når ledetråden vinkler over i æstetik eller personlig stil, skifter krydsordsløseren tit til engelske eller franske lån, som signalerer raffinement - præcis de ord, der også bruges i fodboldkommentarer om teknik og flair.

• flair - sans for det elegante, hvad enten det gælder driblinger eller interiør.
• palet - “farvepalet” i kunsten, men i gastronomi en smags­palet.
• gusto - italiensk for begejstring; i dansk bruges det om både “gå-på-mod” og kraftig smag.

Har du kun et par bogstaver, så læg mærke til vokalmønsteret: A-O-A i aroma, det dobbelt-M i umami eller Ø-M-E i sødme. Disse mønstre er svære at finde i andre ord og er derfor gode pejlemærker, når du skal afgøre, om smagen skal forstås bogstaveligt, metaforisk - eller måske som en frisk, fem bogstaver lang hybrid.

Smag – 6 bogstaver (nuancer og verber)

Når et krydsord efterlyser en 6-bogstavsløsning til “smag”, skal du først afgøre, om der søges et smagsord, et vin- eller kaffeudtryk eller en bøjning af verbet “at smage”. Nedenfor finder du de hyppigste svar - alle på nøjagtigt seks bogstaver - sorteret efter betydning og brug.

1. nuance - dækker både en fin smagsafskygning og en diskret stilnote.
2. finish - klassisk vin-jargon for en vins eftersmag; bruges også om kaffe og whisky.
3. bitter - beskriver den grundlæggende bitre smag, men kan i overført betydning pege på “bitter tone”.
4. smager - præsens af verbet “at smage”; passer godt i kryds, hvor andre ord bøjes i nutid.
5. smagte - datid af “at smage”, ofte krævet når nabofelter antyder fortid.
6. essens - betegner det koncentrerede smagsstof; i overført forstand “kernen” i noget.

Bemærk hvordan bitter, finish og nuance typisk optræder i gastronomiske tema-kryds, mens smager/smagte er praktiske i mere almenhverdags puslerier, hvor verbets bøjning matcher de omkringliggende ord. Kombinationen af konsonanter gør dem nemme at genkende, hvis du allerede har et “SMA-” eller “NUA-” i felterne.

Endelig er essens et klassisk joker-ord: passer lige ind i kryds, der leger med dobbelttydighed - det kan både være vaniljeessens i en kage og essensen af en idé. Tjek altid mætningsgraden af vokaler i rammen: to E’er og ét A er et stærkt fingerpeg om denne løsning.

Smag – 7–8 bogstaver (æstetik og gastronomi)

Har dit krydsord råbt på et 7-8 bogstavers svar, er det ofte her, de mere raffinerede smagsbegreber dukker op. Det kan være vinjournalistens beskrivelse af glassets bouquet, modedesignerens skarpe blik for æstetik, eller kokkens sidste tilsnit, der giver retten karakter. Fællesnævneren er, at ordene både kan lugte af køkkenet og af kunstkritik - lige præcis den dobbelthed, der gør dem populære i krydsord.

Nedenfor finder du de hyppigste løsninger - og hvorfor de passer så godt ind i felterne:

• bouquet - vinens samlede duft; bruges også billedligt om stemning eller “duft” af noget.
• æstetik - læren om skønhed og smag; krydsordet går ofte efter betydningen “god smag”.
• tilsnit - et snit/præg; i mad kan det være krydring, i design det visuelle udtryk.
• smagfuld - noget der er udført med god smag; kan dække både indretning og anretning.
• smagsløg - de små receptorer på tungen; svarer perfekt, når krydset har tema om fysiologi.

Husk at spørge dig selv, hvilken scene opgaven udspiller sig på: hand­ler ledetråden om vin, vælg bouquet; står der “god stil”, ligger æstetik eller smagfuld lige for. Og dukker “tunge” eller “løg” op i krydsbogstaverne, er smagsløg næsten garanteret løsningen. Denne lille kontekst-test sparer dig mange kvaler, når kun få felter mangler at blive udfyldt.

Smag – 9+ bogstaver (de lange løsninger)

Ser du et felt på ni, ti eller tolv bogstaver med ledetråden “smag”, er der god grund til at tænke i de lidt længere, sammensatte ord. De dukker især op i temakryds om mad, vin eller sproglige nuancer. For hurtigt overblik kan du gemme følgende miniliste:

Ord	Længde	Kontekst
eftersmag	9	Vin- & kaffe­beskrivelser
smagssans	9	Fysiologi, biologi
smagsstof	9	Føde­varekemi
præference	10	Æstetisk smag, valg
forkærlighed	12	Personlig hang

Eftersmag er det klassiske ni-bogstavs­ord, som smager af vinanmeldelse: “lang eftersmag af lakrids og kirsebær”. I krydsord kan det også skjule sig bag formuleringer som “smag til sidst” eller “den hængende tone”. Bemærk, at EFTERSMAG ikke indeholder æ/ø/å, hvilket gør det nemt at passe ind i skemaer med mange konsonantkryds.

Smagssans og smagsstof trækker på naturvidenskaben. Førstnævnte beskriver selve sanse­evnen på tungen, mens sidstnævnte er kemien bag - fra vanilje­aroma til glutamat. I krydsord kan de kamufleres som “det vi smager med” (sans) eller “tilsætning der giver smag” (stof). Begge ord ligner hinanden på krydsbogstaverne SMAGS-, så de afgørende felter ligger typisk i endelserne −SANS og −STOF.

Når “smag” står for præference, får vi de længere, mere abstrakte ord: præference (10) og forkærlighed (12). De optræder ofte i kultur- eller sports­kryds: “har smag for kombinations­spil” kan pege på forkærlighed. Kig efter bogstaver som Æ og Ø; de placeres sjældnere på hjørnefiler, så krydsskaberen nyder at gemme dem i midten.

Metoden til at nedlægge de lange løsninger er enkel: 1) tæl felter, 2) noter allerede kendte krydsbogstaver, 3) afgør om ledetråden peger på sensorik, kemi eller æstetik, og 4) test de sammensatte ord ovenfor. Kan du fx lægge “SMAGS-” på de første fem felter, er du kun fire bogstaver fra mål - og chancen for enten SANS eller STOF er 50/50.

Overført betydning: stil, præferencer og “smag for”

Når krydsord taler om “smag” i overført betydning, er vi væk fra ganen og over i domænet for æstetik, manerer og personlig hang. Her dækker ordet alt fra en persons god smag i indretning til en klubs særlige præg på spillet. Ledetråde som “sans for stil” eller “æstetisk dømmekraft” peger på denne betydning - og svarene er som regel korte, fordi krydsord elsker kompakte løsninger.

• STIL - fire bogstaver, klassisk synonymløsning.
• TAKT - også fire bogstaver, bruges om finfølelse.
• PRÆG - giver fornemmelsen af særkende eller signatur.
• SMAG - kan faktisk stå uændret, når feltet tillader fem bogstaver.
• PRÆF eller PREF - forkortet form af “præference”, ses i kompakte kryds.
• FORKÆRLIGHED - det lange 12-bogstavsord, typisk i temakryds med mange tværbogstaver.

Udtryk som “have smag for” eller “falde i smag” udløser ofte løsninger som HANG, LYST eller TILBØJELIGHED. Spørger krydset efter “dårlig smag”, kan svaret være KITSCH, mens “raffineret smag” kunne lede til ELEGANCE. Her gælder det om at afkode den værdi, der ligger i ledetråden: positiv, negativ eller neutral.

I sportsvinklen dukker smag op som forkærlighed for en spillestil: “Træner med smag for offensivt spil” kan give løsninger som ANGREBSDNA eller blot OFFENSIV. På Fransk Fodbold skriver vi fx om Bordeauxs smag for boldbesiddelse eller Marseilles præference for hurtige kanter - i krydsord kan disse ideer koges ned til fire-seks bogstaver (BESID, HURTIG).

Tip til løsningen: Kig først på ordlængden og krydsbogstaverne. Viser gitteret “_ R Æ G”, er PRÆG nærmest givet. Er det et længere felt med mange vokaler, så overvej “præference” eller “forkærlighed”. Og husk, at æ/ø/å tæller som ét bogstav, selv i digitale krydsord - så god smag betaler sig også på papir!

Metode: Sådan finder du det rigtige ord

1) Start med ordklassen - Ledetråden røber ofte, om du skal tænke navneord (”vinens ___”), udsagnsord (”___ på suppen”), eller tillægsord (”en ___ oplevelse”). Filtrer alle irrelevante forslag fra med det samme: ”gane” og ”aroma” giver kun mening som substantiver, mens ”smager” tydeligt er et verbum. I den overførte ende kan ”stil” eller ”takt” kun fungere som navneord, mens ”raffineret” er et adjektiv, der aldrig passer, hvis krydset beder om ”smag (sb.)”.

2) Tjek bøjningen - Verberne omkring ”smag” kan forgrene sig:

1. at smage (infinitiv, 5 bogstaver)
2. smager (præsens, 6 bogstaver)
3. smagte (præteritum, 6 bogstaver)
4. smagt (perfektum participium, 5 bogstaver)

Hvis krydset giver et hjælpetidspunkt - ”i går ___ suppen sødt” - ved du, at det er smagte. Står der blot ”___ på”, er både ”smag” (sb.) og ”smager” (vb.) i spil.

3) Læs konteksten - Krydsordets tema fortæller, om du skal ned i munden eller ud i verden. En gastronomisk blok har typisk ”umami”, ”bouquet” og ”eftersmag”, mens en modesektion hælder til ”stil”, ”takt” og ”præg”. Husk, at ord kan dække begge lag: ”matador” kan være tyrefægteren (smag for fare), tv-serien (kulturel smag) eller brætspillet (fritidspræference). Vurder motivet i nabofelterne.

4) Brug krydsbogstaver og vokalmønstre - Nedslag som _ A _ E skubber straks tankerne mod ”smage” eller ”gane”. Har du et æ, ø eller å, tæller det som ét bogstav - ”smag” (4) bliver ikke til 5. Læg mærke til placeringen af konsonantklumper: to vokaler i træk peger ofte på lånord (aroma, umami, æstetik), mens skiftevis vokal/konsonant kan lede til danske rødder (gusto undtaget).

5) Overvej lånord og alternative stavemåder - Mange krydsordskonstruktører elsker franske og italienske gloser, når de handler om smag. Bouquet (7) kan udskifte det danske ”duft”, og ”palet” (5) bruges både om farve- og smagsskalaer. Er der brug for et eksotisk præg, kan ”gusto”, ”flair” eller endda engelske ”savour” optræde. Har du stadig tvivl, så tjek ordlængden én gang til - og husk: selv det mest krydrede svar skal passe ind i rammen, bogstav for bogstav.